Spring til indhold

Charlotte Bagge: Mange siger ah, det er så forfærdeligt med ESG-rapportering. Men det er det ikke. Danske virksomheder er allerede langt foran

21. marts 2024

Moderaternes erhvervsordfører ser ESG som et af områderne med de største muligheder for erhvervslivet for 2024. For her er danske virksomheder så langt fremme, at de kan opnå en førerposition.

Hvad ser du som den vigtigste dagsorden for erhvervslivet i 2024?
Vi står over for en grøn omstilling på mange parametre, som giver utrolig mange muligheder for at gå ud at blive større på nogle markeder, vækste på noget, vi allerede er gode til, og i forhold til at kigge på, hvordan vi rekrutterer fremtidige medarbejdere.

Vi ved, at der er et fald i den arbejdsstyrke, vi har til rådighed, så hvordan får virksomhederne sikret dem, de får brug for i fremtiden? Noget, virksomhederne også skal holde øje med, er AI, og hvordan det blandt andet kan bidrage til den grønne omstilling. De skal kigge på, hvordan de får anvendt AI med de muligheder, der er. Og så står virksomhederne over for nogle krav om ESG-rapportering, så det er også et vigtigt område.

Hvad ser du som den største udfordring for danske virksomheder i 2024?
Vi har blandt andet nogle klimamål, vi skal nå – også på EU-plan. Vi er for eksempel rigtig dygtige på områder som biotech og biosolutions. Her har vi haft et forspring i Danmark. Men det er nu blevet indhentet. Nu er udfordringen, at vi skal være dem, der sejrer og kommer foran de andre. Det skal vi gøre ved at justere på nogle af de rammer, vi har. Vi skal for eksempel finde ud af, hvordan vi nemmere og bedre får mere af den arbejdskraft til Danmark, som skal bruges til at udvikle, så det ikke er så bureaukratisk, og der ikke er så mange regler som i dag.

Hvad ser du som den største mulighed for danske virksomheder i 2024?
Den største mulighed er at få flere virksomheder i Danmark, der vokser sig store og bliver i landet. Her er en af vores store hurdles skat, for eksempel aktieskat og lagerskat, så det er noget af det, vi skal kigge på. Vi skal sikre, at de, der skal vækste, vælger at blive i Danmark.

Og så skal vi se mulighederne i stedet for begrænsningerne i ESG-rapporteringen. Mange siger ”ah, det er så forfærdeligt med ESG-rapportering”, men det er det ikke. Det er bare fordi, de lader sig begrænse. For det er absolut en stor mulighed for danske virksomheder. Og det er dødnødvendigt, fordi forbrugerne kommer til at måle dig på det, og investorerne kommer til at måle dig på det. Faktisk har vi en stor mulighed for, at de danske virksomheder kan blive de mest grønne virksomheder, for virksomhederne er ufatteligt langt ift. ESG-dagsordenen.

Vi har også en stor mulighed i, at vi er utroligt dygtige til at samarbejde for at opnå noget, der er større. For eksempel har vi Alliance for Biosolutions, hvor man arbejder på tværs af sektorer og interesser for at udvikle spændende løsninger, der kan lave forandring. En stor mulighed inden for samarbejder er at få optimeret på samarbejdet mellem universiteter og virksomheder. Det vil give innovation, og det kan gøre det attraktivt for investeringsfirmaer at investere og give noget risikovillig kapital.

Hvilke lande mener du, at vi kan se op til?
Jeg kan godt se op til de lande, der er knap så bureaukratiske, og hvor man beskatter på en anden måde end Danmark. Der kan vi jo kigge over på den anden side af broen til Sverige.

Og hvis du spørger mig, er der ingen grund til at opfinde en maskine, der bøjer bananer, hvis den allerede er opfundet – så lad os nu inspirere.

Et land som Israel kunne vi godt lade os inspirere af i forhold til iværksætteri. De har en meget progressiv iværksætterstrategi, og så har de en god kobling mellem universiteter og virksomheder. Og i Danmark ligger der jo mange muligheder i relation til samarbejder mellem offentlige og private, der ikke er udtømt.

Hvad vil du gerne måles på som erhvervsordfører om et år?
Det er svært at sige. Jeg prøver bare at gøre det så godt, jeg kan, og så må det være op til andre, der måler mig. Men jeg håber, at folk står om et år og tænker, at jeg virkelig har knoklet for at komme i mål med de ting, jeg har lavet i iværksætterudspillet. For det er jo ikke bare et iværksætterudspil, men en retning for erhvervslivet. Det vigtige er, at man kan se de moderate aftryk i udspillet. Jeg vil kæmpe for at få så mange moderate aftryk som muligt.

Mød erhvervsordførerne

Nyhed

Hvis Lars-Christian Brask havde 90 mandater, ville han sænke selskabsskatten til 15 procent

Erhvervsordfører for Liberal Alliance, Lars-Christian Brask, er gået ind i politik for at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Hans mål for 2024 er at sænke selskabsskatten, og så vil han sortere unødigt bureaukrati fra. For lige så kedeligt, det lyder, lige så vigtigt er det for dansk erhvervsliv, siger han.

Nyhed

Mona Juul har et mål: Vi skal fjerne skatten fra helvede og styrke retssikkerheden

Grøn omstilling, skattelettelser og retssikkerhed står øverst på dagsordenen for de Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, som trods manglende serveret vil gøre sit for at hjælpe dansk erhvervsliv.

Nyhed

Betina Kastbjerg (DD): Kunstig intelligens rummer de største muligheder for 2024

Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg ser kunstig intelligens som årets vigtigste dagsorden, for det kan lue ud i administrative byrder. Og så har hun et mål om at sænke generationsskifteskatten til fem procent.

Nyhed

Mette Reissmann vil give en gruppe iværksættere særbehandling: Det er uforståeligt, at vi er så dårlige til det

Socialdemokratiets erhvervsordfører vil bruge 2024 på at sikre flere kvindelige iværksættere, men har også øjnene rettet mod den storpolitiske konkurrencesituation og manglen på arbejdskraft.

Nyhed

Lisbeth Bech-Nielsen ved godt, at det lyder voldsomt, men ”vi bliver nødt til at omstille os til en krigsøkonomi.”

Globaliseringen, som vi kender den, er forbi. Det kræver et dansk modsvar, lyder det fra SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, der har to klare opfordringer til regeringen: Erkend den nye virkelighed og sæt skub i den grønne omstilling.

Nyhed

Charlotte Bagge: Mange siger ah, det er så forfærdeligt med ESG-rapportering. Men det er det ikke. Danske virksomheder er allerede langt foran

Moderaternes erhvervsordfører ser ESG som et af områderne med de største muligheder for erhvervslivet for 2024. For her er danske virksomheder så langt fremme, at de kan opnå en førerposition.

Kontakt

Medlemskommunikation

Nadia Maja Bech

Journalist/kommunikationskonsulent