Dansk Erhverv: Gode takter i SU-aftale – men reformen løser ikke to store udfordringer

Danmark bruger i dag flere penge på SU end på uddannelse. Den skæve balance har Dansk Erhverv problematiseret i årevis, og derfor hilser Dansk Erhverv den nye aftale en SU-reform velkommen. Med aftalen vil SU’en begrænses til fem år i stedet for de nuværende seks.

Regeringen er sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blevet enige om en SU-reform. Fremover bliver det kun muligt at modtage SU til normeret studietid, og man kan maksimalt have en SU-ramme svarende til 5 år. Samtidig udvides muligheden for slutlån. Det direkte provenu af ændringerne reinvesteres i uddannelsessystemet.

”Danmark har verdens højeste SU, og i dag betaler vi ligefrem SU til længere end uddannelsen tager at læse. Det betyder, at vi som samfund bruger flere penge på SU end vi gør på kvaliteten af vores uddannelser. I Dansk Erhverv har vi længe været fortaler for, at der sikres en bedre balance mellem de to og at der investeres mere i uddannelserne,” siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Hun tilføjer:

”Pengene fra reformen bør blive i vores uddannelsessystem til at investere mere i uddannelserne. Kvaliteten af uddannelserne skal øges, og der skal laves målrettede indsatser, så flere rent faktisk får en uddannelse. Pengene kan gøre langt større gavn, hvis de for eksempel målrettes unge uden uddannelse, så vil vi også se større social mobilitet. Et af dansk erhvervslivs største udfordringer er mangel på arbejdskraft, og derfor er det mere end kærkomment, når regeringen kommer med reformer, der øger arbejdsudbuddet,” siger Stine Pilegaard Jespersen. 

To grundlæggende problemer løses ikke med ny SU-reform
Der er dog nogle helt grundlæggende problemer, som SU-reformen ikke tager fat på.

Den nye kandidatreform på universitetsområdet betyder, at 20 pct. af fremtidens studerende skal uddannes som erhvervskandidater. Det er deltidsuddannelser uden SU. Dansk Erhverv er meget bekymrede for, om de studerende vil vælge en erhvervskandidat, når de kan få SU ved at vælge en ordinær uddannelse. 

Dertil er der udfordringen med SU til EU-studerende. Der er lagt et politisk loft over, hvor mange SU-midler, der må gå til internationale studerende. De fleste internationale studerende studerer i Danmark færre end 6 år, og bliver derfor ikke omfattet af omlægningen. 

”Vi havde gerne set, at man havde valgt at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til lån. Udover at sikre en bedre balance mellem udgifterne til uddannelse og SU, ville en sådan model også tage hånd om udfordringerne med erhvervskandidaterne og de internationale studerende, hvilket aftalen altså ikke gør. For Dansk Erhverv er det afgørende for at få løbet erhvervskandidatordningen i gang og at vi kan få løst SU-problematikken med internationale studerende.”, siger Stine Pilegaard Jespersen. 

En tidligere analyse fra Dansk Erhverv viser, at en typisk kandidatstuderende blot skal bruge 5 promille af deres disponible indkomst på at betale omlægning til lån.