; ;
Gemt

Dansk Erhvervs cheføkonom: Dansk økonomi har lavet en Leicester – nu skal vi undgå at lave en til

19. december 2023

Danmark er det land i verden, der har leveret den største vækstoverraskelse siden 2019. Men fremgangen skyldes alene den bomstærke medicinalsektor. Derfor er brug for at trække sektoren ud af ud af ligningen, hvis vi skal fremtidssikre den økonomiske vækst, lyder det fra Dansk Erhvervs cheføkonom. 


Kender du historien om Leicester FC? 
 

Det er et engelsk fodboldhold, der med danske Kasper Schmeichel som sikker sidste skanse for få år tilbage trodsede alle eksperters forudsigelser og skiftede en tilværelse som nedrykningstruet prygelknabe ud med et mirakuløst mesterskab.  

Verdens største prognoseoverraskelse  

Tager vi økonomi-brillen på, er historien om Leicester ganske interessant og endda lærerig. 

Dansk økonomi har nemlig som Leicester trodset eksperternes forudsigelser. I en prognose fra 2019 vurderede IMF en BNP-vækst i dansk økonomi på 1,9 procent i 2020 aftagende til 1,5 procent i 2023. 

Det viser sig dog, at dansk økonomi har klaret sig væsentlig bedre end det.  

Konkret er BNP i 2023 steget til et niveau, der ligger 2 procent højere end forventet i IMF’s prognose fra november 2019.  

“Det er i sig selv voldsomt imponerende, at dansk økonomi på trods af flere kriser har klaret sig langt bedre end forventet i årerne siden 2019,” siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. 

”Men ikke nok med det, så er Danmark det land i verden, der har leveret den største vækstoverraskelse siden 2019. Dansk økonomi står simpelthen bag verdens største positive prognoseoverraskelse,” uddyber han. 

Medicinalsektoren trækker læsset 

En stor del af Leicesters uventede succes skyldtes tre-fire stjernespillere, som leverede på et uhørt højt niveau.  

Det samme gælder dansk økonomi, som i den grad nyder godt af den succes, som Novo Nordisk og resten af medicinalsektoren har haft og fortsat har.  

”Trækker vi medicinalsektoren ud af regnskabet, så er billedet af dansk økonomi noget mere middelmådigt. Konkret har dansk økonomi uden medicinalsektoren leveret en vækstskuffelse på 2,7% af BNP siden 2019. Det er en klar påmindelse om, at vi ikke må lade os forblænde af de seneste års imponerende vækst,” forklarer Tore Stramer.  

Overraskende stor afmatning 

Lader vi os forblænde, så risikerer vi at lave en endnu en Leicester, som efter mesterskabet mistede de store stjerner og efter et par sæsoners flirten med nedrykningsstregen endte med at rykke ud af det bedste selskab. Hvis Danmark ikke havde medicinalstjernerne med Novo Nordisk i front, ville vi også miste stor styrke.  

Som tingene ser ud nu, vil BNP-væksten uden medicinalsektoren faktisk ende på et niveau omkring -0,5% i år, og det er en overraskende stor tilbagegang, pointerer Tore Stramer. 

Derfor opfordrer cheføkonomen til et nyt syn på økonomien:  

”Vi har brug for et bedre overblik over økonomien, så vi ikke misser konjunkturnedgange og eventuelle underliggende vækstudfordringer. Derfor bliver vi nok nødt til at trække medicinalsektoren ud af ligningen for at kunne tage de politiske beslutninger, der skal sikre vækst uden medicinalsektoren.” 

Behov for bedre rammevilkår 

Selvom det på overfladen ser flot ud, så er der brug for et fast fokus på at understøtte virksomhedernes rammevilkår, så vi kan sikre fremtidig vækst, forklarer Tore Stramer. Han peger på, at produktiviteten er under pres, omkostningerne til både løn og materialer er høje, og de økonomiske udsigter er usikre: 

”Virksomhedernes produktivitet skal understøttes ved at gøre det mere attraktivt for erhvervslivet at investere i forskning, udvikling og innovation. Dertil har Danmark i mange år ligget fastlåst på en selskabsskat på 22 %, som er det højeste blandt de små og mellemstore lande i Nordeuropa. Ifølge Produktivitetskommissionen er lavere selskabsskat et af de mest effektive håndtag i forhold til at øge produktiviteten og derfor også noget af det, vi foreslår i vores 2030-plan. Endelig har Danmark med 42 procent en af Europas højeste skatter på aktier, hvilket man også bør kigge på.” 

 

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil
Kommunikation & Presse

Søren Willemoes Poulsen

Kommunikationskonsulent