; ;
Gemt

Bruger du servietter, køkkenrulle eller viskestykker i kontakt med fødevarer?

Servietter, køkkenrulle og viskestykker bruges af og til i kontakt med fødevarer, fx til afdrypning af fedt, tørring af grøntsager eller lunholdelse af brød. Myndighederne betragter nogle af disse materialer som fødevarekontaktmaterialer - for dem gælder der særlige regler.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 27. NOVEMBER 2018

Det har længe været diskuteret om servietter, køkkenrulle og viskestykker er at betragte som fødevarekontaktmaterialer, og dermed skal overholde bestemmelserne i forordning om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (nr. 1935/2004).

Fødevarestyrelsen har nu givet Dansk Erhverv følgende besked:

  • Servietter vil altid betragtes som et fødevarekontaktmateriale, da det med rimelighed kan antages, at de kommer i kontakt med fødevarer. Denne fortolkning er man blevet enige om på EU-niveau, men man kunne ikke blive enige om, hvorvidt der skal glas og gaffel symbol på indpakningen. Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at glas og gaffel symbolet er et krav - hvis det ikke er tilstede på pakken, vil servietterne stadig blive betragtet som et fødevarekontaktmateriale.
  • Køkkenrulle vil betragtes som et fødevarekontaktmateriale, hvis producenten angiver (fx via glas og gaffelsymbol), at køkkenrullen er egnet til kontakt med fødevarer. 
  • Viskestykker vil kun betragtes som et fødevarekontaktmateriale, hvis de er mærket med (fx via glas og gaffelsymbol), at de er egnet til kontakt med fødevarer. Hvis man alligevel vælger at bruge et viskestykke til kontakt med fødevarer, uden at det er mærket med oplysning om at være egnet til dette, skal man sandsynliggøre, at der ikke sker afsmitning. Fødevarestyrelsen oplyser dog, at dette ikke er noget, der er stor fokus på i kontrollen. Hvis en tilsynsførende beskæftiger sig med viskestykkerne i en fødevarevirksomhed, er det meget vigtigere, at der er styr på hygiejnen end dets status som værende et fødevarekontaktmateriale eller ej. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om reglerne for fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, fødevarekontaktmaterialer af tekstiler samt et overblik over reglerne for fødevarekontaktmaterialer

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer