Gemt

Dansk Erhvervs høringssvar om forsøgsvejnet med dobbelttrailere

06. juni 2023

Dansk Erhverv har afgivet et positivt høringssvar vedrørende forsøgsvejnettet med dobbelttrailere. Forsøget rummer nemlig store muligheder for transportvirksomheder for at optimere logistikken og fragte mere gods på vejene ad gangen, som dermed bidrager til at sænke CO2-udledningen.

Med bred politisk opbakning blev det i april 2022 besluttet at igangsætte et forsøg med dobbelttrailere indledningsvist på strækningen fra Aarhus til Høje Taastrup og videre ud til Øresundsbroen.

Dansk Erhverv støtter meget op omkring forsøget med dobbelttrailere, idet det rummer store muligheder for transportvirksomheder for at optimere logistikken og fragte mere gods på vejene ad gangen, som dermed bidrager til at sænke CO2-udledningen.

På grund af de mange fordele er det vores opfattelse, at vejnettet for dobbelttrailere bør udvides hurtigst muligt, herunder til grænseovergangene til henholdsvis Sverige og Tyskland. Udvidelsen kan i første omgang udvides til det foreslåede vejnet i Vejdirektoratets analyse af forsøgsordningen1 og med tiden hele modulvogntogsnettet.

Samtidig er det afgørende at få koblet centrale godsknudepunkter på dobbelttrailer-vejnettet. Her kan blandt andet nævnes Billund lufthavn, der i øjeblikket oplever en stigende godstransport, ligesom det er afgørende, at godsknudepunkter langs fremtidige infrastrukturudbygninger kobles op på dobbelt-trailer-vejnettet, for eksempel i forbindelse med den forestående udbygning af Kalundborgmotorvejen.

Læs hele høringssvaret.

Kontakt

Transport

Kristian Baasch Pindbo

Fagchef for tung transport