Regeringen har indgået en økonomiaftale med kommunerne med et løft af velfærden. En lempelig finanspolitik giver anledning til bekymring, mener Dansk Erhverv, der peger på, at udviklingen af den borgernære velfærd også bør være en opgave for private og selvejende aktører samt civilsamfundsorganisationer – og ikke kun kommunen. 

Regeringen har sammen med Kommunernes Landsforening torsdag præsenteret en ny politisk aftale om kommunernes økonomi for 2027. Med aftalen lægges der op til et økonomisk løft af velfærden på 3,3 milliarder kr.  

I Dansk Erhverv deler vi den politiske ambition om, at pengene skal følge med demografien, når vi bliver flere børn og ældre. Samtidig vækker en lempelig finanspolitik med aftalen dog bekymring hos Dansk Erhverv. Finansministeriet forventer et underskud på de offentlige finanser i 2027, og et milliardløft i de kommunale budgetter vil isoleret set øge underskuddet yderligere. 

”Regeringen og kommunerne vil nu ansætte flere i den offentlige sektor i en tid med demografisk modvind, hvor der bliver færre personer i den arbejdsdygtige alder. Derfor efterlyser vi svar på, hvor de flere hænder skal komme fra. Samtidig bør der fra politisk side ikke være et ensidigt fokus på det offentlige forbrug, men også på at fremtidssikre erhvervslivets rammevilkår,” siger vicedirektør Mette Feifer fra Dansk Erhverv. 

Aftalen med kommunerne indeholder flere gode elementer. Her peger Dansk Erhverv på, at kvalitetsløftet af ældreplejen på 332 millioner kr. fastholdes, at regeringen vil sikre tidligere hjælp til børn og unge i mistrivsel samt positive tiltag for private daginstitutioner.  

Det er også positivt, at regeringen og KL prioriterer bedre kommunale indkøb gennem at styrke datagrundlaget og professionalisere indkøbet. Med et årligt indkøb på omkring 115 mia. kr. er der et betydeligt ansvar og en klar mulighed for at skabe mere værdi for både borgere og samfund. Skal potentialet indfries og indkøbet forbedres, kræver det et tæt samarbejde og en systematisk dialog med markedet, som både leverer data og udvikler de løsninger, kommunerne efterspørger. 

For Dansk Erhverv er det afgørende, at der skabes fuld transparens om kommunernes økonomi, og at vi har fokus på at løse de borgernære velfærdsopgaver smartere og mere effektivt med inddragelse af private aktører, hvis vi skal sikre velfærd af høj kvalitet fremover. 

”Det er positivt med tiltag for private daginstitutioner, men der er fortsat behov for grundlæggende reformer af dagtilbudsområdet, så der sikres gennemsigtighed i tilskud fra kommunerne. I det hele taget bør fokus være på, hvordan man udvikler den borgernære velfærd gennem bedre kommunale, regionale, private og selvejende tilbud og civilsamfundsorganisationer - og altså ikke blot den velfærd, hvor kommunen selv er leverandør,” siger Mette Feifer.  

Dansk Erhverv er desuden kritisk over for de elementer i aftalen, der kan lede til en markant kommunalisering af botilbudsområdet, da det aftalte anlægsniveau omfatter et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 0,5 mia. kr. årligt til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet målrettet borgere med komplekse behov og det specialiserede børneområde.  

Parterne er enige om, at det samlede løft af botilbudskapaciteten på 2,0 mia. kr. i perioden 2027 til 2030 kommer i tillæg til den eksisterende anlægsaktivitet på botilbudsområdet.  

”Dansk Erhverv har stor forståelse for, at de kommunale udgifter til socialområdet skal hegnes ind i økonomiaftalen. Men det bør ske på et solidt grundlag med viden om, hvad velfærden koster, og hvad der virker på tværs af ejerskabsformer. Det bør ikke ske som en kommunalisering af området på bekostning af specialisering og borgernes eget valg,” siger Mette Feifer.   

For yderligere information kontakt Dansk Erhvervs presseafdeling på telefon 7022 8010.