Regeringens raison d’etre bør være: Borgeren før systemet

Indtil vi bliver klogere på regeringens ambitioner om, hvad frisættelsen af velfærden konkret indebærer, bør regeringen have borgernes frisættelse som raison d'etre. For det er ikke systemet, der skal sættes fri, men derimod borgernes valgfrihed og selvbestemmelse, som bør være pejlemærket for den nye ældrelov. 

 

Statsminister Mette Frederiksen åbnede for nyligt for den analyse, der skal ligge til grund for det kommende ældrelovsarbejde. Her pegede hun på et velfærdssamfund, som står over for fem centrale udfordringer:

1. En ændret demografi.
2. Mangel på velfærdsmedarbejdere.
3. Et voksende bureaukrati og stigende udgifter til administration.
4. En udfordret "sammenhængskraft".
5. En øget velstanden betyder med øget krav til servicen.

Efterfølgende smed statsministeren en politisk håndgranat til KL-topmødet i Nordens Paris. Der blev åbnet for et grundlæggende opgør med den måde, som velfærden i dag styres, reguleres, dokumenteres og leveres på. Hvorvidt det bare forbliver skåltaler inde på Christiansborg må tiden vise.

Da den offentlige sektor sidst stod over for en stor reform var kongstanken New Public Management. Det indebar effektiv arbejdstid, registrering af arbejdsprocesser, kontrol og optimering. Medarbejdernes faglige skøn blev forvandlet til borgernes rettigheder, og borgernes behov blev til standarder. Nu trækker tidsånden tilbage mod de gamle dage med frisættelse, selvstyrende teams, egne bestyrelse og faglige skøn. Men som Søren Kierkegaard sagde, så vil den, der gifter sig med tidsånden, hurtigt blive enkemand. Vi skal altså lytte til og lade os inspirere af tidsånden, men vi skal ikke naivt lade os blive draget af besnærende buzzord, som på overfladen kan virke som et mirakelmiddel.  

Som statsminister Mette Frederiksen derudover sagde til KL’s topmøde: ”rettigheder på et papir, har jo kun en værdi, hvis der er et velfærdssamfund, hvor der er muskler nok, og der er medarbejdere nok. Og vi mangler faktisk begge dele,”. Nu bliver spørgsmålet så, om vi kan forlige os med at give afkald på rettigheder og sætte velfærden fri. For hvis velfærden skal sættes fri, så må og skal det indebære, at borgernes valgfrihed og selvbestemmelse bliver styrket, sådan de får mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud. Mennesker er forskellige og forventningen er, at de kommende ældre vil stille endnu større krav til både kvalitet og valgfrihed. Så selvom borgerens frisættelse af nogen kan blive set som en barriere for effektiv kommunal drift, så bør det frie valg anses som en mulighed for at bringe alle ressourcer i spil på tværs af det offentlige, private, selvejende og civilsamfundet.

I sidste ende er det borgeren, der skal have friheden til at vælge mellem forskellige tilbud. Derfor vil vi slutteligt gentage, hvad der forhåbentligt er Regeringens raison d’etre: Sæt borgeren før systemet.

Debat: Når velfærden skal sættes fri, skal borgeren over systemet | avisendanmark.dk