Hvor skal hænderne komme fra?

Af Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Erhverv

Det økonomiske opsving har gjort, at vi i Danmark gennem de sidste efterhånden mange måneder har slået den ene jobrekord efter den anden.

Der er flere i sving end nogensinde før. Det er er naturligvis godt nyt, men bagsiden af medaljen er, at virksomhederne oplever, at det er svært at finde kvalificerede medarbejdere.

Derfor er det vigtigt at sikre, at arbejdsudbuddet vokser. Ikke mindst når regeringen har ambitioner om at ansætte flere offentligt ansatte. For eksempel står der i regeringens udspil til finansloven, at ”ambitionen er, at der uddannes og ansættes langt flere social og sundhedsmedarbejdere”. Der skal også ansætte flere folk i SKAT og politiet, lige som det er ganske sandsynligt, at der også skal ansættes flere i landets daginstitutioner.

Det store spørgsmål, det som i gamle dages ”Kvit eller dobbelt” ville være spørgsmålet til 64.000 kroner, hvor skal arbejdskraften komme fra?

Tager vi regeringens ambitioner om, at den offentlige sektor skal ansætte flere social og sundhedsmedarbejdere, så kan de ambitioner bliver endog overordentlig vanskelige at realisere.

For den offentlige sektor står over for de samme rekrutteringsudfordringer, som den private sektor gør. I første halvår af 2019 har offentlige og private arbejdsgivere rekrutteret forgæves til ikke færre end 780 sygeplejeskesstillinger, 1.780 pædagogstillinger og 5.710 social og sundhedsassistentstillinger. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Flere penge til velfærd uden reformer, der understøtter et øget udbud af kvalificeret arbejdskraft, vil helt enkelt forværre mangelsituationen og øge konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft mellem den private og offentlige sektor. Det duer ikke!

Der ikke er for nærværende ting i regeringens udspil til en finanslov, som øger arbejdsudbuddet, og det bør der være.

Derfor opfordrer vi fra Dansk Erhvervs side regeringen til at iværksætte en række initiativer, der kan bidrage til at øge det samlede udbud af arbejdskraft. Og vi har naturligvis en lang række idéer til, hvordan det kan gøres.

Hvis det kunne lade sig gøre at indfase de planlagte stigninger i pensionsalderen lidt hurtigere end planlagt, ville det kunne løse en del af udfordringerne. Udenlandsk arbejdskraft kan aflaste mangeludfordringer i den ende af arbejdsmarkedet, hvor der er brug for dem. Det kan frigive flere hænder til velfærdsopgaver.

En tredje vej at gå kunne være at se på, hvordan flere unge uden hverken uddannelse eller job kan hjælpes i retning af arbejdsmarkedet.