Dét betyder Trumps nederlag for danske virksomheder

På kort sigt fortsætter mange af de eksisterende usikkerheder, mens nye politiske magtforhold – ikke mindst i delstaterne – gradvist kan ændre både muligheder og rammevilkår.

Analyse af midtvejsvalget ved Dansk Erhvervs USA-chef Søren Friis Larsen

Hvorfor blev det en blå tsunami?
De amerikanske vælgere har sendt et usædvanligt klart signal til præsident Trump. På tværs af landet har utilfredsheden med krigen i Iran, stigende leveomkostninger og en oplevelse af, at præsidenten har mistet fokus på almindelige amerikaneres hverdag, kostet Republikanerne dyrt. Det bemærkelsesværdige er ikke blot, at Demokraterne har generobret flertallet i begge Kongressens kamre, men bredden i deres fremgang. Både dele af Trumps traditionelle MAGA-base og vælgere fra de grupper, han med succes tiltrak ved præsidentvalget i 2024, har vendt ham ryggen.

Hvad betyder resultatet for danske virksomheder?
Et republikansk nederlag var ventet, men omfanget har overrasket de fleste. For danske virksomheder med aktiviteter i eller eksport til USA er det dog vigtigt at skelne mellem de umiddelbare politiske konsekvenser og de mere langsigtede ændringer i amerikansk erhvervspolitik.

På kort sigt: Mere politisk modstand, men ikke nødvendigvis en ny kurs
Selvom det politiske landskab i Washington er ændret markant, skal vi passe på med at overfortolke valgets umiddelbare betydning. Trump sidder fortsat i Det Hvide Hus med vetoret over ny lovgivning og betydelige beføjelser inden for blandt andet udenrigspolitik, handel og den føderale administration. Valget ændrer ikke USA's grundlæggende stormagtsrivalisering med Kina, afslutter ikke krigene i Ukraine eller Iran og indebærer heller ikke et umiddelbart kursskifte i amerikansk klima- eller sikkerhedspolitik.

Til gengæld bliver det langt vanskeligere for præsidenten at gennemføre nye lovgivningsinitiativer. Med Demokraterne i kontrol over begge Kongressens kamre kan vi forvente politisk stilstand på en række områder, flere undersøgelser af administrationen og en skærpet politisk konfrontation. Trump signalerede på valgnatten, i usædvanligt forsonlige vendinger, vilje til at samarbejde med Demokraterne. Spørgsmålet er, om vi kommer til at se en mere kompromissøgende præsident eller snarere en endnu mere højlydt politisk konfrontation.

Jeg hælder til det sidste. Demokraterne vil allerede have blikket rettet mod præsidentvalget i 2028, og incitamentet til at indgå store kompromiser med Trump er begrænset. Nødvendige aftaler om eksempelvis finansiering af den føderale stat vil dog fortsat kræve samarbejde.

For danske virksomheder betyder det, at den politiske usikkerhed næppe forsvinder. Der kan komme større modstand mod nye handelspolitiske tiltag, men præsidentens eksisterende beføjelser betyder, at virksomheder fortsat må navigere i et omskifteligt regulatorisk og handelspolitisk landskab.

På mellemlangt sigt: Nye politiske magtforhold i delstaterne
Valget har ikke alene ændret magtbalancen i Washington. Det har også ført til markante politiske forskydninger lokalt, hvor nye senatorer, guvernører og delstatspolitikere kommer til magten. Et af de mest opsigtsvækkende eksempler er Texas, hvor Demokraterne både vandt det omtalte senatsvalg og guvernørposten. Efter 12 år med republikaneren Greg Abbott overtager demokraten Gina Hinojosa ledelsen af en af USA's økonomisk vigtigste delstater.

For danske virksomheder kan sådanne lokale magtskifter vise sig mindst lige så betydningsfulde som udviklingen i Washington. Guvernører og delstatsregeringer har stor indflydelse på blandt andet erhvervsbeskatning, investeringer, energi, infrastruktur, tilladelser og den lokale regulering. Nye politiske prioriteringer kan dermed både skabe muligheder og ændre rammevilkårene for virksomheder, der allerede opererer i USA eller overvejer at investere.

I første omgang handler det om at forstå de nye politiske magtforhold, etablere relationer til nye beslutningstagere og følge, hvordan valgresultatet omsættes til konkret erhvervspolitik.

På langt sigt: Begyndelsen på afslutningen af Trump-æraen?
Mange vil utvivlsomt fortolke valgresultatet som begyndelsen på afslutningen af Trumps politiske dominans. Men vi skal være varsomme med at afskrive en præsident, der gentagne gange har overrasket både politiske modstandere og kommentatorer. Et demokratisk flertal i Kongressen er ikke ensbetydende med, at den uforudsigelighed, som har præget amerikansk handelspolitik, klimapolitik og økonomisk regulering, er forbi.

Til gengæld giver resultatet Demokraterne et enormt rygstød frem mod præsidentvalget i 2028. Valget var i høj grad et opgør med Trump, men det var også en sejr for en række stærke demokratiske kandidater, som har vist forskellige veje til at vinde vælgernes tillid. Dermed intensiveres den interne debat om partiets fremtidige kurs. Skal Demokraterne satse på pragmatiske kandidater med stærk lokal forankring, en mere ideologisk venstreorienteret dagsorden eller en populistisk bevægelse med en stærk kommunikator i spidsen?

For erhvervslivet er det ikke ligegyldigt, hvilken retning partiet vælger. En mere populistisk dagsorden kan indebære øget politisk pres på virksomheder, eksempelvis når det gælder beskatning, regulering og erhvervsklima. Omvendt kan en mere pragmatisk tilgang åbne for et tættere samarbejde om investeringer, innovation og vækst.

For danske virksomheder bliver det derfor vigtigt ikke kun at følge Trump-administrationens sidste to år, men også den politiske kurs, som begynder at tage form frem mod 2028.

Konklusion
Amerikansk politik ser markant anderledes ud efter midtvejsvalget. Men et stort politisk magtskifte er ikke nødvendigvis det samme som et hurtigt erhvervspolitisk kursskifte. For danske virksomheder er budskabet derfor todelt: På kort sigt fortsætter mange af de eksisterende usikkerheder, mens nye politiske magtforhold – ikke mindst i delstaterne – gradvist kan ændre både muligheder og rammevilkår.

Én ting er sikker: Amerikansk politik er ikke blevet mindre interessant. Og næppe heller mere forudsigelig.