Spring til indhold

3 virksomheder deler deres erfaringer: Det har vi lært af kundernes AI-brug

12. maj 2026

Knap halvdelen af danskerne har anvendt AI i forbindelse med research eller onlinekøb. Vi har spurgt 3 danske netbutikker, hvordan det påvirker dem, og hvad de har lært. 

kvinde med telefon

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at knap halvdelen af danskerne har anvendt AI i forbindelse med research eller onlinekøb.  

Hos Ditur oplever E-commerce Manager Emil Stouby, at flere kunder finder vej til butikken via AI. En af de vigtigste erfaringer i den forbindelse er, at en stadig større del af beslutningen bliver truffet, før kunden overhovedet besøger en webshop, forklarer han:  

“Kunderne - både dem på nettet og dem i butikkerne - ankommer langt bedre forberedt end tidligere. De har lavet deres research hjemmefra, og AI spiller en stigende rolle i den. De ved, hvad de vil have og stiller mere kvalificerede spørgsmål.”

For virksomhederne betyder det, at konkurrencen i stigende grad flytter sig væk fra selve webshoppen. Når kunderne allerede har truffet store dele af beslutningen via AI, handler besøget i højere grad om at bekræfte og gennemføre et valg.

Mindre, men bedre trafik
Hos Skatepro er trafikken fra AI-platforme stadig relativt lille, men væksten er markant. Det forklarer AI & Process Improvement Lead Daniel Pedersen,

“Hvis vi kigger på ChatGPT alene i Q1 2026 vs. Q1 2025, så er vi gået fra ca. 4.600 brugere til knap 53.000 - en stigning på over 1.000%. ChatGPT udgør nu ca. 1,15% af vores samlede brugere i Q1 2026 mod 0,12% samme periode sidste år.”

Og det er ikke kun mængden, der ændrer sig, det er også kvaliteten:

“I dag er engagement rate fra ChatGPT på niveau med vores øvrige kanaler. Og ser vi på konverteringsraten, så er den faktisk stigende fra ChatGPT og væsentlig højere end andre kanaler.”

En anden vigtig erfaring, som Skatepro har gjort er, at det er vigtigt at tjekke sit tekniske set-up, når kunderne bruger AI_

“Vi oplevede på et tidspunkt, at vores firewall blokerede for AI-crawlers. Da vi åbnede op for crawling igen, så vi en tydelig effekt på både trafik og relevansen af den trafik, der kom ind.”

Afhænger af produktet
Hos Boozt genkender de billedet: AI-trafik vokser hurtigt, men er endnu ikke dominerende.

“Vi ser, at trafikken fra ChatGPT og andre LLM-platforme vokser eksplosivt år over år, og det er en stor prioritet for os at optimere til AI. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det stadig udgør en lille del af vores samlede trafik,” forklarer Asger Storebjerg, Group Director of Media & Performance i Boozt.

Han har bemærket, at AI ikke påvirker alle produkter ens:

“AI påvirker især kategorier, som kræver research før køb. Eksempelvis beauty og løbesko, mens det er mindre hos fashion, hvor købet er drevet mere af sociale medier og influencers.”

Dansk Erhverv: Forbrugerne bekræfter udviklingen
Virksomhedernes oplevelser bakkes i høj grad op af nye tal fra Dansk Erhvervs E-handelsanalyse.

Knap halvdelen af danskerne (45 pct.) har allerede anvendt AI i forbindelse med research eller onlinekøb inden for de seneste seks måneder, og blandt de unge gælder det helt op mod 6 ud af 10 .

Analysen viser også, at kvaliteten af AI-baseret research er høj: Hele 91 pct. af brugerne oplever, at svarene fra AI er relevante. Det er med til at forklare, hvorfor kunderne i stigende grad møder op bedre forberedte og med højere købsintention.

Samtidig er udviklingen langt fra færdig. Hver femte dansker forventer at bruge AI endnu mere til research og køb i den kommende tid.

Med andre ord: Det virksomhederne allerede mærker i deres data og kundemøder,er begyndelsen på en udvikling, du skal være opmærksom på.

 

 

Andre læser

Nyhed

Nye tal: Halvdelen af danskerne har brugt AI til at handle online

Danskerne bruger i stigende grad AI i købsprocessen. Det ændrer ikke hverdagen radikalt for din netbutik, men der er en del, du skal være opmærksom på. Her får du tre konkrete råd, der kan hjælpe dig på vej.

Nyhed

E-handel Indefra: AI er blevet en del af kunderejsen. Hvad betyder det for netbutikkerne?

Fire ud af ti danskere har ifølge Dansk Erhvervs E-handelsanalyse brugt et AI-værktøj som ChatGPT eller Google AI Overview, når de handler online. I det nyeste afsnit af E-handel Indefra gør tre eksperter dig klogere på, hvad det betyder for din forretning, og hvad du skal gøre for at sikre dig AI’s opmærksomhed.

Kontakt

Digital Handel

Sune Skytte

Chefkonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Få seneste nyt om digital handel

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.