Danmark og resten af Europa skal indstille sig på, at vi allerede er i krig med Rusland. Så klar var beskeden fra USA's tidligere udenrigsminister Mike Pompeo på scenen til Dansk Erhvervs Årsdag. Samtidig havde han et budskab til danske virksomheder: USA er fortsat et attraktivt marked trods told, politisk uro og større geopolitisk usikkerhed.

Af: Tine Østergård Korcyl og Søren Willemoes Poulsen

Danmark og Europa er allerede i krig med Rusland.

Så kontant lød vurderingen fra USA's tidligere udenrigsminister og CIA-direktør Mike Pompeo, da han gik på scenen til Dansk Erhvervs Årsdag.

Ifølge Pompeo er der ingen tvivl om, at Vladimir Putin betragter Rusland som værende i krig med hele Europa. Derfor bør Danmark og resten af Europa også handle derefter.

“You're at war with Russia here in Denmark today. I don't think there's any doubt about that.”

Pompeo understregede samtidig, at konflikten efter hans vurdering rækker langt ud over Ukraine. Han ser den som en del af Ruslands ambition om at genvinde den indflydelse, landet havde under Sovjetunionen.

Og truslen kommer ikke kun fra den traditionelle slagmark. Pompeo pegede på de nye sikkerhedstrusler, som Europa står over for, og fremhævede blandt andet angreb og hybride aktiviteter som en del af det ændrede trusselsbillede. Vladimir Putin har været en trussel længe, lød hans pointe, men måden Rusland udfordrer Europa på, har ændret sig.

Derfor er det ifølge Pompeo ikke nok, at Europa konstaterer, at sikkerhedssituationen er blevet værre. Landene skal indrette deres forsvar og sikkerhed efter, at Rusland allerede betragter konflikten som større end krigen i Ukraine. Og her glædede Pompeo sig over én udvikling: Europa er begyndt at tage sit eget forsvar langt mere alvorligt.

“I am beyond thrilled that I think Europe is now taking this more seriously.”

Danmark og USA er fortsat partnere
Det var en af flere klare beskeder fra den tidligere amerikanske udenrigsminister, som satte sig til rette i en stol på scenen over for moderator Charlotte Beder og de 1.700 deltagere i salen.

Pompeo var afslappet. Han smilede, når han talte, og krydrede flere af sine svar med små vittigheder. Men han var ikke kommet til Dansk Erhvervs Årsdag for at tale sit danske publikum efter munden.

For selvom han slog fast, at Danmark, Europa og USA fortsat er tætte partnere, gjorde han det også klart, at partnerskabet er under forandring.

“I think we are long term partners.”

Ifølge Pompeo stikker relationen mellem USA og Europa langt dybere end skiftende regeringer og politiske ledere. Præsidenter og statsministre kommer og går, men de tætte forbindelser mellem USA og Europa består.

Han anerkendte samtidig, at mange danskere oplever forholdet anderledes efter de seneste års amerikanske udmeldinger. Men han deler ikke konklusionen om, at relationen grundlæggende har ændret sig til det værre.

Verden har ændret sig. Truslerne har ændret sig. Og derfor skal partnerskabet også udvikle sig, lød hans pointe.

Se på signalet, ikke kun støjen
Mike Pompeo kender Donald Trump og hans udenrigspolitik fra første parket. Han var udenrigsminister under Trumps første præsidentperiode – også da præsidentens ønske om at købe Grønland skabte spændinger mellem Danmark og USA.

Pompeo rejste senere til Danmark for at arbejde på forholdet mellem de to lande. Og da Grønland kom på dagsordenen på Dansk Erhvervs Årsdag, slog han fast, at den grundlæggende amerikanske interesse ikke har ændret sig siden dengang.

USA er fortsat stærkt optaget af sikkerheden i Arktis. Pompeo pegede på både Ruslands og Kinas aktiviteter i området og understregede, at USA og Europa har en fælles interesse i at håndtere truslerne.

Til gengæld mener han ikke, at Donald Trumps retorik om Grønland som USA's 51. stat er hjælpsom. Og et scenarie, hvor USA overtager Grønland med magt, betegnede den tidligere CIA-direktør som “a very low probability event”.

I stedet forventer han, at de diplomatiske samtaler mellem Danmark og USA fører til løsninger, som begge lande kan se sig selv i.

For Pompeo er Grønland samtidig et eksempel på en bredere pointe om Donald Trumps USA: Man skal skelne mellem de markante udmeldinger og den langsigtede amerikanske kurs.

“You do have to separate the noise from the signal.”

Det samme gælder NATO. Under Trumps første præsidentperiode var der stor debat om, hvorvidt USA ville forlade alliancen. Det skete ikke. Og da Charlotte Beder spurgte Pompeo, om Europa fortsat kan regne med NATO, var hans svar et entydigt ja.

Pompeo kaldte NATO den vigtigste internationale institution for USA. Men også her havde han en klar besked til sit europæiske publikum: Europa skal tage større ansvar for sin egen sikkerhed.

Og det handler ikke kun om at bruge flere penge på forsvar. Ifølge Pompeo er det afgørende, hvad pengene bliver omsat til. Krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt nye våben og teknologier kan udvikles, og både Europa og USA skal blive bedre til at få innovation ind i deres forsvar.

