; ;
Gemt

En Intelligent Infrastruktur

Dansk Erhverv afholder konferencen ”En Intelligent Infrastruktur” den 10. marts 2020 på Børsen, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skaber en grøn, dansk infrastruktur, når midlerne til nødvendig udbygning og vedligehold er meget begrænsede.

Nyhed

Dansk Erhverv | Transport - 29. januar 2020

Den grønne dagsorden kører derud af i fuld fart og sektorpartnerskaberne arbejder på deres konklusioner på, hvordan vi skal gå en grønnere fremtid i møde, og hvilken rolle transport og mobilitet skal spille.

Forkromet plan ligger i dvale
Alligevel er der en ting, der halter: vores infrastruktur, eller rettere manglen på fokus på at sikre den for fremtiden. For et lille år siden var der stort fokus herpå, og alle partier lavede deres udspil til en forkromet langsigtet infrastrukturplan. Efter valget har de ligget lidt i dvale, men nu er det tid til, at vi får dem vækket op og støvet af. Ellers taber både erhvervslivet og borgerne på længere sigt.

Konference på Børsen
Dansk Erhverv afholder derfor konferencen ”En Intelligent Infrastruktur” den 10. marts 2020 på Børsen, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skaber en grøn, dansk infrastruktur, når midlerne til at udbygge, forbedre og vedligeholde infrastrukturen i det nødvendige omfang er meget begrænsede.

Trængsel og forurening
Vi ser en udfordring med trængsel og forurening, der også skal tænkes med i de langsigtede løsninger. Vi står dog ikke uden redskaber i form af Intelligente Transportsystemer (ITS), selvkørende teknologier og Mobility as a Service (MaaS) og visionen om en Smart City.

Spørgsmålet er så, hvordan vi udnytter disse redskaber til at skabe resultater. Infrastrukturen skal stå i lang tid, så der skal tænkes fremsynet, hvis ikke den skal ende med at blive forældet for hurtigt. Teknologi er derimod billigere både at implementere og opgradere end grus, asfalt, beton og armeringsjern og kan bruges både i veje, køretøjer og informationssystemer.

Kom og hør, hvordan erhvervslivet og politikerne ser fremtidens intelligente infrastruktur.

Tilmeld dig konferencen her: En Intelligent Infrastruktur.

Kontakt

Transport

Christoffer Greenfort

Chefkonsulent