Spring til indhold

Få hjælp til at strukturere og opbygge din ESG-rapportering

21. maj 2024

Erhvervsstyrelsen er klar med hjælp til at gøre din virksomheds bæredygtighedsrapportering mere overskuelig. Følg de fire centrale søjler og mindstekrav for at sikre, at din virksomheds bæredygtighedsrapport bliver klar.

Bæredygtighedsrapportering kan være en kompleks opgave for mange virksomheder. Der er en række udfordringer, som handler om strukturering, identificering af relevante oplysninger og at sikre, at lovkravene bliver opfyldt.

Erhvervsstyrelsen har derfor netop udgivet en ny vejledning, som kan hjælpe virksomheder. Vejledningen tilbyder både klar struktur og specifikke retningslinjer, som virksomheder kan følge for at sikre en konsistent og gennemsigtig bæredygtighedsrapportering.

Her er en oversigt over de vigtigste elementer i vejledningen:

Kapitel 1: Introduktion og grundlag for udarbejdelsen
Første kapitel forklarer grundlaget for bæredygtighedsrapporteringen og beskriver to typer oplysninger fra ESRS 2:

  1. BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelsen: Angiver om rapporteringen dækker virksomheden alene eller hele koncernen samt værdikædens omfang.
  2. BP-2 — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder: Omfatter virksomhedsspecifikke forhold som alternative tidshorisonter, ændringer i rapporteringsgrundlaget eller fejl i tidligere rapporteringer.

Kapitel 2: De fire søjler i ESRS
Kapitel 2 beskriver rapporteringsstrukturen baseret på fire centrale søjler, som sikrer overensstemmelse med internationale standarder:

  1. Ledelse (GOV): Fokus på ledelsens sammensætning, ansvarsområder, ekspertise, og integration af bæredygtighed i incitamentsordninger og risikohåndteringssystemer.
  2. Strategi og forretningsmodel (SBM): Beskriver virksomhedens strategi, forretningsmodel og værdikæde, samt interessenternes påvirkning og resultater af den dobbelte væsentlighedsvurdering.
  3. Indvirkninger, risici og muligheder (IRO): Processerne i virksomheden med henblik på at identificere indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med den dobbelte væsentlighedsvurdering.
  4. Indikatorer og mål (MT): Beskriver indikatorer og mål, der anvendes til at følge effektiviteten af bæredygtighedstiltag.

Kapitel 3: Mindstekrav til oplysninger
Her bliver minimumskrav til oplysninger om politikker, tiltag, indikatorer og mål under de emnespecifikke standarder beskrevet:

  1. Politikker (MDR-P): Beskriver politikker for væsentlige bæredygtighedsspørgsmål, inklusive håndtering af indvirkninger, risici og muligheder.
  2. Foranstaltninger og ressourcer (MDR-A): Oplysninger om de vigtigste tiltag og planlagte ressourcer for at håndtere bæredygtighedsspørgsmål.
  3. Indikatorer (MDR-M): Beskriver indikatorer anvendt til at evaluere resultater og effektivitet.
  4. Mål (MDR-T): Oplysninger om fastsatte mål, inklusive tidsrammer og måleniveauer.

Kapitel 4: Disposition over bæredygtighedsrapporteringen
Du kan også downloade en disposition over bæredygtighedsrapportering. Her får du overblik over, hvilke kapitler og tilhørende rækkefølger og oplysninger, der skal indgå. Du får desuden overblik over, hvilke oplysningskrav der afhænger af væsentlighedsvurderingen.  

Formålet med erhvervsstyrelsens vejledning er, at virksomheder kan sikre, at bæredygtighedsrapporteringen er både omfattende og let tilgængelig for alle. Med struktur og retningslinjer er der mulighed for, at virksomheder får skabt både større transparens og troværdighed om bæredygtighedsindsatsen.

Find flere vejledninger om bæredygtighedsrapportering på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

FIK DU LÆST?

Nyhed

Færre virksomheder kan blive omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering - se om det gælder dig

Allerede fra 1. januar 2024 kan der blive ændret i de regler, der afgør, om din virksomhed bliver forpligtet til at rapportere om bæredygtighed. Det fremgår af et kommende lovforslag om nye størrelsesgrænser for regnskabsklasser, som erhvervsministeren vil fremsætte.

Nyhed

CSR, ESG eller CSRD: Hvad betyder forkortelserne?

Min kollega arbejder med CSR. Nogle gange kalder hun det for ESG. For tiden danner hun sig et overblik over ESRS, som virksomheder skal bruge til rapportering jf. CSRD. Hvis du også har vanskeligt ved at finde rundt i de mange forkortelser, som præger arbejdet med bæredygtighed i disse år, så læs med her.

Nyhed

CSRD – oftest stillede spørgsmål

Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed.

Nyhed

Status for CSRD: Hvornår kommer de nye bæredygtighedsstandarder?

CSRD træder i kraft lige om lidt for de allerstørste virksomheder, men hvornår kommer de standarder, som man skal rapportere efter? De bliver også kaldt ESRS og findes nu i udkast på dansk.

Nyhed

Status for CSRD og hvad med de nye bæredygtighedsstandarder?

CSRD træder i kraft lige om lidt for de allerstørste virksomheder, men hvornår kommer de standarder, som man skal rapportere efter? De bliver også kaldt ESRS og findes nu i udkast på dansk.

Nyhed

Dansk Erhvervs holdning til de nye bæredygtighedsregler

I Dansk Erhverv har vi bidraget høringssvar til Erhvervsstyrelsens udkast til implementering af CSRD og givet feedback til EU-Kommissionens høring om forslag til nye bæredygtighedsstandarder. Her kan du læse mere om vores kommentarer og forslag.

Kontakt

CSR

Ellen Marie Friis Johansen

Souschef, CSR-chef

CSR

Marcus Nierhoff

CSR-konsulent