Detailsalget dykkede voldsomt i marts

Detailsalget faldt me to procent i marts - det suverænt største fald registreret siden statistikkens start i 2000. Danskerne vælger dagligvarer og computere fremfor beklædning. Fortsat udvikling afhænger af myndighedernes kommunikation.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statisk viser, at detailsalget er faldet med to procent i marts. Under finanskrisen i 2008-2009 faldt detailsalget ikke med over 1,4 procent i én enkelt måned. Det står dermed også skræmmende klart, at virusudbruddet og den delvise nedlukning af samfundet har udløst et historisk dyk i danskernes forbrug.

Det springer dog også i øjnene, at det ikke er alle brancher, der har oplevet tilbagegang. Salget af fødevare og andre dagligvarer steg med 1,4 procent i marts, mens salget af beklædning og lignende omvendt faldt 26,7 procent. Der er dertil tydelige tegn på, at danskerne har handlet mere over nettet i marts. Der har blandt andet været et stærkt stigende salg af computere og tilbehør på hele 80 procent. Dertil har farve- og tapetforretninger samt diverse byggemarkeder øget deres omsætning mærkbart. Virusudbruddet har således ikke alene ført til et historisk fald i detailsalget, men har også ændret danskernes indkøbsvaner.

Det massive fald i detailsalget kan desværre ikke siges at være overraskende med tanke på, at store dele af detailhandlen har været lukket ned i marts. Den massive økonomiske usikkerhed og meget voldsomme stigning i ledigheden har formentlig også fået flere danskere til at holde igen med forbruget.

Ser vi fremad, så bliver det enormt vigtigt at følge udviklingen i danskernes privatforbrug. Privatforbruget udgør cirka 50 procent af BNP og er dermed en meget vigtig vækstmotor for dansk økonomi. De foreløbige tal for danskernes forbrug i april indikerer, at forbruget er begyndt at stige igen i takt med den gradvise åbning af samfundet. Men der er indtil videre tale om en forsigtig og svag genopretning af forbruget.

Hvor hurtigt danskernes forbrug igen kommer op i gear er meget usikkert og afhænger i høj grad af udviklingen i virusudbruddet. Der er dertil også en risiko for, at virusudbruddet har sat et mere varigt aftryk på danskernes indkøbsvaner.

Det er dog værd at fastholde, at der er et fornuftigt forbrugspotentiale hos de danskere forbrugere. De seneste syv års opsving har løftet velstanden mærkbart, og de danske husholdninger fremstår både robuste og velkonsoliderede. Men det er meget afgørende, at forbrugslysten igen stiger. Her spiller myndighedernes kommunikation en afgørende rolle. Ligesom kommunikationen fra myndighederne skal være skarp og alvorlig, når samfundet lukkes ned, så skal tonen være lige så klar og tydelig, når samfundet igen er klar til at blive åbnet. Dertil bør der være fokus på en ny forbrugspakke, der kan sparke gang i forbruget igen.