Fokus på unges trivsel i Velfærdsrådets maskinrum: ”Det handler om at have det godt, hvor man er”

Unges trivsel var i fokus, da Velfærdsrådet åbnede sit maskinrum for at blive klogere på årsager til forringet trivsel blandt nogle unge – og for at dele idéer, erfaringer og løsningsforslag.

Da repræsentanter fra det offentlige, erhvervslivet, civilsamfundet og fagbevægelsen mandag morgen samledes i DUF - Dansk Ungdoms Fællesråds store mødelokale på Scherfigsvej i København, var der én ting på dagsordenen.

Unges trivsel – og hvordan, den kan forbedres.

Dagsordenen var sat af Dansk Erhverv-initiativet Velfærdsrådet, en alliance mellem offentlige og ikke-offentlige aktører. Målet var at samle inspiration og konkrete input til Velfærdsrådets videre arbejde med at fremtidssikre vores velfærdssamfund – også for de unge, hvoraf mange mistrives eller har det svært.

”Men,” sagde forkvinde for DUF, Christine Ravn Lund:  

”Det handler om at have det godt, hvor man er.”

I DUF er fokus derfor ikke på mistrivsel, men i stedet på at hæve trivslen. Blandt andet gennem fysiske fællesskaber, som de unge selv efterspørger.

”Selvom der er mange unge, der mistrives, og den kurve er for opadgående for hurtigt, er der mange unge, der trives,” sagde Christine Ravn Lund og understregede, at det derfor er vigtigt at gå på to ben i debatten om unges trivsel.

Hun pegede på en af årsagerne til nogle unges mistrivsel som en massiv tilstedeværelse af præstationspres, hvilket kalder på et behov for frirum.

I en analyse foretaget af foretaget af netop DUF og Mandag Morgen i 2022 fremgår det, at knap hver fjerde ung mellem 16 og 24 år oplever ikke at have et frirum, og det er derfor ifølge Christine Ravn Lund ikke tilstedeværelsen af præstationspres, der er problemet, men fraværet af frirum, der gør presset problematisk.  

Skamfuldt at tale om mistrivsel

Meget af det, Christine Ravn Lund sagde, kunne nikkes genkendende til af morgenens næste oplægsholder, Christian Lund, national rådgivningschef for Headspace, et gratis og anonymt samtaletilbud til unge, der har brug for nogen at tale med.

”Det er ikke det enkeltstående problem, det er samtidige problemer, der skaber det her,” sagde Christian Lund om de ydre og indre pres, der gør livet svært for nogle unge.

”De unge synes, det er skamfuldt. Det er skamfuldt at tale om deres mistrivsel. Når de kommer ind i vores rådgivning, vil de nærmest gerne undskylde for, at de er der," fortsatte han.

Derfor pegede han også på, at en del af opgaven i Headspace er at forklare de unge, at det er almindeligt at have det svært i perioder, og at skuldrene på mange unge falder ned, når de hører det.

Fald i trivsel og glæde

Trine Damgaard, adm. direktør for Behandlingsskolerne, gik på som tredje oplægsholder med perspektiv fra arbejdet med nogle af de hårdt ramte børn. I gennemsnit har eleverne på Behandlingsskolerne 3,4 diagnoser, men de er ikke ene om at have det svært.

”Der er desværre et fald i den helt generelle trivsel og glæde, når vi taler om børn og unge i dag,” sagde Trine Damgaard og tilføjede, at især pigerne er mere bekymrede over og påvirkede af, hvad der foregår.

Det var også tilfældet under coronakrisen, hvor børn og unge, der i forvejen var udfordret, blev påvirket yderligere.

De seneste tal viser ifølge Trine Damgaard desuden, at flere og flere børn lider af skolevægring og helt undlader at komme i skole.

”Det er enormt svært for os at skelne mellem, hvad der er resultat af corona, og hvad der er et generelt problem,” siger hun.

Herefter kom hun ind på betydningen af forældreroller og social baggrund – og at der stadig er meget at undersøge nærmere.

”Alle os her i rummet har svært ved at svare på, hvorfor der er så mange børn, der har fået skolevægring,” sagde hun og pegede på, at de mange indikationer er svære at forholde sig til i forskningen.

”Vi mangler det forskningsmæssige grundvand,” sagde hun.

Input til videre arbejde

Efter de tre oplæg og en kort spørgerunde, blev deltagerne fordelt i grupper, der sammen skulle komme med input til Velfærdsrådets videre arbejde.

I den ene gruppe blev der talt om overraskende pointer fra oplæggene, og at vejen frem kan være færre og ikke flere manualer til, hvordan ting skal gøres.

”Det er en fantastisk kompleks problemstilling, man kan starte og slutte alle steder,” sagde en deltager.

I en anden gruppe blev der talt om, at mange valgmuligheder ikke altid er ubetinget godt, mens samtalen i en tredje gruppe handlede om, at alt i dag er lagt i kasser, og at det måske gælder om at få kasserne væk.

Efter workshoppen gav hver gruppe et input eller et løsningsforslag, som Velfærdsrådet kan tage med videre. Et par af anbefalingerne var: 

• Fast finansiering af civilsamfundet
• Et nationalt center for børn og unges trivsel
• Hjælp til unge med dobbeltdiagnoser
• Konceptet ”Fritimen”, hvor alle unge får en fritime til at forfølge en interesse/et fællesskab etc.