; ;
Gemt

Udbudsret: Klagenævnet for Udbud træffer principiel afgørelse i sag om udbud af en rammeaftale

07. december 2021

Klagenævnet for Udbud har i november i år truffet afgørelse i den længe ventede klagesag om udbud af rammeaftaler – også kendt som ”Simonsen & Weel-sagen”. Dermed har klagenævnet lagt kimen til den nye skærpede praksis, der fremover vil gælde for udbud af rammeaftaler.

Af Christian Lund Hansen, chefkonsulent


Klagesagen drejer sig om et udbud af en rammeaftale vedrørende levering af sonderemedier til hjemmepatienter og institutioner iværksat af Region Nordjylland og Region Syddanmark i april 2019.

Under udbuddet modtog regionerne i alt 3 konditionsmæssige tilbud, og den 9. august 2019 tildelte regionerne virksomheden Nutricia A/S den udbudte kontrakt.

Virksomheden Simonsen & Weel A/S klagede til Klagenævnet for Udbud og nedlagde bl.a. påstand om, at regionerne havde handlet i strid med udbudsloven ved ikke i udbudsbekendtgørelsen at have angivet den anslåede mængde eller den anslåede værdi af de varer, der skulle leveres i henhold til den udbudte rammeaftale, og ved ikke i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale at angive en maksimal mængde eller maksimal værdi af de varer, der skulle leveres i henhold til den udbudte rammeaftale.

Under sagens behandling forelagde klagenævnet en række principielle spørgsmål for EU-Domstolen om forståelsen af ordregivernes forpligtelser i forbindelse med udbud af rammeaftaler.

I juni i år fastslog EU-Domstolen bl.a., at ordregiver i udbudsbekendtgørelsen skal angive den anslåede mængde og/eller den anslåede værdi samt en maksimal mængde og/eller en maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til en rammeaftale, og at når denne grænse er nået, vil den nævnte rammeaftale have udtømt sine virkninger.

På baggrund af EU-Domstolens besvarelse af de præjudicielle spørgsmål har klagenævnet givet Simonsen & Weel A/S medhold i sine påstande og dermed annulleret regionernes beslutning om at indgå kontrakt med Nutricia A/S.

Kendelsens betydning for fremtidige udbud
Klagenævnets afgørelse, herunder særligt EU-Domstolens fortolkning af udbudsdirektiverne, som afgørelsen bygger på, må forventes at få stor praktisk betydning for både ordregivere og virksomheder, der beskæftiger sig med rammeaftaler.

Fra et leverandørperspektiv betyder kendelsen navnlig, at ordregiverens angivelse af den anslåede og den maksimale mængde/værdi af rammeaftale påkalder sig endnu større opmærksomhed end tidligere. Dette gælder både i forhold til den enkelte virksomheds overvejelser om, hvorvidt man overhovedet skal deltage i konkurrencen om rammeaftalen, og når rammeaftalen anvendes i praksis af den eller de vindende tilbudsgivere. Når den maksimale mængde/værdi er nået, vil rammeaftalen som udgangspunkt have udtømt sin virkning.

Man kan frygte, at kendelsen kunne få nogle ordregivere til blot at fastsætte den maksimale mængde/værdi urealistisk højt, men dette ville ikke være i overensstemmelse med det saglige skøn over kontraktens omfang, som ordregiverne i henhold til udbudsloven er forpligtet til at foretage. Det må dog erkendes, at ordregiver vil have en vis skønsmargin i denne forbindelse.

Dernæst giver kendelsen forbigåede tilbudsgivere mulighed for at få tilsidesat ordregiverens tildelingsbeslutning, hvis ordregiveren ikke i et udbud har fastsat en anslået og maksimal mængde/værdi af rammeaftalen i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af udbudsreglerne.

Har du brug for yderligere rådgivning?
Som medlem af Dansk Erhverv kan du kontakte Dansk Erhvervs udbudsjurister, som kan rådgive dig om betydning af klagenævnets kendelse i sagen – og i øvrigt også om alle andre facetter af udbudsretten.

Kontakt

Offentlig-privat samarbejde

Christian Lund Hansen

Chefkonsulent