; ;
Gemt

26 mio. amerikanere har meldt sig arbejdsløse på fem uger

Offentliggjorte tal torsdag viser, at 4.427.000 amerikanere søgte om arbejdsløshedsun-derstøttelse i sidst uge. Det er en lille nedgang i forhold til forrige uge, hvor 5.23.000 søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Nyhed

23. april 2020

Dermed er stigningen i ledigheden nu aftaget for anden uge i træk. Men det er må godt nok siges at være en ringe trøst. Det er nærmest meningsløst at tale om en aftagende stigning når ledigheden på blot én uge er steget med 4.427.000 personer.

Den grumme status er nu, at godt 26 mio. amerikanere har søgt om arbejdsløshedsun-derstøttelse over de seneste fem uger. Det er en stigning af historiske dimensioner, der viser at ledigheden i USA nu har kurs mod det højeste niveau siden depressionen i 1930’erne. Og der er desværre ikke noget der tyder på at nedturen stopper lige med det samme. Et forsigtig bud er, at ledigheden kan nå et niveau omkring 15% af arbejdsstyr-ken. Det direkte overført til Danmark svare til at ledigheden herhjemme steg til 420.000 personer.

Det bliver derfor også skræmmende læsning at følge de amerikanske job- og arbejds-løshedstal over de kommende uger og måneder. Som tingene ser ud nu, så vil næste måneds jobrapport for april formentlig vise et jobtab på op imod 20 mio. personer. Det er vanvittige tal, der er svære at begribe og hvis lige vi aldrig har set før.

Krise i USA vil ramme dansk økonomi
Den eksplosive stigning i ledigheden er en alvorlig og bekymrende udvikling. Den vold-somme stigning i ledigheden risikerer at sende amerikansk økonomi ud i en dyb og langvarig negativ økonomisk spiral. En negativ spiral, der vil kunne trække verdensøko-nomien med ned og have store konsekvenser for dansk økonomi.

USA er vores største eksportmarked og sidste år rundede eksporten af varer og tjenester et rekordniveau på knap 155 mia. kr. Det betyder, at op imod 80.000 danske jobs er direkte afhængige af eksporten til USA. Dertil er op omtrent 800.000 danske jobs di-rekte afhængig af eksporten. En nedgang i USA, og resten af verdensøkonomien, vil altså ramme dansk økonomi meget hårdt.

Enorme hjælpepakker kan bremse stigningen i ledigheden
Hvorvidt USA står over for en længere økonomisk nedtur, er endnu for tidligt at sige. Mange af de ledige er sendt hjem på midlertidige ordninger og vil forhåbentlig have et job at komme tilbage til, når virusudbruddet ebber ud. Dertil har USA søsat en række store hjælpepakker, der målrettet søger at holde en hånd under arbejdsmarkedet. Det kan forhåbentlig bremse den vanvittige stigning vi har set i ledigheden over de kommen-de måneder. Men risikoen er i øjeblikket enorm om og en længerevarende dyb økono-misk krise kan desværre langt fra afvises.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil