Forslaget om maksimale betalingsfrister på 30 dage for ALLE går på sommerferie

Da Kommissionen i september 2023 præsenterede dets forslag til en ny forordning på late payment, var ambitionen at forslaget skulle vedtages med ekspresfart. Nu er Kommissionen på vej på sommerferie og Parlamentet har været til valg, så hvad er status?

Late Payment – eller forsinkede betalinger – har været et fokuspunkt for EU i de seneste år og Kommissionen har, siden 2015 foretaget en række tiltag til at belyse og adressere udfordringen med forsinkede betalinger.

På den baggrund præsenterede Kommissionen i september 2023 dets forslag om at erstatte det nuværende late payment direktiv med en ny forordning. Forslaget er en del af Kommissionens SME-Relief pakke og har til formål at skabe retfærdighed i handelstransaktioner, hvor asymmetrier i forhandlingsstyrken mellem aftalens parter, ifølge Kommissionen, resulterer i, at leverandørerne bliver tvunget til at acceptere urimelige betalingsvilkår og -betingelser.

Kommissionens forslag indeholder blandt andet:

• Indførelse af en maksimal betalingsfrist på 30 dage gældende for alle produkter, alle sektorer og alle størrelser af virksomheder.
• Betalingsfristen skal regnes fra datoen for modtagelsen af fakturaen eller en tilsvarende anmodning om betaling fra skyldneren, forudsat at skyldneren har modtaget varerne eller tjenesteydelserne
• Automatisk og obligatorisk ret til morarenter, indtil hele det skyldige beløb er betalt. Kreditor kan ikke give afkald på sin ret til renter. Renten sker med en sats der ligger +8% over ECB’s referencesats.
• Kompensationsgebyret hæves fra EUR 40 til EUR 50 pr. handelstransaktion der betales for sent.
• Alle medlemsstater skal udpege en myndighed til at håndhæve forordningen.

Kommissionen præsenterede samtidig med forslaget en meget ambitiøs tidsplan hvorefter forslaget skulle behandles og vedtages i 2023 og senest inden Parlamentets valget i 2024. Det skete ikke, men hvad er der sket, og hvad så nu?

Parlamentet – førstebehandling og vedtaget holdning
EU-Parlamentet har været igennem en turbo-proces for at få forslaget behandlet inden Parlamentets valget i juni 2024. Da Parlamentets IMCO-udvalg behandlede forslaget i februar 2024 var der fremsat over 400 ændringsforslag, og da Parlamentets Plenar Forsamling førstebehandlede forslaget i april 2024 var der yderligere 200 ændringsforslag.

På trods af de mange ændringsforslag gennemførte Parlamentet førstebehandling og afstemning af sagen i april 2024.

Blandt hovedpunkterne i Parlamentets holdning er:

• I b2b-transaktioner er betalingsbetingelser som standard 30 dage, som kan forlænges til 60 dage, hvis det er aftalt i kontrakten.
• Betalingsbetingelser på op til 120 dage er mulige for sæsonbestemte og langsomt omsættelige forbrugsvarer; Kommissionen skal offentliggøre teknisk vejledning om langsomt omsættelige varer og sæsonbestemte varer.
• Renter for forsinket betaling: det ville ikke være muligt for en kreditor at give afkald på sin morarenter, når debitor er en offentlig myndighed eller en stor virksomhed (hvorimod Kommissionens forslag forbød at give afkald på renter for alle virksomheder).
• Ny betalingspraksis ville være forbudt, såsom at udelukke eller begrænse kreditors ret til at foretage overdragelse af kreditten til tredjemand (f.eks. factoring).
• Ikrafttræden 18 måneder efter godkendelsen (mod Kommissionens 12 måneder).

Det betyder at der reelt er en færdig rapport fra Parlamentet, som det nyvalgte Parlament kan vælge enten at bibeholde eller at forkaste rapporten og starte forfra. En række nøglepersoner på Parlamentets førstebehandling af sagen er dog ikke en del af det nyvalgte Parlamentet, heriblandt den oprindelige rapporteur (pennefører) på sagen, Roza Thun (Renew, ikke genvalgt), samt de to tidligere skygge rapporteurs, Toine Manders (EPP, pension) and Claude Gruffat (Greens, ikke genvalgt).

