Af Tine Østergård Korcyl
Foto: Jakob Møller

Anette Damgaard har sat sig i spidsen for en af Danmarks største private sundhedsleverandører. I slutningen af 2025 blev hun adm. direktør i Capio, der har privathospitaler og lægeklinikker på tværs af landet og en årlig omsætning på godt en milliard kroner.

Hun har årelang erfaring inden for sundhedssektoren, og hun har fra første parket set, hvordan sundhedsvæsenet er sat under pres af den demografiske udvikling, de stigende patientforventninger og den teknologiske udvikling.

Dén udvikling fortsætter i de kommende mange år, hvor antallet af danskere, der kræver behandling, forventes at stige markant. Blandt andet forventes antallet af danskere over 80 år at stige fra de nuværende godt 290.000 til 560.000 borgere i 2045.

Derfor er Anette Damgaard ikke i tvivl: Hvis hun ser 5-10 år frem i tiden, kommer privathospitalerne til at spille en langt mere strategisk og integreret rolle i det danske sundhedsvæsen, end de gør i dag. Ikke kun som bufferkapacitet, når der er ventelister i det offentlige, men som en fast og planlagt del af sundhedsinfrastrukturen.

“Demografien, de stigende patientforventninger og den teknologiske udvikling peger alle i samme retning: Efterspørgslen på sundhedsydelser vil vokse hurtigere end det offentliges kapacitet til at levere ydelserne,” siger hun og uddyber:

“Det er ikke en kritik af det offentlige system, det er en realitet. Og i den virkelighed er privathospitalerne ikke kun et gode for dem, der har råd, som vi uberettiget ofte kan blive kritiseret for. Vi er en nødvendig del af løsningen på en af de største samfundsudfordringer, Danmark står overfor.”

Skepsis mod privathospitalerne
Vi møder Anette Damgaard på Capio Privathospital i Hellerup. Hun tager imod i hvidt jakkesæt og viser rundt på hospitalet: “Når vi behandler en patient hurtigt og effektivt, er det ikke kun godt for patienten, det er godt for samfundet. En dansker, der venter seks måneder på en hofteoperation i det offentlige system, er ofte sygemeldt og kan ikke bidrage på arbejdsmarkedet,” siger hun og fastslår: “Hver behandling, vi leverer hurtigt, er en investering i arbejdskraft og produktivitet. Det regnestykke bliver sjældent lavet, men det burde det.”

Derfor prioriterer Anette Damgaard åbenhed om kvalitetsdata og dialog med de politiske beslutningstagere og regionerne højt: “Der er en reel risiko for, at privathospitalerne marginaliseres, hvis ikke vi som branche formår at dokumentere vores samfundsværdi klart og konsekvent. For der er en grundlæggende kulturel og politisk skepsis overfor private aktører i sundhedsvæsenet. Der eksisterer en forestilling om, at fordi en virksomhed har en omsætning, så er det på bekostning af patienten eller det offentlige system.

Den præmis er forkert, siger hun. Men den er svær at aflive, fordi den er ideologisk forankret snarere end evidensbaseret. 

“Vi bruger for meget tid på den diskussion og for lidt tid på at se på resultaterne.”

Brug for et stærkere offentlig-privat samarbejde
Anette Damgaard slår én ting fast: Hvis vi skal have en bæredygtig sundhedssektor, der kan imødekomme danskernes stigende behov for behandling og de stigende patientforventninger i fremtiden, er der brug for et stærkere offentlig-privat samarbejde.

I dag henviser regionerne primært patienterne via offentlige udbudsaftaler, mens patienterne tidligere kom via det frie sygehusvalg.

Det er i og for sig fint, at regionerne henviser flere patienter på baggrund af udbudsaftaler i stedet for via patientrettigheder, mener Anette Damgaard. Men hun pointerer, at udbudsaftalerne med regionerne er nødt til at blive langt mere langsigtede og forpligtende, end de er i dag.

”I dag er samarbejdet med regionerne i høj grad præget af kortsigtede kontrakter og politiske konjunkturer. Det gør det vanskeligt for os som privathospital at investere i kapacitet, specialer og medarbejdere, fordi vi ikke ved, hvor mange patienter vi modtager, og om aftalerne er der om to år. Derfor er det helt afgørende, at vi får nogle mere forpligtende aftaler, hvor begge parter læner sig ind i samarbejdet.”

Som et tænkt eksempel nævner hun en udbudsaftale med Region Hovedstaden:

“Vi kan for eksempel indgå en langsigtet samarbejdsaftale med Region Hovedstaden, hvor regionen garanterer et minimum antal patienter videresendt til os – for eksempel inden for rygområdet. Det dækker hele patientforløbet fra undersøgelse og behandling til kirurgi. Det skaber et bæredygtigt samarbejde mellem det offentlige og det private, og det giver os forudsigelighed: vi ved, hvor mange forløb vi skal planlægge, hvilket personale vi skal rekruttere, og hvilket udstyr vi skal investere i,” siger hun og uddyber:

“Det fjerner også et pres fra de offentlige hospitaler, fordi de kan fokusere på andre typer af specialer og behandlinger. Vi skal i fællesskab skabe et stærkt og robust sundhedsvæsen, der kan imødekomme efterspørgslen på behandlinger og de stigende patientforventninger.”

