Ingen udsigt til varmefri på arbejdspladsen trods hedebølge på vej
Mens vejrudsigten lover temperaturer i den høje ende, så er der ikke udsigt til varmefri på arbejdspladsen. Begrebet varmefri findes slet ikke i lovgivningen.
Sommervejret er over os. Weekenden har allerede været varm, og den kommende uge byder ifølge DMI på temperaturer på op til 30 grader. Men med det gode vejr følger også udfordringerne med høje temperaturer på mange arbejdspladser. Og trods sved på panderne rundt omkring på de danske arbejdspladser er der ikke udsigt til varmefri. Begrebet varmefri eksisterer nemlig ikke i lovgivningen.
”Mange husker nok en venlig skolelærer, der sendte klassen ud, når solen bagte ned og temperaturen var høj. Men det er sådan, at vi alle skal på arbejde trods varmt vejr. Det giver god mening, da vi som samfund jo ikke bare kan lukke ned for vores produktionsapparat, når solen bager,” siger Rasmus Brygger, underdirektør i Dansk Erhverv.
Vigtigt at forebygge
Så der er altså ikke udsigt til varmefri, men man kan med fordel tage sine forholdsregler.
”Høje temperaturer kan godt give ubehag. Så det er vigtigt at forebygge. De varme dage klares bedst ved, at man indretter sig, så varmen generer mindst muligt, sørger for at drikke en masse vand, skærmer af for solen og overvejer lettere påklædning,” siger Rasmus Brygger.
Det er også vigtigt at holde pauser for øje.
”Normalt må temperaturen på arbejdspladsen ifølge arbejdsmiljøloven ikke komme over 25 grader ved stillesiddende arbejde, men reglen gælder ikke under varmebølger. Dér er det op til arbejdspladsen og medarbejderne at lempe på ubehaget ved varmen. Når temperaturen når op over 35 grader ved stillesiddende arbejde og 32 grader ved fysisk arbejde, kan der dog stilles krav om, at der indlægges flere pauser i arbejdet,” siger Rasmus Brygger.
Gode råd til varme dage på kontoret:
|
Læs også
Varme på arbejdspladsen: Dette skal og kan du gøre
I sommerhalvåret henvender flere virksomheder sig til Dansk Erhverv med spørgsmål om indeklima, når solen gør det svært at regulere varmen på arbejdspladsen. Men hvad siger arbejdsmiljøloven, og hvordan kan man forholde sig under en hedebølge?
Kurser og events
Arbejdsmiljøkurser 2026
-
Medlemmer5.365 kr.
-
Ikke-medlemmer5.930 kr.
Grundlæggende ansættelsesret i praksis
-
Medlemmer7.995 kr.
-
Ikke-medlemmer11.995 kr.