; ;
Gemt

Danskernes indkomst bragede i vejret under covid-19 krisen

Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes indkomster sprang kraftig i vejret under coronakrisen i 2020.

Nyhed

03. maj 2021

Danskernes gennemsnitlige A-indkomst før skat steg med hele 4,2 pct. i 2020, svarende til en fremgang på 12.100 kr. Det er den største stigning, der er registreret i statistikkens levetid siden 2012. Til sammenligning ligger de årlige indkomststigninger i perioden 2013-2019 i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at danskernes indkomster er steget så voldsomt under coronakrisen. Coronakrisen har bestemt ikke været en økonomisk krise for langt de fleste danskere.

Den stærke fremgang i A-indkomst skal blandt andet ses i sammenhæng med rækken af kompensationsordningen under pandemien. Dertil har udbetalingen af de indefrosne feriepenge også understøttet danskernes indkomster mærkbart.

Ifølge tal fra ATP blev der udbetalt indefrosne feriemidler for i alt 30,5 mia. kr. efter skat i 2020. Fratrukket disse feriemidler, så lå stigningen i A-indkomsten på mere beskedne 1,0 pct. i forhold til 2019. Det er trods alt en nedgang i forhold til de seneste år, men dog fortsat hæderligt.

Det hører dertil med til historien, at der i løbet af 2020 blev der udbetalt lønkompensation for i alt godt 13 mia. kr., mens selvstændige modtog kompensation for godt 8 mia. kr.

Havde det ikke været for rækken at kompensationspakker og udbetalingen af feriepengene, så ville danskernes indkomst utvivlsomt have fået et større slag af coronakrisen.

Det er naturligvis en rigtig god nyhed, at danskernes indkomster har holdt skindet på næsen under coronakrisen. Danskernes sprudler simpelthen af købekraft i øjeblikket, og står klar til at
sparke gang i forbruget i takt med at samfundet løbende genåbnes. Vi har allerede set en massiv stigning i detailsalget i forbindelse genåbningen af dele af detailhandlen i marts. Det giver et begrundet håb, at vi kommer til at se en tydelig stigning i forbruget hen over sommeren. Der er dertil udsigt til en fortsat stigning i danskernes indkomster i takt med at genopretning generelt tager fart i løbet af 2021 og ind i 2022.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil