Dansk Erhverv deler Klimarådets bekymring om stigning i det offentliges klimaaftryk

Det offentliges klimaaftryk er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021. Det viser Energistyrelsens Global Afrapportering 2023. Dansk Erhverv deler Klimarådets bekymring for udviklingen og opfordrer til at sætte et reduktionsmål for offentlige indkøb.

 

Energistyrelsen og Økonomistyrelsen har opgjort klimaaftrykket af de offentlige indkøb i en officiel status: Danmarks globale påvirkning - Global Afrapportering 2023. Opgørelsen viser, at det offentliges klimaaftryk er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021.

Det offentlige køber hvert år ind for 415 mia. kr., og gennem disse indkøb sætter det offentlige et markant klimaaftryk.

Samlet løber klimaaftrykket for 2021 op i 16 millioner ton CO2-ækvivalenter. Samtidig viser opgørelsen, at det samlede klimaaftryk forventes at stige frem mod 2030 i forhold til 2019.

Dansk Erhverv deler Klimarådets bekymring

Klimarådet udtrykker bekymring for udviklingen, for hvis det offentlige går forrest, så kan det bidrage til at udbrede grønne og klimavenlige valg i andre dele af samfundet Dansk Erhverv deler denne bekymring:

”Klimaaftrykket fra offentlige indkøb stiger, selvom det for snart tre år siden blev meldt ud, at Danmark skulle gå foran ved at sættes et reduktionsmål for det offentlige indkøb. Klimarådet udtrykker, at det er en ærgerlig udvikling, og fra Dansk Erhvervs side må vi erklære os helt enige. Det offentlige skal sammen med erhvervslivet gå forrest for at nedbringe klimaaftrykket, og offentlige indkøb har et stort og uforløst potentiale til dette”, siger Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv.

Stigningen i klimaaftrykket på offentlige indkøb stammer fra investeringer i bygge og anlæg og vareindkøb som lægemidler og medicinsk udstyr:

”En del af stigningen kan med god grund tilskrives corona-epidemien. Det er forståeligt, men vi kan ikke falde tilbage på, at vi af den grund ikke kan gøre noget mere. Stigningen forventes at fortsætte frem mod 2030, og derfor giver det anledning til at overveje, om vi skal have fat i andre greb end grønne opfordringer og hensigtserklæringer”, fortsætter Morten Jung.

Behov for bæredygtige kompetencer

Til trods for, at klimaaftrykket er steget, viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Status for Offentlig Konkurrence”, at andelen af udbud, der indeholder grønne ord i udbudsmaterialet, er steget fra 44 pct. i 2019 til knap 60 pct. i 2021.

Når klimaaftrykket alligevel stiger, så er det et udtryk for, at der er gode og grønne intentioner, men den konkrete handling udebliver:

”Vi anerkender fuldt ud, at det er svært at opstille bæredygtige konkurrenceparametre i udbudsmaterialet. For hvordan regner vi, hvad klimaaftrykket er på indkøb af kuglepinde, kantinedrift eller IT-systemer? Men kloden venter desværre ikke på, at vi har alle informationer, før vi skal handle”, siger Morten Jung og fortsætter:

”Der er et stort behov for at fremme bæredygtige kompetencer blandt landets indkøbere. Stigning i klimaaftrykket viser med al tydelighed, at vi skal vende de røde tal til grønne tal”, afslutter Morten Jung.

Dansk Erhverv foreslår, at der skal etableres en uddannelse i bæredygtige, offentlige indkøb. Det skal styrke kompetencerne hos offentlige indkøbere, så de er klædt på til at købe mere grønt.

Derfor mener Dansk Erhverv også, at det er positivt, at det tidligere offentliggjorte Charter for godt og grønt indkøb netop adresserer kompetenceudvikling som en drivkraft bag flere bæredygtige, offentlige indkøb.