Gemt

Universalopladeren kommer i 2024 og den tager et par ”venner” med sig…

01. november 2022

Universalopladeren kommer i 2024, og det bliver den velkendte USB-C, der allerede benyttes til en lang række produkter. Samtidig indføres der krav om, at forbrugere skal have mulighed for at vælge, om de vil købe produktet med eller uden oplader. Til det formål skal produkterne forsynes med et piktogram der viser, om der følger en oplader med produktet, samt en etiket der angiver opladningskapacitet. 

 

Lidt mere end ét år efter, at Kommissionen fremlagde dets forslaget til en ny universaloplader – og dermed en ændring til det såkaldte radioudstyrsdirektiv – er ændringen blevet godkendt af både Rådet og Parlamentet. 

Ændringerne til radioudstyrsdirektiv er en del af en bredere indsat fra EU’s side om at nedbringe mængden af elektronikaffald, bl.a. via øgede forbrugermuligheder. Ifølge EU er forventningen, at ændringerne til radioudstyrsdirektiv bl.a. vil spare forbrugerne for millioner af euro og miljøet for flere tons affald, om året. 

Udover at gøre USB-C opladning obligatorisk for omfattede produkter, indfører ændringerne derfor også en række rettigheder for forbrugere. Forbrugere skal bl.a. have mulighed for at kunne købe produktet både med og uden oplader, hvorfor produktet skal forsynes med et piktogram der indeholder oplysningerne om, hvorvidt oplader er inkluderet med produktet. Dernæst skal en etikette på produktet angive produktet opladningskapacitet.  

Trådløs opladning er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af harmoniseringsreglerne. 

Hvilke produkter? 
Produkter omfattet at kravet om universaloplader er:  

  • håndholdte mobiltelefoner,  
  • tablets og e-læsere,  
  • digitale kameraer,  
  • håndholdte videospilkonsoller,  
  • hovedtelefoner, headsets, bærbare højttalere og øretelefoner 
  • (trådløse) tastaturer og mus,  
  • bærbare navigationssystemer, og  
  • bærbare computere. 

Hvilken universaloplader 
Universalstandarden er USB-C. Kommissionen får dog delegerede beføjelser til at ændre/opdatere standarden, som følge af bl.a. videnskabelig og teknologisk udvikling. 

Hvilken tidshorisont? 
Medlemsstaterne skal senest 12 måneder efter ændringernes ikrafttrædelse, vedtage – og offentliggøre – de nationale regler, der implementerer ændringerne til radioudstyrsdirektiv.  

De nationale regler skal finde anvendelse på de omfattede produkter 24 måneder efter ændringen til radioudstyrsdirektiv træder i kraft. For bærbare computere er fristen dog 40 måneder. 

Piktogram og etiket 
Piktogram og etiket skal vises på en synlig og læselig måde, og i tilfælde af fjernsalg, tæt på prisangivelsen. 

Piktogrammet er medtaget i direktivets Annex Ia, del III, mens etiketten er medtaget i direktivets Annex Ia, del IV. 

Next steps 
Ændringen skal underskrives af formanden for hhv. Parlamentet og Rådet, og skal derefter offentliggøres i EU-tidende. De nye regler vil herefter træde i kraft på 20. dagen efter offentliggørelse i EU-tidende, og tidsfristen på 24 måneder kan gå i gang. 

Læs mere her: 

  • Aftaleteksten kan findes her (ikke endelig vedtaget)

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil