Af: Søren Friis Larsen, Dansk Erhvervs landechef i USA

Når amerikanerne går til valg i november, er alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet i spil. Republikanerne har et snævert flertal i begge kamre, men det er ikke usandsynligt, at valget kan lave om på det. Her ser vi nærmere på de meste sandsynlige udfald af valget – og hvad det kan betyde for danske erhvervsinteresser på centrale områder.

Historien taler imod præsidentens parti. I 20 af de seneste 22 midtvejsvalg har partiet i Det Hvide Hus mistet mandater i Repræsentanternes Hus. Samtidig peger mange meningsmålinger på et demokratisk forspring nationalt, og Trump er historisk upopulær, men omvendt er det vigtigt at huske, at amerikanske valg ikke afgøres nationalt. Valgkredsene, kandidaternes kvalitet og de enkelte staters politiske geografi betyder, at et nationalt demokratisk forspring ikke automatisk omsættes til et flertal.

Det mest åbne spørgsmål er kontrollen med Repræsentanternes Hus. Senatskortet er vanskeligere for Demokraterne, selv om flere republikanske mandater er kommet i spil. Demokraterne skal både forsvare egne udsatte pladser og hente fire nettomandater i stater, hvor mange vælgere samtidig stemte på Trump i 2024. Et delt udfald – et demokratisk Hus og et republikansk Senat – bør derfor stå centralt i virksomhedernes scenarieplanlægning.

Tre scenarier for udfaldet

#1: Status quo

Republikanerne beholder begge kamre
Hvis Republikanerne fastholder både Huset og Senatet, får Trump de bedste muligheder for at fortsætte sin indenrigspolitiske kurs. Et republikansk flertal kan bruge budgetprocessen og den såkaldte forsoningsprocedure til at gennemføre yderligere initiativer inden for blandt andet skatte-, energi- og immigrationspolitikken uden de normalt nødvendige 60 stemmer i Senatet. Det kan også fortsætte godkendelsen af dommere og ledende embedsmænd, som kræver Senatets samtykke.

Det betyder ikke, at Trump får frie hænder. De republikanske flertal er små, og partiet rummer betydelige uenigheder om blandt andet offentlige udgifter, handel og udenrigspolitik. Men retningen vil være forholdsvis klar: fortsat deregulering, stram immigrationspolitik, mere fokus på og støtte til traditionel energiproduktion, en offensiv industripolitik og et vedvarende pres for, at produktion og investeringer placeres i USA.

For danske virksomheder vil dette være scenariet med den største politiske kontinuitet, men ikke nødvendigvis den største forudsigelighed. Trump-administrationens brug af toldsatser, sektorspecifikke undersøgelser og individuelle aftaler med handelspartnere betyder, at vilkårene kan ændres hurtigt – også uden ny lovgivning.

#2: Splittelse og dødvande

Demokraterne vinder Huset, mens Republikanerne beholder Senatet 
Dette er det klassiske scenarie for delt regering – og nok det mest sandsynlige. Et demokratisk Hus vil kunne blokere ny republikansk lovgivning, kontrollere en central del af budgetprocessen og indlede langt mere omfattende undersøgelser af administrationen. Udvalg med demokratiske formænd vil kunne indkalde ministre og virksomhedsledere, kræve dokumenter og sætte fokus på implementeringen af told-, immigrations-, energi- og sundhedspolitikken. Risikoen for hårde forhandlinger om finanslov og midlertidige budgetter vil stige.

Men et demokratisk Hus vil ikke i sig selv kunne ophæve allerede vedtaget lovgivning eller gennemtvinge en demokratisk økonomisk dagsorden. Senatet vil fortsat kunne godkende mange af Trumps udnævnelser, og præsidenten vil kunne nedlægge veto mod lovforslag. Samtidig vil administrationen fortsat kunne bruge de betydelige beføjelser, som Kongressen gennem årtier har delegeret til præsidenten inden for handel, immigration, udenrigspolitik og myndighedsregulering.

For virksomheder vil resultatet derfor ikke nødvendigvis være et politisk kursskifte, men mere friktion: færre store lovpakker, flere undersøgelser, større risiko for budgetkonflikter og mere politik gennem bekendtgørelser, myndighedsafgørelser og domstole.

#3: Forandringens vinde

Demokraterne vinder begge kamre 
Utilfredsheden med Trump er betydelig, konflikten med Iran og høj inflation, stærkest symboliseret ved høje benzinpriser, kan betyde, at valget bliver et overraskende stort nederlag for Republikanerne. Det er ikke nødvendigvis det mest sandsynlige scenarie, men bestemt en mulighed. Meningsmålinger viser, at vælgerne især er optaget af økonomien, og også på dette punkt er USA et delt land – selvom økonomien overordnet er stærk, føler mange ame[1]rikanere, at deres vilkår er hårde.

Et demokratisk flertal i både Huset og Senatet vil være den stærkeste institutionelle begrænsning af Trump. Demokraterne vil kunne blokere lovgivning og udnævnelser, styre Kongressens undersøgelser og bruge bevillinger til at lægge pres på administrationens prioriteringer. Kongressen har kontrollen over de føderale bevillinger, mens Senatet skal godkende blandt andet dommere, ambassadører og en lang række ledende embedsmænd. Endnu en rigsretssag mod Trump kan også komme på tale.

Alligevel vil Demokraterne ikke kunne føre deres egen politik igennem uden præsidentens underskrift eller et flertal på to tredjedele til at tilsidesætte hans veto. Et demokratisk flertal vil derfor primært kunne bremse, begrænse og undersøge – ikke uden videre erstatte Trumps politik.

Dette scenarie vil sandsynligvis give den største politiske konfrontation. For erhvervslivet kan det betyde lovgivningsmæssig stilstand i Kongressen, flere retssager om grænserne for præsidentens magt og kortere tidshorisonter i budget- og reguleringspolitikken. Til gengæld kan der opstå smalle, tværpolitiske aftaler på områder som forsvar, kritisk infrastruktur, Kina, cybersikkerhed og udvalgte dele af energisystemet.

Toldpolitikken forsvinder ikke ved et demokratisk valgresultat
Handel er det tydeligste eksempel på, at et nyt flertal i Kongressen ikke automatisk ændrer administrationens kurs. USA og EU indgik i 2025 en rammeaftale, der som udgangspunkt medfører en samlet amerikansk told på 15 procent på de fleste EU-varer, herunder biler, lægemidler og halvledere. Stål, aluminium og kobber er fortsat omfattet af væsentligt højere satser. Samtidig har USA’s handelsministerium (USTR) i 2026 fortsat brugt Section 301-undersøgelser og andre handelspolitiske instrumenter til at lægge pres på handelspartnere.

Et Demokratisk Hus kan holde høringer, kræve større gennemsigtighed og forsøge at begrænse præsidentens toldbeføjelser. Men enhver egentlig lovændring skal også vedtages i Senatet og underskrives af Trump – eller vedtages med et vetosikkert flertal.

Danske virksomheder bør derfor ikke basere deres strategi på, at tolden forsvinder efter valget, eller sågar efter det næste præsidentvalg. Selv da Biden tog over fra Trumps første periode så vi, at en række af de indførte toldsatser bestod, især i forhold til Kina.

Det robuste udgangspunkt er at indregne de nuværende satser i pris- og investeringsbeslutninger, gennemgå produkternes toldklassifikation og oprindelsesland, afklare hvem der kontraktligt bærer toldrisikoen og vurdere, om lokal produktion, montage eller lagerføring i USA giver mening. Det gælder ikke kun eksportører, men også virksomheder med komplekse forsyningskæder gennem Asien eller andre EU-lande.

Grøn omstilling: Føderal betydning, men glem ikke delstaterne 
Trump og det republikanske flertal har som bekendt ændret dele af de grønne skatteincitamenter fra Inflation Reduction Act. Flere kreditter til blandt andet elbiler, ladeinfrastruktur og energieffektive bygninger er blevet afsluttet eller fremrykket, mens andre energikreditter er blevet underlagt nye krav vedrørende udenlandske leverandører og materialer.

Beholder Republikanerne begge kamre, kan der komme yderligere begrænsninger og et stærkere fokus på olie, gas, atomkraft, kritiske mineraler og stabil elproduktion. Et demokratisk Hus vil gøre nye lovændringer vanskeligere og kan beskytte resterende programmer gennem budgetforhandlinger. Det vil dog ikke nødvendigvis forhindre administrationen i at påvirke projekter gennem tilladelser, føderale leasingbeslutninger, myndighedsfortolkninger og prioriteringen af lån og tilskud.

Danske energi- og teknologivirksomheder bør derfor analysere projekter på tre niveauer: føderal lovgivning, føderal administration og delstatspolitik. Markedet for energieffektivitet, netudbygning, lagring, biogas, vandteknologi og energiforsyning til datacentre kan udvikle sig anderledes end politisk mere udsatte områder. En amerikansk strategi bør være teknologispecifik og delstatsspecifik – ikke blot baseret på, om Washington er rødt eller blåt.

Lægemidler og sundhed: Presset på priserne er tværpolitisk 
For danske life-science-virksomheder er valget vigtigt, men prispresset vil bestå uanset udfaldet. Administrationen har indført 15 procents told på patenterede lægemidler fra EU og arbejder samtidig med en ”most-favored-nation”-model, der søger at bringe amerikanske lægemiddelpriser tættere på priserne i andre velstående lande. HHS har desuden åbnet for modeller, hvor producenter kan sælge lægemidler direkte til patienter under bestemte betingelser.

Et republikansk flertal vil sandsynligvis give administrationen større mulighed for at koble lægemiddelpriser, told og krav om amerikansk produktion. Et demokratisk flertal vil kunne angribe administrationens metode, men vil også have egne ambitioner om lavere priser, større offentlig forhandlingskraft og mere kontrol med medicinalindustrien.

Valget handler derfor mindre om, hvorvidt prispresset fortsætter, og mere om hvilke instrumenter der bruges. Danske virksomheder bør forberede flere scenarier for markedsadgang, rabatter, direkte salg, offentlig indkøbspolitik og lokalisering af produktion. I denne sektor vil både Det Hvide Hus, Kongressen og myndigheder som HHS, CMS og FDA være afgørende.

Forsvar, teknologi og talent 
Forsvar og sikkerhed kan blive et af de få områder med mulighed for tværpolitisk handling. NATO-landene har forpligtet sig til markant højere forsvarsudgifter, og USA prioriterer blandt andet ammunition, missilforsvar, droner, cyberkapacitet og robuste forsyningskæder. Det skaber muligheder for danske virksomheder, men også krav om amerikansk produktion, sikkerhedsgodkendelser og lokale partnere.

På teknologiområdet har Trump-administrationen lagt vægt på hurtigere AI-udvikling, større amerikansk infrastruktur og en mere ensartet national regulering. Samtidig er adgangen til udenlandsk arbejdskraft blevet strammet, blandt andet gennem begrænsninger og stærkt forhøjede omkostninger ved nye H-1B-ansøgninger. Et demokratisk flertal kan øge kontrollen med AI, data og arbejdsmarkedspolitik, men vil næppe hurtigt kunne ændre administrationens immigrationspraksis.

For danske virksomheder betyder det, at den amerikanske talentstrategi bør bygge mindre på, at medarbejdere problemfrit kan flyttes fra Danmark, og mere på lokal rekruttering, partnerskaber med universiteter og nøje planlagte visa- og udstationeringsforløb.

Det vigtigste valgresultat er graden af friktion 
Midtvejsvalget afgør ikke, om Trump fortsætter som præsident. Det afgør, hvilken institutionel modstand han møder.

Et republikansk valgresultat vil give større mulighed for ny lovgivning og hurtigere udnævnelser. Et demokratisk Hus vil skabe lovgivningsmæssig stilstand, budgetkampe og intensiv kontrol. Et demokratisk flertal i begge kamre vil lægge den stærkeste bremse på administrationen, men stadig efterlade Trump med betydelige beføjelser på især handel, immigration, udenrigspolitik og myndighedsregulering.

For danske virksomheder er konklusionen derfor ikke at vente på valgnatten. Det er at forberede sig på, at amerikansk erhvervspolitik i alle tre scenarier vil være mere nationalt orienteret, mere transaktionspræget og mere politisk styret end før.

Den bedste forsikring er fleksible forsyningskæder, en tydelig amerikansk værdiskabelse, stærke relationer på både føderalt og delstatligt niveau og en løbende forståelse af, hvilken del af Washington der faktisk kontrollerer det enkelte politikområde.