Spring til indhold

Gode råd til B2B’erne: Sådan forvandler du AI-agenter til kunder

16. juni 2026

Snart er det ikke nødvendigvis kun indkøberen, der finder, vurderer og vælger dine produkter. Det kan også være indkøberens AI-agent. Her bliver du klogere på, hvordan du forvandler et agent-besøg til et køb.

brugere med AI
Snart kan du forvente, at dine kunder bruger AI-agenter til at handle hos dig. Og det stiller nye krav.

Købende AI-agenter lyder måske som fremtidsmusik. Men fremtiden er tættere på, end de fleste nok tror.

AI bliver allerede brugt til at finde og sammenligne produkter og leverandører, og næste skridt er, at AI også kan handle på kundens vegne – inden for de rammer, kunden selv har sat.

“B2B-brachen er allerede yderst digitaliseret, og indkøberne er generelt fremme i de digitale sko. Derfor kan virksomhederne godt forvente, at agenterne bliver en del af den nærmeste fremtid,” forklarer Kirsten Hjalmsrud, chefkonsulent i Dansk Erhverv med fokus på B2B e-handel.

Bliver I forstået af AI?
Det betyder, at du skal tilpasse din forretning. I stedet for kun at tænke på, om kunderne kan finde dig, skal du tænke på, om AI kan forstå dig.

For hvis en AI-agent skal anbefale en leverandør, sammenligne produkter eller forberede et køb, skal den kunne læse og stole på de oplysninger, den finder. Produktdata, priser, lagerstatus, levering, tekniske specifikationer, certifikater og handelsbetingelser skal være korrekte, opdaterede og tilgængelige.

“Det handler om at investere i fundamentet – og om at sikre, at virksomheden bliver eksponeret rigtigt over for AI-agenten,” forklarer Søren Heide Larsen, Director of Technology, NORRIQ, der netop har deltaget på Dansk Erhvervs webinar om emnet.

Han forklarer videre, at tidligere kunne meget reddes med et telefonopkald til køberen, men det er ikke muligt med AI-agenter – de skal kunne finde og forstå alt med det samme.

Fundament før fancy chatbot
At få styr på fundamentet handler i høj grad også om at få styr på data, forklarer Søren Heide Larsen 

Her har mange B2B-virksomheder en fordel, fordi de har rigtig meget data. Udfordringen kan være, at data liggende spredt i ERP-systemer, Excel-ark, billedmapper, webshops og hos sælgere. Systemerne taler måske sammen, men ofte som et edderkoppespind af enkeltintegrationer. Det gør det svært at ændre, opdatere og stille data til rådighed for AI.

Derfor handler forberedelsen om oprydning, struktur og klare beslutninger om, hvilke systemer der ejer hvilke data.

“Her skal man huske, det ikke kun handler om at hjælpe AI-agenterne, Det handler også om at oprydningen og strukturen hjælper kundeservice, sælgere, IT og support. Så byg løsningerne, så hele organisationen kan få glæde af dem.”

Hvad kan du gøre allerede nu?

  1. Start med at teste, hvordan AI ser jeres virksomhed
    1. Kan den finde jeres produkter?
    2. Forstår den, hvad I sælger?
    3. Nævner den jer som relevant leverandør i jeres kategori?
  2. Gennemgå derefter jeres produktdata og systemlandskab.
    1. Hvor ligger jeres informationer?
    2. Er de opdaterede?
    3. Kan de bruges af både kunder, medarbejdere og på sigt AI-agenter?

Og husk: AI er ikke kun et værktøj til kunderne. Det kan også hjælpe sælgere, kundeservice og support med hurtigere adgang til viden, ordredata, kundehistorik og fejlfindingsinformation. 

Bliv klogere
Vil du høre mere om, hvordan du som B2B-virksomhed kan forberede dig på agentic commerce, så kan du se eller gense vores webinar, hvor Søren Heide Larsen folder udviklingen ud og giver konkrete bud på, hvordan virksomheder kan komme i gang – uden at vente på det store ERP-skifte eller det perfekte AI-projekt.

 

Andre læser

Nyhed

Topchef i Google: Det skal du gøre for at vinde i den nye AI-virkelighed

I den nye AI-virkelighed er det ikke længere nok at være synlig for mennesker. Du skal være synlig for maskiner, hvis du vil sælge til mennesker. Sådan lød beskeden fra Bianca Bruhn, topchef i Google Danmark, da hun onsdag den 6. maj gik på scenen til Handlens Årsdag.

Deloitte-topchef: AI skal give plads til menneskelige værdier

Deloitte vil sætte turbo på den digitale omstilling. Fremover skal AI-agenter hjælpe de 3.300 medarbejdere med at rådgive kunderne.

AI-portalen

På Dansk Erhvervs AI-portal får I adgang til en samling ressourcer, der er designet til at hjælpe virksomheder med at forstå og udnytte potentialet i AI.

Kontakt

Digital Handel

Kirsten Hjalmsrud

Chefkonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Få seneste nyt om digital handel

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.