; ;
Gemt

Aktivistiske danske detailvirksomheder viser, at frivillighed virker

I en tid med tegn på mere hård lovgivning i EU er der helt andre strømninger i dansk detailhandel. Her dukker der flere initiativer op, som tyder på, at frivillighedens vej kan matche lovgivning.

Nyhed

DANSK ERHVERV | CSR - 29. AUGUST 2018

Salling Group (tidligere Dansk Supermarked) vil have plastikken væk fra naturen, og fjerner af egen kraft engangsservice og vatpinde af plast fra hylderne i Føtex, ligesom der eksperimenteres med pant på poserne i Netto. Stort set alle dagligvarekæder fjerner buræg fra hylderne og tager aktivistisk fat for at løse problemerne med plasten. På hjemmesiden www.nykemilov.nu indsamlede Coop over 21.000 underskrifter fra danskere for en strammere kemikalielovgivning. MENY- og Spar-kæderne, Rema 1000 og De samvirkede Købmænd spillede i april 2018 proaktivt ud med en rygeforebyggende handlingsplan, hvad der siden har skabt præcedens i branchen for at fjerne cigaretterne fra disken. I Netto skete det allerede i juli, og i resten af Salling Groups butikker sker det med virkning fra d. 1. oktober i år. Efter samråd med DTU Fødevareinstituttet og Hjerteforeningen i juni valgte Lidl desuden at sætte en aldersgrænse på 16 år for salget af energidrik. 

Aktivistiske virksomheder
De ovenstående eksempler fra dagligvarehandlen er eksempler på begrebet ’corporate activism’. Virksomheder kan betegnes som aktivistiske, når de åbent arbejder for at skabe samfundsmæssig eller politisk forandring. Der vil ofte være tale om, at virksomhederne går længere, end reguleringen nødvendigvis foreskriver. Det kan finde sted igennem kampagner som eksemplet med COOP, eller ved det der kaldes ’choice editing’, hvor virksomhederne gør det lettere for forbrugerne at træffe det ’rigtige’ valg, fx ved at fjerne buræg, cigaretter fra disken eller udfase vatpinde af plast. Vatpinde er ifølge WWF på top 10 over plastprodukter, der forurener de europæiske strande.

Tænk i andre veje end regulering
Vejen til bæredygtig omstilling og indfrielse af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling er altså ikke nødvendigvis strengere krav til danske virksomheder. Lovgivning kan bestemt være nødvendig, men bør være sidste udvej. På nogle områder vil det være mere effektivt i stedet at arbejde for et øget markedstræk på ansvarligt producerede varer og services.

Hos Dansk Erhverv har vi bl.a. etableret Forum for Bæredygtige Emballager for medlemmer, der vil udvikle en mere bæredygtig tilgang til at bruge og bortskaffeemballage af plast og andre materialer. Forummet understøtter projektet Dogmeregler for cirkulær anvendelse af plastemballage, som er gennemført af Miljøstyrelsen, Hatch & Bloom (initiativtager), VE2, ARC, PlusPack, Dansk Supermarked, GS1 og Dansk Erhverv. Med projektet vises vejen til øget genanvendelse med konkrete eksempler på bæredygtige og genanvendelige emballager til fødevarer. Det handler om fremstilling og forbrug af emballager, som både styrker forretningen og gavner miljøet. 

Derudover er Dansk Erhverv vært ved årskonferencen for bæredygtige indkøb om innovation i indkøb den 13. november på Børsen. Konferencen beskæftiger sig med, hvordan leverandører og det offentlige Danmark kan etablere og gennemføre samarbejder, hvad der er i tråd med FN’s verdensmål nr. 17 ’Partnerskaber for handling’. Der vil også være inspirationsoplæg om, hvordan private virksomheder etablerer innovationssamarbejde med leverandørkæden for at opnå bæredygtighed.