Gemt

Nu er bekendtgørelse om udvidet producentansvar i høring - læs høringsforslaget her

16. maj 2023

Første del af bekendtgørelsen om udvidet producentansvar for emballage, der snart vil få betydning for en lang række danske virksomheder, er nu i høring. Selvom producentansvaret først træder i kraft 1. januar 2025, er der god grund til at kortlægge sin brug af emballager med det samme.

Emballage_lille.png

Producenter og importører, der markedsfører engangsemballage i Danmark, skal senest 31. mats 2024 registrere sig i producentregistret og oplyse deres forventede markedsførte emballagemængder i 2024. 

Det er et af de vigtigste budskaber i et høringsforslag for første del af bekendtgørelsen om udvidet producentansvar for emballage med høringsfrist 13. juli.

"Lige nu kan det føles som om, der er lang tid til 2025, hvor det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft, men allerede nu kan påfyldere og producenter med fordel begynde at skabe sig et overblik over mængden og typerne af det emballage, de bruger eller producerer," siger Andreas Hastrup Clemmensen, chefkonsulent i Dansk Erhverv for klima, handel og energi.

"På den måde kan virksomhederne bedst muligt forberede sig på de krav, de snart bliver mødt af," tilføjer han.

Læs mere om registrering, og hvordan kollektivordning VANA kan hjælpe, her

Færre krav til mindre mændgder emballage 

Formålet med det udvidede producentansvar for emballage er at motivere virksomheder til at skære ned på deres brug af emballage og i højere vælge genanvendelige og bæredygtige løsninger. Konkret sker det ved, at virksomheder og producenter skal betale for det emballageaffald, de genererer. 

Selvom alle producenter og påfyldere skal registrere sig i producentregistret og oplyse mængder og typer af emballage, er der forskellige krav alt efter mængden af emballage.

Producenter, der markedsfører under otte tons emballage om året, kan vælge at indberette færre oplysninger om de forventede markedsførte mængder.

Pligten til at registrere sig og indberette forventede markedsførte mængder er nødvendig for, at det udvidede producentansvar kan fungere fra 1. januar 2025, hvor det træder i kraft.

Virksomheder skal i første omgang blandt andet være opmærksomme på, hvem der skal registreres, og hvad der skal indberettes.

VANA holder også et webinar om hovedpointerne i bekendtgørelsen onsdag 24. maj – tilmeld dig her.

Bekendtgørelsen skal ifølge forslaget træde i kraft den 1. januar 2024.

Find hele høringsforslaget, der har høringsfrist 13.juni her.

Læs mere om producentansvar for emballage

Kontakt

Klima, energi og miljø

Andreas Hastrup Clemmensen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil