Annullation af ansættelse grundet mangelfulde helbredsoplysninger var berettiget

En kvindelig ansøger havde i forbindelse med sin ansættelse pligt til at oplyse om sin kroniske sygdom, da den kunne medføre en nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed. Det gjorde ingen forskel, at lidelsen evt. kunne være et handicap.

Sagen kort
Sagen drejede sig om, hvorvidt en kvindelig ansøger havde ret til en godtgørelse for annullation af sin ansættelse, eller om arbejdsgiveren modsat havde været berettiget til at annullere ansættelsen på grund af ansøgerens brud på oplysningsforpligtelsen i helbredsoplysningsloven.

Nogle måneder efter, at ansøgeren havde fået bevilget en § 56-aftale af sin bopælskommune på grund af blandt andet en kronisk gigtsygdom, søgte hun en stilling som pædagog på et opholdssted for demente. Efter en jobsamtale blev hun tilbudt stillingen. 11 dage senere oplyste ansøgeren i en e-mail til sin kommende arbejdsgiver, at hun havde fået bevilget § 56-aftalen på grund af sin kroniske lidelse. Herefter valgte arbejdsgiveren at annullere ansættelsen på grund af bristede forudsætninger.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at ansøgeren ikke havde overholdt sin oplysningsforpligtelse om helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Ansøgeren gjorde heroverfor gældende, at hun var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og da annullationen af ansættelsen var begrundet i hendes handicap, var den et brud på forskelsbehandlingsloven.

Byrettens afgørelse
Indledningsvist konstaterede retten, at Højesteret tidligere har fastslået, at oplysningspligten også gælder i tilfælde, hvor en lønmodtager må indse, at denne lider af en sygdom med nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed.

Retten fandt, at der forelå en sådan nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed henset til de lægelige oplysninger i sagen, som fastslog, at ansøgerens sygdom forøgede fraværsrisikoen i væsentligt omfang, og at fraværsrisikoen var varig. Retten tillagde det også betydning, at der var forløbet kort tid fra, at § 56-aftalen blev bevilget, til at ansøgeren søgte stillingen som pædagog. Endvidere lagde vægt på, at ansøgeren først oplyste om sin § 56-aftale efter tilbuddet om ansættelse og modtagelse af ansættelsesbeviset.

Konkret fandt retten dog ikke, at ansøgeren var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, da hun i godt tre år efter bevillingen af § 56-aftalen ikke havde været fraværende på grund af sin gigtsygdom. Retten fandt derfor ikke, at hendes sygdom kunne anses for langvarig.

Arbejdsgiveren blev derfor frifundet for kravet om brud på forskelsbehandlingsloven.

Østre Landsret afgjorde efterfølgende ankesagen med en mundtlig tilkendegivelse om, at byrettens dom ville blive stadfæstet.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen fastslår, at oplysningsforpligtelsen i helbredsoplysningsloven gælder, hvis en ansøger/lønmodtager lider af – eller der blot er en nærliggende risiko herfor – helbredsmæssige forhold, som indebærer en nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed. Det gør ingen forskel for oplysningsforpligtelsen, om ansøgerens/lønmodtagerens lidelse måtte udgøre et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hvis ansøgeren/lønmodtageren misligholder sin oplysningsforpligtelse, vil det kunne berettige til en annullation af ansættelsen. Dog vil ansøgeren/lønmodtageren være beskyttet i henhold til forskelsbehandlingsloven, hvis lidelsen udgør et handicap i lovens forstand.

Dansk Erhverv opfordrer medlemmerne til at søge rådgivning forud for annullation af en ansættelsesaftale.