{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
30. maj 2023
Det stod skrevet på himlen, at det var tid til at hylde e-handelsbranchen og kåre de bedste, allerede flere timer før, dørene åbnede til Dansk Erhvervs storladne awardshow, E-handelsprisen.
Solen skinnede over The Hangar på Amager, og det gør den altid, når e-handelspriserne skal uddeles, lod det sig fortælle.
Dermed var alt i den skønneste orden inden prisuddelingen, hvor det til gengæld regnede med både anerkendelse og konfetti og hverken manglede vådt eller tørt. Her er, hvordan det gik.
Solen skinner altid til E-handelsprisen
16.17: Alles klar
Lyden af trommeslag sætter en dramatisk og forventningsfuld stemning i The Hangar, mens stearinlys tændes, og karafler med vand sættes på bordene. Erfaringen viser, at vand ikke er e-handleres foretrukne festdrik, men nu er det der, og alt er klar.
Drinksene byder velkommen
16.26: Go big or go home
I foyeren er lyden af knasende chips og muntre samtaler begyndt at blande sig med loungemusikken, selvom mange benytter chancen til at gribe en drink og svinge ud i forårssolen.
Folkene bag Neglefeber er ved at lægge sidste hånd på det lyserøde mini-univers, de har skabt tæt ved indgangen, og som førstegangsdeltagere og nominerede i prisen bedste nye e-handelsvirksomhed er det svært at tøjle spændingen:
”Hvor skal man næsten starte? Det er mega nervepirrende, fordi her er så mange mennesker, vi ser sindssygt meget op til. Det er vi meget ydmyge omkring. Det er gået så stærkt for os, vi har kun været i gang i to et halvt år, så det er en vild proces, og nerverne sidder uden på tøjet,” siger Neglefebers founder Signe Hartung Roslyng.
Om det lyserøde set-up siger hendes kollegaer:
”Vi har det lidt sådan: Go big or go home.”
Neglefeber får de sidste detaljer på plads
17.25: Genstridige festgængere
”Der er rigtig mange fra København,” konstaterer en mand på jysk i en tæt flok af mennesker på vej ind mod festen, mens en Dansk Erhverv-medarbejder med opgivende blik indikerer, at det nok havde været lettere at genne køer end feststemte e-handlere. Nu skal prisfesten i gang.
17.36: Ingen skal sulte eller tørste på Ralunds vagt
Som en anden Mr. Worldwide træder Dansk Erhvervs e-handelsdirektør Niels Ralund op på scenen til dramatisk musik. Han husker at give de 920 deltagere lov til at sætte tænderne i første måltid med det samme, for som han siger:
”Tidligere år er der gået flere timer, før folk har turde spise.”
I samme sekund lyder bestikket mod de mange tallerkener, og Ralund præsenterer årets tema ”Connect the world,” som er lige præcis det, e-handlere gør.
18.00: Jubelrus hos Neglefeber
Spænding bliver vendt til jubel, da Neglefeber modtager aftenens første pris. Det er stort at blive ”Bedste nye E-handelsvirksomhed”
Glædestårer hos Neglefeber, som vinder Årets nye E-handelsvirksomhed
18.14: Klistermærker og kærlighed
Folkene bag livestreaming-virksomheden Elisa bliver overfaldet. Men heldigvis er det bare med krammere, fordi Elisa netop er blevet udråbt som vindere af kategorien ’Bedste e-handelsværktøj’.
Inden prisfesten gik i gang, forsikrede de, at de glædede sig til festen uanset udfald. Men med klistermærker fra samarbejdspartneren Pluspige med ”I <3 Elisa” kunne det næsten ikke andet end at gå godt. Alt er kærlighed og good vibes – og helt og aldeles uhøjtideligt.
Jubel hos ELISA
”Vi håber, at vores præsentationsvideo er bedre end sidste år, hvor den var lidt for seriøs. I år er den mere gakket,” lød det inden prisuddelingen, og herfra kan der kun tilføjes, at den sad i skabet.
18.21: Unboxing
GLS har et soft spot for pakker og lader til at have samme modus operandi som Neglefeber: Go big or go home.
Nu er det tid til unboxing ved bordene, og kæmpestore knæklys får de flere end 900 e-handlere til at vifte og banke i et væk. Nu bliver det vildt. Vildere. Vildest.
GLS' knæklys var en succes
18.24: Husk hinanden
En deltager er efterladt alene ved bord ni. Not cool. Kort efter bliver han dog genforenet med resten af bordet, der lader til at have tanket op. Husk hinanden, lyder det senere fra aftenens værter.
18.29: Trængsel på scenen
Scenen fyldes med den hidtil største forsamling, og cirka 30 storsmilende Matas-folk står og stråler med glowsticks og brede smil. Matas har den bedste e-handelsapp, og ”Det her, det er fedt,” lyder ordene indledende i takketalen.
