Det billigste er ikke altid det bedste

Denne kronik blev også bragt i Børsen d. 20. marts 2019. 

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform lægges der op til en øget centralisering af de fremtidige indkøb i regi af Sundhedsvæsen Danmark. Men vil regeringen gerne have en innovativ sundhedssektor, der sætter patienten først og leverer de løsninger, der bedst understøtter en helbredsgivende behandling, er en centralisering af indkøb ikke altid den optimale tilgang.

Indkøb på sundhedsområdet er ofte en kompleks affære, og derfor er det hensigtsmæssigt at gå mere nuanceret til værks, når fremtidige indkøb skal organiseres.

Regionerne køber både standardvarer som kontorartikler og plastikhandsker og mere specialiserede serviceydelser. Indkøb kan være afgørende for mere innovation, nyere teknologi og bedre sundhedsbehandling.

Det sidste kalder vi strategiske indkøb. Indkøb er mere end blot et køb - og om indkøb skal håndteres centralt eller decentralt afhænger i høj grad af behovet for involvering af det kliniske personale og kompleksiteten af indkøbet.

Jo større behovet er for sundhedsfaglig indsigt i indkøbet, desto tættere skal indkøbet foregå i samarbejde med det kliniske personale - særligt når der skal tænkes nye løsninger og nye måder at gøre tingene på.

Indgående kendskab
Nærhed til det sundhedsfaglige personale og indgående kendskab til markedet er ganske enkelt afgørende for at kunne gennemføre avancerede og strategiske indkøb, der gavner både patientbehandlingen og økonomi.

Et konkret eksempel er regionernes nylige indkøb af stråleapparater. Indkøbet sikrede hospitalerne markedets mest avancerede teknologi ti år frem og understøtter samtidig flerårig forskning på området. Nærhed til læger, fysikere, sygeplejersker og andre klinikere samt indgående kendskab til markedet var ganske enkelt helt afgørende for, at indkøbet blev gennemført. Region Hovedstaden opnåede desuden en pris, der ligger ca. 266 mio. kr. under de hidtil bedste indkøbspriser i alle regioner.

Når det vedrører indkøb af standardvarer eller indkøb af ydelser på tværs af nuværende regionsgrænser, kan det derimod være hensigtsmæssigt med en central koordinering af indkøb, fordi volumen giver en stor fordel. Indkøb er altså ikke kun sort eller hvidt, det er mere nuanceret.

Derfor er det helt afgørende, at man reflekterer over det enkelte indkøb og ikke blot placerer alt indkøb i en central enhed ud fra den misforståede opfattelse, at det altid vil være det økonomisk mest hensigtsmæssige for samfundet. Tværtimod kan en indkøbscentralisering blive et meget dyrt bekendtskab for både patienter og øvrige skatteydere, når der er tale om strategiske indkøb.

Tæt samarbejde
De mere avancerede indkøb bør håndteres af indkøbsafdelinger i de kommende sundhedsforvaltninger. Indkøb skal placeres i den forvaltning, hvor man også finder det kliniske personale med den største faglige ekspertise. Dermed tilføres udbuddet størst mulig sundhedsfaglig værdi til glæde og gavn for det samlede sundhedsvæsen. Det mere avancerede indkøb bør håndteres af indkøbsafdelinger i de kommende sundhedsforvaltninger. Den decentralt placerede indkøbsafdeling skal i tæt samarbejde med klinikerne definere de fagligt relevante krav til indkøbet. I dette arbejde deltager de relevante brancheorganisationer gerne, så det sikres, at indkøbet beriges med den nyeste viden fra markedet.

Det tættere samarbejde med klinikkerne vil desuden muliggøre værdibaserede indkøb, hvor indkøbsbeslutningen baseres på, hvordan et produkt eller en løsning bedst kan levere de ønskede resultater ved behandlingen og reducere de samlede omkostninger ved pleje i stedet for at fokusere udelukkende på køb af et bestemt produkt til den lavest mulige pris. Dette gælder også i de tilfælde, hvor man vil tænke forsøg med udbud på tværs af sundhedsforvaltning og kommune.

En sikker sandkasse
Et velfungerende hjemmemarked er afgørende for danske life science-virksomheder bl.a. i de forskellige faser af virksomhedsstart og allerede etablerede selskaber. Et hjemmemarked, som efterspørger innovativ teknologi og værdiskabende forretningsmodeller, udgør en sikker sandkasse, hvor der skabes referencer, som kan bringe dansk knowhow ud i verden.

En grundlæggende forudsætning for at kunne understøtte vækstplan for life science og regeringens internationaliseringsstrategi for området er imidlertid, at hjemmemarkedet designes, så det reelt skaber den efterspørgsel. For life science-området består hjemmemarkedet i høj grad af de danske hospitalers indkøb af medicinsk udstyr.

Det er ikke altid det billigste produkt, der er det bedste for patientens behandling og de samlede omkostninger, der medgår til at patienten bliver rask.

Af Lisa Sengeløv, dr.med., ledende overlæge, Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Brian Holch Kristensen, cheffysiker, Stråleterapien, Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Katrina Feilberg, sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv, Morten Jung, markedschef, Dansk Erhverv.