Forsvarsbudgetter og procentmål er derfor kun en målestok. Det afgørende resultat er det krigsmateriel og den militære kapacitet, som landene faktisk står tilbage med – og om det er godt nok til at afskrække Rusland og andre modstandere.

Pompeo forstår virksomhedernes nervøsitet
Den politiske usikkerhed påvirker ikke kun sikkerhedspolitikken. Den kan også mærkes hos danske virksomheder med forretning i USA.

Skiftende toldsatser og politiske udmeldinger kan gøre det vanskeligere at vide, hvilke vilkår virksomhederne skal planlægge efter.

Da Charlotte Beder spurgte Pompeo, hvad danske virksomheder bør gøre, var han forsigtig med at udstede generelle råd. Det afhænger af den enkelte virksomheds produkter, marked og risici.

Men usikkerheden er ikke kun et dansk problem, understregede han.

“U.S. businesses have the same challenge. We all have to make decisions.”

Virksomheder skal altid forholde sig til risiko og ændrede markedsvilkår. Det gælder på begge sider af Atlanten.

Pompeo forstår derfor godt, at danske virksomheder kan være nervøse for udviklingen i USA. Men han mener ikke, at de skal konkludere, at det amerikanske marked er ved at lukke sig. Tværtimod.

“I'm still confident that U.S. markets will be wide open to them.”

Hans budskab var, at virksomhederne skal finde den rette balance mellem muligheder og risici. For udviklingen er ifølge Pompeo ikke udtryk for, at USA og Europa er på vej mod en økonomisk afkobling.

“It's not about global disconnection.”

Protektionisme er langt fra nyt
Pompeo lagde heller ikke skjul på sin egen skepsis over for told.

“I'm not a big fan of tariffs.”

Han fulgte med et smil op med, at han ville ønske, at Europa holdt op med at bruge dem. Det fik salen til at grine, og Pompeo skyndte sig at tilføje:

“That's mostly intended as a joke.”

Men vittigheden førte videre til en mere alvorlig pointe.

For selvom Donald Trumps toldpolitik har skabt stor debat, mener Pompeo, at det er forkert at betragte protektionisme som noget nyt.

“There's not much new about protectionism in the world.”

Lande har altid forsøgt at beskytte de industrier og arbejdspladser, der betyder mest for dem, forklarede han. Det kan være bilindustrien, landbruget, træindustrien eller andre politisk og økonomisk vigtige områder.

Og det gælder ikke kun USA.

Pompeo pegede på, at de samme diskussioner og interessekonflikter findes internt i EU. Politiske ledere vil gerne bevare arbejdspladser og beskytte vigtige industrier, og derfor har der altid været en spænding mellem frihandel og nationale interesser.

Men Pompeo mener ikke, at det gør enhver toldsats til god politik.

Told skal have et mål
Hvis told skal give mening, skal der være et klart svar på, hvad den skal opnå, mener Pompeo.

“If you put a tariff in place, there has to be a reason for that. There has to be an end state goal.”

Det er netop derfor, han er kritisk over for brede toldsatser uden et tydeligt mål.

Samtidig mener han, at der er sket en reel forandring, som virksomhederne skal tage alvorligt.

Den nye sikkerhedspolitiske situation får lande til at overveje, hvilke varer, teknologier og forsyninger de absolut skal kunne kontrollere selv. Ifølge Pompeo vil flere lande derfor forsøge at blive mindre afhængige af omverdenen på strategisk vigtige områder.

Han pegede blandt andet på Tysklands tidligere afhængighed af russisk naturgas.

USA står med samme overvejelser.

“There are things that we used to rely on others for, and we now know we ought not do that.”

Det er den udvikling, danske virksomheder skal navigere i. Ikke en verden uden international handel, men en verden, hvor sikkerhed og handel i stigende grad hænger sammen.

Mulighederne i USA er der stadig
Pompeo ser derfor heller ikke told og større fokus på amerikansk produktion som enden på samhandlen over Atlanten.

På sin rejse i Europa skulle han selv deltage i møder om en tysk virksomheds muligheder i USA og en amerikansk virksomheds muligheder i Italien.

Det er ifølge Pompeo et billede på, at virksomheder fortsat vil investere og handle på tværs af Atlanten.

Men virksomhederne skal forstå, at vilkårene ændrer sig. De skal vurdere deres afhængigheder, følge den politiske udvikling og finde den risikobalance, der passer til deres egen forretning.

Det gælder danske virksomheder. Og det gælder deres amerikanske konkurrenter.

For bag de mange kontante budskaber vendte Pompeo igen og igen tilbage til den samme grundlæggende pointe: Danmark, Europa og USA er fortsat partnere.

“These relationships are so deep, so powerful, connectivity is so critical to each of us, to Denmark, to Europe, and to the United States, that they are, in that sense, unbreakable.”

Partnerskabet betyder ikke, at Danmark og USA altid er enige. Og Pompeo lagde ikke skjul på uenighederne.

Men hans besked til de 1.700 deltagere var, at de langsigtede bånd består – også i en tid med krig, told og geopolitisk uro.