Flere privatbetalende kunder
I dag er halvdelen af Capios forretning forsikring, pension og privatbetalende kunder, der efterspørger forskellige undersøgelser og behandlinger inden for et bredt felt af specialer, men også forebyggende helbredsundersøgelser oplever Capio øget efterspørgsel efter – og gerne med afsæt i Capios mande- og kvindepakker, der screener for specifikke sygdomme.

”Danskerne går ikke så meget op i, om de bliver behandlet i det offentlige eller private, de er optaget af at få kvalificeret og hurtig behandling.”

Dette underbygges af tallene. Således er antallet af danskere, der har en privat sundhedsforsikring eller sundhedsordning, steget til et rekordhøjt antal på over 3 millioner personer. Til sammenligning gjaldt det kun 565.000 danskere for 20 år siden og 2,3 millioner danskere for fem år siden. Det viser tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

“Det understreger, at danskernes forventninger til sundhedsvæsenet er øget. De vil have garanti for at kunne blive behandlet hurtigt og kvalificeret, og det private sundhedsvæsen har en stor rolle i forhold til at levere de ydelser, der er inkluderet i sundhedsforsikringerne.”

Ifølge Forsikring & Pension bruger de fleste danskere deres sundhedsordning til fysioterapi, men det mentale område fylder også meget, særligt i relation til stress.

Det digitale sundhedsvæsen
I øjeblikket tales der meget om digitalisering og AI i hele erhvervslivet – det gælder også i sundhedssektoren. Og ifølge Capios topchef er digitalisering og AI blandt de mest transformative kræfter i sundhedssektoren lige nu.

”Digitalisering og AI giver vores medarbejdere mulighed for at bruge tiden dér, hvor de skaber størst værdi – hos patienterne. Derfor er vi netop nu i fuld gang med at implementere AI-værktøjer, der fjerner de administrative flaskehalse, som sluger en stor del af medarbejdernes tid og ressourcer – blandt andet journalskrivning, bookinger, patientkommunikation og kodning af diagnoser.”

Ét af de AI-værktøjer, Capio har taget i brug, er et dikteringsværktøj, der hjælper med at omdanne lægens lydfil til tekstjournal og sørger for at finde de såkaldte ydelseskoder, så der kan sendes en faktura.

”Det er klart, at vi hellere vil bruge vores ressourcer på udvikling og på at rådgive patienterne, end på at lave administrativt arbejde. Men dét, jeg er mest optaget af, er, at vi hos Capio ikke bare følger udviklingen, men er med til at forme den,” siger Anette Damgaard og fastslår, at digitalisering og AI ikke er en tryllestav:

”Det kræver kompetenceudvikling, forandringsledelse og en kultur, hvor man tør at prøve noget nyt. Men vigtigst af alt, så kræver det, at vi håndterer datasikkerhed og etik med den største seriøsitet. Vi arbejder med menneskers mest følsomme oplysninger, og det forpligter.”

Anette Damgaard understreger også, at det ikke er alle jobfunktioner hos Capio, der kan erstattes af AI.

”Der vil altid være brug for, at vores erfarne læger holder de svære samtaler med syge patienter, rådgiver dem og hjælper dem med at navigere i en svær situation, og der vil altid være brug for kvalificeret personale, der lægger hånden på patienternes skuldre og støtter dem i en svær tid. Dén rådgivning, empati og erfaring kan ikke erstattes af teknologi.”

Du må ikke vente for evigt 
Capio Privathospital er en del af den franske sundhedskoncern Ramsay Santé med afdelinger i Frankrig, Sverige, Norge, Danmark og Italien. Anette Damgaard sidder i koncernens Executive Committee, hvilket giver hende indsigt i sundhedsvæsenet i andre lande.

Samtidig bruger hun meget tid på at lære Capios medarbejdere og samarbejdspartnere godt at kende.

”Jeg skal kende forretningen i dybden, hvis jeg skal være i stand til at træffe kvalificerede beslutninger, og nogle gange er det de helt nære dialoger med kollegaer i hele organisationen, som giver vigtige nuancer på en problemstilling ” siger hun og afslutter:

”Som topchef skal jeg have mod til at træffe beslutninger, også de svære. En topchef, der venter på fuld sikkerhed, venter for evigt. Som topchef arbejder du altid med ufuldstændig information, men kendskab til forretningen skal gøre dig i stand til at træffe beslutningerne på det rigtige tidspunkt.”