Hvilken betydning det har, og hvorvidt Parlamentet måtte vælge at gå bibeholde rapporten fra det tidligere Parlament eller forkaste den, ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Rådet og medlemsstaterne – der arbejdes videre
Rådet har – modsat Kommissionen og Parlamentet – ikke hidtil behandlet sagen med helt samme travlhed. Dette afspejler formegentlig den utilfredshed der er blandt medlemsstaterne med Kommissionens forslag, herunder særligt introduktionen af en maksimal betalingsfrist, anvendelsen af en forordning og introduktionen af nationale håndhævelse myndigheder.

Det fremgik allerede af det belgiske formandskabs arbejdsprogram, at det belgiske formandskab ikke forventede at færdiggøre arbejdet med late payment i dets netop overståede formandsperiode. Det belgiske formandskab præsenterede i stedet et kompromisforslag, i form af et nyt direktiv, der – ifølge vores oplysninger – ikke blev modtaget med uddelt begejstring blandt de øvrige medlemsstater eller Kommissionen.

Formandskabet for Rådet overgår 1. juli 2024 til Ungarn (for efteråret 2024). Revideringen af late payment direktivet er direkte nævnt i det ungarske formandskabs arbejdsprogram, hvoraf det blandt andet fremgår at, det ungarske formandskab vil arbejde videre mod at nå til enighed om en generel indstilling (general approach) med hensyn til det foreslåede ændringsforslag samt indlede trilogforhandlinger med Parlamentet.

Senest har 14 medlemsstater, herunder Tyskland, Irland, Portugal og Sverige, dog sendt et brev til Rådets nuværende formandskab (Belgien) og kommende formandskab (Ungarn), om at stoppe alle diskussioner om Kommissionens forslag, at Kommissionen skal tilbagetrække dets forslag, samt at Kommissionen skal præsentere (hvis nødvendigt) målrettede ændringer til det nuværende direktiv.

Kommissionen – genfremsæt, revider eller træk forslaget?
Kommissionens forslag blev ikke endeligt vedtaget inden Parlamentets valget i juni 2024.

Det betyder, at når den nye Kommissionen tiltræder efter valget, skal Kommissionen formelt set beslutte, om det vil trække tidligere fremsatte forslag tilbage, revidere det eller genfremsætte det, som det er.

Undlader Kommissionen at genfremsætte forslaget – eller trækker Kommissionen forslaget – betyder det i praksis, at forslaget falder. Det er almindeligvis usandsynligt, men det kan ske, særligt hvis der er storpolitisk utilfredshed.

At Kommissionen genfremsætter forslaget, vil være det mest almindelige og er alt andet lige, også forventeligt i denne sag.

Hvis Kommissionen genfremsætter forslaget uændret, kan Parlamentet vælge enten at forhandle ud fra deres færdige rapport fra den forrige parlamentsperiode (den rapport Parlamentet vedtog i april 2024) eller at forkaste rapporten og starte forfra.

Idet Rådet ikke nåede frem til en generel indstilling, vil Rådet blot skulle arbejde videre med sagen på almindelig vis.

En vedtagelse vil antageligvis tidligst ligge i foråret 2025, men det kommer an på ting som vi ikke ved i skrivende stund, herunder om forslaget overhoved bliver genfremsat.

Hvad synes Dansk Erhverv
Dansk Erhverv støtter Kommissionens ønske om at skabe en kultur for rettidig betaling og er positiv overfor de dele af Kommissionens forslag der angår forsinkede betalinger. Forslaget om indførsel af en maksimal 30 dages betalingsfrist for alle (alle sektorer, alle størrelser af virksomheder – uden undtagelser) er dog efter vores opfattelse problematisk og en alvorlig indgriben i europæiske virksomhedernes mulighed for frit at aftale de vilkår der passer bedst til deres sektor, forretningsmodel og behov.