Gemt

Kommentar: Dansk eksport falder kraftigt i januar - søtransport og danske datterselskaber i udlandet trækker ned

13. marts 2023

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af varer og tjenester faldt med 5,6 pct. i januar til 150 mia.kr., når der er taget højde for almindelige sæsonudsving. Det er værd at have for øje, at statistikken ikke tager højde for prisudviklingen. Dermed kan faldene eller stigende priser på enkelte varer og tjenester have betydning for udviklingen fra måned til måned.

Det er et meget kraftigt fald i eksporten på blot en enkelt måned. Det er i høj grad søtransporten, der får Danmarks eksport til at falde kraftigt. Søtransporten aftager, fordi de globale fragtrater er faldet kraftigt i løbet af 2022. Det er dog værd at have for øje, at der egentlig er tale om en normalisering af fragtrater, der steg kraftigt i løbet af 2021 og 2022.

Fragtraterne steg kraftigt, fordi der var en stor global efterspørgsel efter at få transporteret varer på tværs af landegrænser. De høje fragtrater igennem 2021 og 2022 har været en stor gevinst for de danske virksomheder indenfor søtransporten, men nu ser vi en begyndende normalisering. Søtransporten har i dele af 2022 udgjort en meget stor del af Danmarks samlede eksport. Søtransporten udgjort i august hele 30 pct. af Danmarks eksport. I januar udgør søtransporten 19 pct. af Danmarks samlede eksport. De faldende fragtrater har fået Danmarks eksport til at falde efter et par fremragende år.

Det er ikke kun søtransporten, der trækker ned. Vareeksporten falder med 4,8 pct. Det er dog værd at have for øje, at det dækker over et fald i vareeksporten, der ikke krydser Danmarks grænser, på hele 27,6 pct., mens den traditionelle vareeksport stiger med 0,2 pct.

Det er vareeksport, der ikke krydser de danske landegrænser, der trækker ned. Det er fx danske datterselskaber i udlandet, som sælger flere varer. Det giver en smule lettelse, at det ikke er den traditionelle eksport, der produceres i Danmark, der falder kraftigt.

Den kraftige fald i eksporten i januar skyldes hovedsageligt lavere globale fragtrater samt de danske datterselskaber i udlandet sælger færre varer. Det er dermed mindre problematisk for de mange danske arbejdspladser, der er forbundet til eksporten.

Svage udsigter fremadrettet
Fremadrettet er der desværre udsigt til at den traditionelle vareeksport også vil falde. Udsigterne for dansk eksport er desværre ikke gode. Eksporten vil falde yderligere de kommende måneder, fordi de lavere fragtrater vil få eksportindtægterne fra søtransporten til at falde yderligere. Dertil er udsigterne for de danske eksportmarkeder er svage.

Der er meget svage vækstudsigter for vigtige danske eksportmarkeder som Sverige, Storbritannien og Tyskland. Forbrugerne på eksportmarkederne holder igen, fordi den høje inflation har forværret købekraften. Dertil får de høje renter investeringerne til at falde. Der er betydelig risiko for recession på flere vigtige danske eksportmarkeder.

Svag vækst på de danske eksportmarkeder vil ramme de danske virksomheder og arbejdspladser, der lever af at sælge til udlandet. Når der er økonomisk tilbagegang på de danske eksportmarkeder, giver det dårlige afsætningsmuligheder for de danske virksomheder.

Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er af meget stor betydning. I 2022 var eksporten 1923 mia. kr. og udgjorde 69 pct. af Danmarks BNP. Cirka 800.000 danske arbejdspladser er direkte eller indirekte forbundet til eksporten. Udviklingen i dansk eksport har stor betydning for dansk økonomi og den danske beskæftigelse.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil