Organisationen Håb i Psykiatrien: ”Man får det bare bedre, når man behandles som et helt menneske”

Efter mere end 20 år i medicinalbranchen skiftede Lotte Frost spor og arbejdede nogle år i psykiatrien med kvalitet og forbedringsarbejde. Her oplevede hun, at patienterne gerne ville have flere aktiviteter at beskæftige sig med. Men gang på gang blev økonomi nævnt som den primære barriere for igangsættelse af aktiviteter og indkøb af remedier. Det blev startskuddet til organisationen Håb i Psykiatrien, som hun i dag er frivillig daglig leder og formand for.

I sit arbejde i psykiatrien undrede det ofte Lotte Frost, at selvom patienterne tydeligt gav udtryk for, hvad de ønskede, så førte det ikke til de nødvendige ændringer. Dette var baggrunden for, at hun startede organisationen "Håb i Psykiatrien".

I dag arbejder Håb i Psykiatrien på landsplan og har aktiviteter på de psykiatriske afsnit rundt om i hele Danmark. Årligt uddeler Håb i Psykiatrien ca. 200 mikrodonationer til indkøb til fællesskabende aktiviteter og oplevelser, arrangerer 200 kulturbesøg, driver to MotionsCaféer samt organiserer et stort antal frivillige som ugentlig besøger psykiatriske afsnit, hvor de tilbyder samvær og aktivitet. Hvert år når de ud til ca. 5000 mennesker med psykiske lidelser gennem deres aktiviteter.

”Når vi er fordybet i en aktivitet sammen med andre, træder aktiviteten om det menneskelige samvær i forgrunden og sygdom, symptomer og andre livsproblemer træder i baggrunden. Normalitet opstår sammen med oplevelsen af stadigt at være nogen og kunne noget. Det hele kan ramle, men i et kort øjeblik opleves bedring, håb og handlekraft. Det er via disse afgørende små øjeblikke, der opbygges holdepunkter, som man kan kæmpe sig tilbage med. Man får det bare bedre, når man behandles som et helt menneske” fortæller Lotte Frost, formand, Håb i Psykiatrien.

Civilsamfundsorganisationerne møder borgerne i øjenhøjde
I mødet med borgerne står civilsamfundsorganisationerne udenfor ”systemet” og kontakten mellem civilsamfund og borger påvirker ikke borgerens sag og ydelser:

”Civilsamfundet har muligheden for at være kreativ og agil på en helt anden måde end offentlige organisationer, som ofte er fastlåst i sædvane, lovgivning og fagopdeling. Vi kan skræddersy en organisation, så den præcis matcher målgruppens behov, og hos os er det i høj grad personerne, som udgør organisationen. Vi er alle ildsjæle” beretter Lotte Frost og fortsætter:

”Vi kan arbejde med frivillighed, som tilbyder ligeværdig medmenneskelig relation, som er afgørende for nærhed og tillid. Særligt for vores målgruppe, som oplever en objektivisering i deres kontakter i kommune og psykiatri, hvor de ofte ses som værende en pose af symptomer og indikationer. Vi gør os meget umage med at se det hele menneske og alt dets potentiale.”

Usikker finansiering er gået hen og blevet et vilkår for civilsamfundet
Som nystartet organisation oplever Håb i Psykiatrien, at det er meget svært at inddrive finansiering. Særligt penge til løn, husleje og andre driftsudgifter.

Lotte oplever, at mange fonde gerne vil se resultater, inden de støtter et formål, og det bliver en kontinuerlig kamp for finansiering, som kræver mere end bare almindelig ihærdighed og effektiv brug af midler. Lotte uddyber, at mulighederne for at skaffe midler til både udvikling og drift også afhænger af målgruppe og hvor meget sympati forskellige grupper har i samfundet.

Generelt bruges der uforholdsmæssigt mange administrative ressourcer ved ansøgning om og udmøntning af midler i forhold til risikoen for svindel og dårlige projekter. I stedet burde det overlades til faste principper, så vi som samfund kunne få langt flere midler ud at gøre en forskel for de svageste i samfundet:

”Mosaikøkonomi er en præmis, som gør både budgetlægning, opfølgning og revision til en særligt spændende opgave. Det kræver detaljeret donationssimulering at sikre balance på alle budgetposter.

Der er meget få fonde og puljer, som har ens krav, hvilket også gælder dataopsamling, rapporteringskrav, frister og ønsker til promovering. Alle har deres egen lille variant. Det lavpraktiske problem er, at der samtidigt meget nødigt gives løn til netop administration” fortæller Lotte Frost og tilføjer:

”Jeg ser meget frem til Civilsamfundets Brancheforenings arbejde på dette felt. Det er virkeligt godt, at der nu er en brancheforening, som kan varetage og sikre simple, transparente og retfærdige vilkår.”

Arbejdet i en civilsamfundsorganisation er omgærdet af taknemmelighed
”En helt anden ting, som er vigtigt at nævne, er den taknemmelighed, som omgærder arbejdet i civilsamfundet. Frivillige og ansatte er alle ildsjæle, som beriges over at få lov til at være noget for mennesker, som er i deres livs sværeste periode. Det er de meget taknemlige for. Patienter, MotionsCafé deltagere og personale er taknemlige for, at vi prioriterer, at de får særlige oplevelser. Endelig er vi selv utroligt taknemmelige for de privatpersoner, fonde og puljer, som støtter os med deres tid, finansielt og med anerkendelse. Den største taknemmelighed oplever jeg helt klart fra dem, som har mistet alt” afslutter Lotte Frost, Håb i Psykiatrien.