To E-handelspriset til Matas
18.42: Tæt røg og tillykke
I gården er solen forsvundet og røgtågerne har lagt sig – men ikke over den gode stemning. Der er pause og bliver pulset og ønsket tillykke i et væk.
19.00: Små marginaler
Der er store følelser på spil hos de mange nominerede, og Dansk Erhvervs chefkonsulent Henrik Theil fortæller, at det nogle gange er de helt små marginaler, der skiller vinderne fra resten af feltet. Alle er jo pissedygtige, må det forstås.
19.16: Den første gang
Stålgrossisten Damstahl kommer første gang på scenen og flasher udover et par guldbukser også at de ”har forstået kundernes behov og har udviklet en for branchen unik digital løsning, der blandt andet byder på en fantastisk CO2-beregner.”
”Vi har taget tre svenskere med, fordi det er så synd, vi har overhalet dem med e-handel,” lyder det fra scenen.
Matchende tøj hos Damstahl
19.30: Jo flere, jo bedre
Noget tyder på, at e-handlere både løfter og fester i flok. GoLearn vinder bedste abonnementsløsning til lyden af Nephew og en stående forsamling, inden et virvar af mennesker træder ind i scenens rampelys.
GoLearn vinder for bedste abonnementsløsning
19.49: Det er måske ikke så smart, men
Den bedste B2B-virksomhed med en omsætning på under 200 millioner kroner er Visma Dinero, der benytter lejligheden til at smide et flex:
”Selvom det måske ikke er smart at sige blandt så mange dygtige e-handlere, er vi stolte over, at mange af vores kunder ikke lægger en krone,” siger de.
20.10: Skal der være fest, så lad der være fest
Rygtet lyder, at de hos GoLearn ikke alene er ambitiøse, når det kommer til forretning. De er også ambitiøse i baren.
”Dansk Erhverv kommer til at fortryde, der er fri bar,” skulle det have lydt efter prismodtagelsen.
20.29: Formidable farver
I det hele taget må det siges, at deltagerne til E-handelsprisen er ualmindeligt godt festklædte. Det bliver også bemærket fra og på scenen, hvor der tages et øjeblik til at give en ekstra hånd til alle i lyserød og guld.
Deltagerne så som altid bragende godt ud
20.36: Knuckles på scenen
Imerco skelner ikke mellem platforme og undgår kanalkonflikter. De vinder ”Bedste omnichannel virksomhed” – og der bliver givet knuckles på scenen.
20.47: Krykker og palietter
Royal Copenhagen kåres som Bedste B2C-virksomhed med online omsætning under 100 millioner kroner – og igen er begejstringen for at komme på scenen overvældende – uanset om det er med krykker, pallietkjoler eller begge dele i fin forening.
20.54: De bedste towel boys
Efter et imponerende show af Copenhagen Drummers svømmer scenen i vand, som dog hurtigt bliver tørret op af tre lynhurtige Dansk Erhverv-kollegaer, der af værterne får titel af towel boys.
21.03: Nææh, er det virkelig
Ha! Al kærligheden mellem Elisa og Pluspige har ikke kun vist sig som en genial forretning, men også gjort sig bemærket hos juryen. De kåres som bedste e-handelscase og Elisa må på scenen for anden gang.
21.13: Favnen fuld af fadøl
”Jeg skal lige tabe mig lidt,” står en mand og siger til en anden mand i jakkesæt i foyeren, mens andre kommer forbi med en favnfuld øl. En aften som i aften, er sundhed noget, der bliver talt om – ikke praktiseret.
21.44: Vi har travlt
Damstahl kommer på scenen igen som bedste B2B-virksomhed med online omsætning over 200 millioner kroner, men denne gang går det hurtigere med at komme ned igen.
”Baren åbner klokken 22 – vi har travlt,” bliver det sagt af den glade vinder, mens V-tegn blandt de øvrige på scenen viser begejstringen for – indtil videre – hele to priser.
21.57: Glowsticks en masse
Nu er det ikke længere forbeholdt deltagere at have glowsticks – Copenhagen Drummers har taget flere af slagsen med på scenen og topper den med ild i slutnummeret.
22.01: Vand, ild og stål
Publikum har fået vand. De har fået ild. Og nu er det tid til noget mere massivt: Guld. Nærmere betegnet Guldprisen, der går til stålgrossisten Dahmstahl, der er ”super ydmyge og super stolte” – og super klar til at feste.
Damstahl vinder Guldprisen 2023
23.23: Farvel og fest
En deltager er spottet med glowsticks i tasken i toget mod Fyn, mens resten af festen tager fart i The Hangar. Endnu en forrygende prisfest har nået sin ende, og nu er der bare tilbage at glæde sig til næste år, hvor solen igen skal skinne over den danske e-handelsbranche.