Regeringens lovprogram: Tager den grønne implementeringtrøje på til gavn for danske virksomheder

Regeringens lovprogram på klima- og energiområdet, der blev fremlagt i sidste uge, har fokus på implementering af grønne tiltag. Det er godt nyt for dansk erhvervsliv, mener Ulrich Bang, underdirektør i Dansk Erhverv.

Tirsdag den 3. oktober 2023 åbnede Folketinget, og i den anledning udkom regeringen med sit lovprogram for folketingsåret 2023/2024. Lovprogrammet indeholder flere grønne initiativer, der kommer danske virksomheder til gode.

”I Dansk Erhverv har vi en ambition om, at Danmarks skal være verdens bedste til grøn omstilling, og det er derfor vigtigt, at regeringen har en ambitiøs politik, der sikrer gode rammevilkår for dansk erhvervsliv inden for klima-, energi- og miljøområdet,” siger Ulrich Bang, underdirektør i Dansk Erhverv.

• El-producerende anlæg på havet
  I lovprogrammet for klima-, energi- og forsyningsministeren fremgår det blandt andet, at den grønne omstilling skal understøttes ved at forbedre vilkår for el-producerende anlæg på havet, så ansøgningsprocessen for repowering af havvindmøller bliver hurtigere og enklere. Dansk Erhverv bakker op om revisionen, da det skal være lettere at stille vedvarende energi op. I forbindelse med lovforslaget bør der ifølge Dansk Erhverv samtidig søges en hurtig og ambitiøs implementering af EU’s nye direktiv om vedvarende energi, hvor vi fra dansk side skal være mindst lige så ambitiøse som Tyskland og andre førende nationer på området. Derudover er det vigtigt, at implementeringen har fokus på forslagene fra NEKST om øget hastighed i opstilling af vedvarende energi på land.

”Det er afgørende, at vi fjerner foden fra bremsen og flytter foden over på speederen, hvis vi skal nå klimamålene og bibeholde den danske, grønne førertrøje.” siger Ulrich Bang.

• Regler om klimasyn
  Derudover vil regeringen indføre regler om klimasyn, og kravene til energisyn og energiledelsessystemer skal implementeres. Forslaget er en opfølgning på aftalen om en grøn skattereform. Fra Dansk Erhvervs synspunkt er det vigtigt, at regeringen med forslaget holder fokus på enkelthed. Energisyn og energiledelsessystemer giver nemlig kun værdi til den enkelte virksomhed, hvis de leder til konkrete investeringer i energioptimering. Hvis ikke det sker, bliver den nye lovgivning blot en administrativ omkostning.
  
  
• Øget transparens i varmesektoren
  Dansk Erhverv bakker desuden fuldt op om forslaget om ændring af lov om varmeforsyning, som skal øge transparensen i varmesektoren, blandt andet gennem en prisregulering af fjernvarme. Forsyningstilsynet har netop dokumenteret, at der inden for fjernvarme er et effektiviseringspotentiale på to milliarder kroner. Dette effektiviseringspotentiale vil give danske virksomheder en strukturel omkostningsreduktion på 500 millioner kroner. I Dansk Erhverv ser vi derfor gerne en ambitiøs implementering af dette lovforslag.
  
  
• Tilsyn med vandsektoren og styrket beredskabsniveau
  I lovprogrammet indgår også et forslag om at styrke det statslige tilsyn med vandsektoren, så det blandt andet bliver mere gennemsigtigt. Dette støtter Dansk Erhverv også op om, da det er afgørende med en effektiv drift af forsyningssektorerne, hvis Danmark skal komme i mål med den grønne omstilling. Regeringen ønsker yderligere at styrke beredskabsniveauet i forhold til at forebygge og modstå hændelser, der truer energiforsyningen. Dette tilslutter Dansk Erhverv sig, da det er helt centralt, at vi har en effektiv beskyttelse af vores kritiske infrastruktur, så vi er mere modstandsdygtige i relation til cybersikkerhed og overfor fremmede, ikke-venligtsindede magter.
  
  
• Redegørelser om klimaeffekter og energi- og forsyningspolitik
  Afsluttende ønsker klima-, energi- og forsyningsministeren at lave to redegørelser:
  
  Den første skal handle om klimaeffekter. I Dansk Erhverv opfordrer vi til, at redegørelsen også omfatter klimaeffekter af politiske beslutninger, som implementeres i Danmark, men som har en global klimaeffekt. Med andre ord skal klimaeffekter af ny grøn dansk produktion, som erstatter klimaskadelig produktion i andre lande, inddrages. Eksempler på dette kunne være erstatning af soyafoder med dansk produceret proteinfoder, eller produktion af grøn ammoniak gennem Power-to-X som erstatning for importeret kunstgødning.
  
  Den anden redegørelse skal dække energi- og forsyningspolitik. Her er det vigtigt at have et særskilt fokus på at benchmarke Danmark i forhold til andre EU-lande. Det kunne for eksempel vedrøre hastighed i udbygning af vedvarende energi på land, rammer for produktion af power-to-X og sikring af fair konkurrence i forhold til ikke-europæiske producenter af energiteknologi. Derudover bør der i redegørelsen være fokus på den danske energisektors styrkeposition, konkurrenceevne og eksportandel.