Af: Nadia Maja Bech
Foto: Jakob Møller

Europa opruster i et tempo, vi ikke har set i årtier. Milliarder bliver investeret i missiler, ammunition, kampfly og andet militært materiel. Men moderne krig udkæmpes ikke kun på slagmarken. Den foregår også i cyber space, hvor sikker digital infrastruktur er blevet en afgørende del af forsvaret.

Og her kommer Atea Danmark ind i billedet. Den danske it-gigant har vundet en fireårig kontrakt med NATO til knap én milliard kroner. På tværs af forsvarsalliancens 32 medlemslande skal Atea levere og administrere computere, mobiltelefoner og andet it-udstyr gennem hele udstyrets levetid.

Atea-topchef Nicolai Moresco lægger ikke skjul på, hvor stor aftalen er.

“Det er et gigantisk skulderklap og en kæmpe anerkendelse af de kompetencer, vi har opbygget,” siger han.

80 procent var allerede på plads
Det er ikke en hvilken som helst kunde, Atea nu skal levere til. NATO stiller særlige krav til både medarbejdere, kontorer, udstyr og forsyningskæde. De Atea-medarbejdere, der skal arbejde med kontrakten, skal blandt andet have de nødvendige sikkerhedsgodkendelser, og på kontorerne skal Atea kunne styre, hvem der har adgang til hvad.

Opgaven kræver samtidig, at Atea kan stille de rette kompetencer til rådighed fysisk dér, hvor behovet opstår. For opgaven handler ikke alene om at levere udstyr, men også om at være tæt på kunden og kunne sikre, at leverancen fungerer i praksis.

Meget af fundamentet var på plads, allerede inden kontrakten blev vundet. Atea har i forvejen en sikker forsyningskæde, fordi flere af virksomhedens nuværende kunder stiller høje krav til sikkerheden.

“Vi havde nok 80 procent af det, vi skulle bruge. De sidste 20 procent var nye løsninger, nye setup eller nye kompetencer,” siger Nicolai Moresco.

Det er samtidig en del af forklaringen på, at Atea overhovedet kunne gå efter en opgave i den kaliber. Da muligheden opstod, skulle virksomheden ikke først bygge en ny forretning fra bunden. Hovedparten af kompetencerne og kapaciteten var der allerede.

For Atea rækker perspektivet længere end de næste fire års leverancer til NATO: “Det giver os mulighed for at bygge nogle kompetencer, som vi ikke har i dag. Så det er meget strategisk for os,” siger Nicolai Moresco.

Digital transformation er en ledelsesopgave
NATO-kontrakten er én af de store opgaver på Nicolai Morescos bord. En anden er den digitale transformation af Atea selv. Han tiltrådte som adm. direktør i marts efter mere end 25 år i den internationale it- og techbranche. Strategien lå allerede klar, da han kom til. Hans opgave er med egne ord at “sætte strøm” til den og accelerere udviklingen.

Gennem sin karriere har Moresco arbejdet med store virksomheder og offentlige organisationer rundt omkring i Europa og fulgt deres digitale transformation på tæt hold. Og én erfaring tager han med sig:

“De kunder, som har løftet digital transformation op som et ledelsesansvar og en integreret del af deres strategi, det er dem, der rykker hurtigst,” siger han.

For digital transformation er ikke længere et projekt, der kan parkeres i it-afdelingen. Data, AI, cybersikkerhed og digital infrastruktur er blevet en del af selve forretningen.

Og Atea står grundlæggende med de samme spørgsmål som sine kunder: Hvordan skal it-infrastrukturen se ud? Hvordan skal cyberstrategien skrues sammen? Hvordan skaber man reel værdi med AI? Og hvordan får man organisationen med, når teknologien ændrer måden, man arbejder på?

“Det er jo den udfordring, vi står over for som organisation, og som vi adresserer. Og det er den samme udfordring, som vores kunder står over for,” siger Nicolai Moresco.

AI kan tage fejl
Især kunstig intelligens har flyttet sig med voldsom fart.

For et år siden svarede 20 procent af deltagerne i Ateas CIO Analytics-undersøgelse, at de ikke arbejdede med AI. I den seneste undersøgelse blandt knap 1.500 it-beslutningstagere i Norden og Baltikum er tallet nede på tre procent.

Men at bruge AI er ikke det samme som at skabe værdi med den.

Kun 20 procent af de adspurgte har ifølge Moresco formået at skabe konkret forretningsværdi med AI.

“Rigtig mange virksomheder kan ikke se, hvordan de kan kapitalisere på AI. Det viser, at danske virksomheder skal blive meget mere bevidste om, hvordan de bruger deres digitale parathed til at drive mere værdi,” siger han.

En af forudsætningerne er noget langt mindre spektakulært end AI: at have styr på sine data.

Forestil dig en medarbejder, der beder en AI-agent om at gennemgå en kontrakt. På skærmen kommer et svar, der ser både overbevisende og korrekt ud. Problemet er bare, at AI’en har fundet en gammel kontrakt frem i stedet for den nyeste.

“Hvis agenten ikke trækker den seneste og mest opdaterede kontrakt frem i sin rådgivning, så kan det se 100 procent rigtigt ud, det du får fra agenten, men det er baseret på det forkerte sæt data,” siger Nicolai Moresco.

Derfor arbejder Atea selv med at få styr på fundamentet. Virksomheden ser blandt andet på en fælles ERP-strategi på tværs af landene og på, hvordan data skal organiseres.

“Hvis vi ikke får fundamentet på plads på data governance-delen, så kan vi ikke få den fulde værdi af det på sigt,” siger han.

Sikkerhed skal trænes
Men den digitale transformation har en bagside. Jo mere af forretningen der bliver digital, desto mere afhængig bliver virksomheden af, at systemerne virker, og desto større bliver konsekvenserne, når nogen angriber.

Ifølge Nicolai Moresco er cybertruslen i dag mere fragmenteret og kompleks end tidligere. Derfor handler cybersikkerhed ikke længere bare om antivirusprogrammer og teknisk beskyttelse. Det handler også om, hvad organisationen gør, når beskyttelsen ikke er nok.

“Hvad gør du, hvis noget går ned? Hvordan træner du dine medarbejdere? Hvordan implementerer du den rigtige kultur?” spørger han.

De fleste virksomheder har efterhånden lært medarbejderne at være på vagt over for phishingmails. Mange har også en beredskabsplan klar, hvis angrebet rammer. Men en plan på papir er ikke det samme som et beredskab, der virker under pres.

Ifølge Ateas undersøgelse træner langt størstedelen af virksomhederne ikke deres cyberberedskab.

“Når uheldet er ude, og du ikke har trænet, så er det svært at reagere med den hastighed, der er behov for,” siger Moresco.

Derfor står der en 40 fod stor container ved Ateas hovedkontor i Ballerup. Indenfor har virksomheden bygget et escape room, hvor kunder bliver udsat for et simuleret cyberangreb. Her skal deltagerne under pres samarbejde og reagere på angrebet. 

Øvelsen skal vise, om beredskabet også fungerer, når det ikke længere er et dokument i en mappe. For Moresco er konklusionen, at sikkerhed ikke kan lægges oven på den digitale transformation til sidst. Det skal være fundamentet.

Hvad gør du, hvis adgangen forsvinder i morgen? 
Den geopolitiske uro har samtidig flyttet endnu et spørgsmål ind på direktionsgangen: Hvor afhængig er virksomheden af den digitale infrastruktur, den bruger hver eneste dag?

Det handler om digital suverænitet. Begrebet kan lyde abstrakt, men det er Morescos spørgsmål til virksomhederne ikke: Hvad gør du i morgen, hvis du pludselig ikke længere har adgang til den infrastruktur, du bruger i dag?

“Hvad gør du så? Og hvilke implikationer har det for din forretning? Og hvordan mitigerer du det?” siger han.

For få år siden lå det scenarie ikke nær så højt på agendaen. Det gør det nu.

Det betyder ikke, at alle virksomheder skal træffe de samme valg. Nogle af Ateas kunder ønsker eksempelvis, at deres data bliver i Danmark. Andre vil holde dem inden for Norden eller EU. Andre igen er mindre følsomme over for, hvor data fysisk befinder sig.

“Suverænitet er jo ikke sort og hvid. Det er faktisk ret komplekst,” siger Nicolai Moresco.

Virksomhederne skal med andre ord selv beslutte, hvor deres grænser går, og hvad de vil gøre, hvis den teknologi eller infrastruktur, de er afhængige af i dag, ikke er tilgængelig i morgen.

Ansætter 100 nye konsulenter
De nye spørgsmål stiller også andre krav til virksomhedernes it-partnere.

Tidligere handlede meget af rådgivningen ifølge Moresco om hardware, kapacitet og hastighed. I dag skal it-partneren i langt højere grad forstå forretningen og kunne rådgive om, hvordan teknologien understøtter strategien.

“Det, man ser i dag, er, at sparringen ligger meget tættere på forretningsforståelsen. Hvad er kundens strategi, og hvordan hjælper infrastrukturen med at støtte op omkring den?” siger han.

Atea investerer derfor markant i sin konsulentforretning og er i gang med at ansætte 100 nye konsulenter i Danmark.

Samtidig svarer 73 procent i Ateas CIO Analytics-undersøgelse, at strategiske partnerskaber er vigtige for deres fremtidige succes.

Det bringer historien tilbage til NATO. For da Atea gik efter milliardkontrakten, kunne virksomheden allerede selv levere omkring 80 procent af det, opgaven krævede. De sidste 20 procent krævede nye løsninger, nye kompetencer og nye partnerskaber. I en verden, hvor teknologi, sikkerhed og geopolitik bliver stadigt mere komplekst, behøver en virksomhed ikke nødvendigvis at kunne alt selv. Men den skal vide, hvad den selv skal kunne, og hvem den skal have med, når den ikke kan.