Gemt

Dankort har i 40 år sikret billige betalinger

05. september 2023

Den 1. september 1983 blev den første betaling med Dankort foretaget. Købet var et par sko. Siden da er der løbet milliarder af kroner og transaktioner igennem Dankortsystemet og Dankort har dermed været med til at bane vejen for den betalingsinfrastruktur vi i dag har i Danmark. 

Af Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed, Dansk Erhverv

Da den første Dankort-betaling blevet foretaget i 1983 var der ingen der kunne spå om, hvordan Dankort ville være med til at forme betalingslandskabet i Danmark over de kommende 40 år. 

Dankort har været med til at skabe det betalingsfundament vi står på i dag, med udbredte elektroniske betalinger, som både forbrugerne og de erhvervsdrivende har tillid til – både online og i den fysisk handel.  

Et udbredt, sikkert, billigt og friktionsløst betalingsmiddel er helt afgørende for forbrugerne og de erhvervsdrivende i 2023 – ligesom det var i 1983. Her har Dankort gennem de senest 40 år leveret det, som både forbrugerne og de erhvervsdrivende har efterspurgt.  

Dankort er i dag det betalingsmiddel, som for langt de fleste erhvervsdrivende er billigst og Dansk Erhverv arbejder til stadighed på at sikre, at der er betalingsløsninger tilgængelige, som kan leve op til kravene om udbredte, sikre, billige og friktionsløse betalinger – også om 40 år. 

Læs mere om Dankort her https://dankort.dk/  

Læs også

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil