; ;
Gemt

Fødevarestyrelsens nye officielle Kostråd

19. januar 2021

I starten af januar lancerede Fødevarestyrelsen de nye officielle Kostråd med fokus på klima. Dansk Erhverv har fulgt arbejdet tæt og givet konkrete input til rådene, som vi støtter op om.

Danmark har fået nye officielle Kostråd, som forbrugerne kan bruge som hjælp til at spise sundt og klimavenligt samtidigt. Kostrådene er udviklet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i samarbejde med Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet kostrådenes videnskabelige grundlag.

Dansk Erhverv har fulgt arbejdet tæt og givet input til rådene, som vi støtter op om, da vi længe har arbejdet for, at myndighederne kommer på banen med faglig og troværdig information om sund og klimavenlig kost for at imødekomme den store efterspørgsel blandt forbrugere og virksomheder.

De officielle Kostråd består af syv kostråd samt to supplerende tips:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand
  • Tips: Begræns madspild og gå efter Nøglehullet

Se de nye Kostråd og download materialer til markedsføring her: De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima - Alt om kost.

I forbindelse med vedtagelsen af de nye officielle Kostråd afholder Fødevarestyrelsen to gratis webinarer i samarbejde med henholdsvis Fuldkornspartnerskabet og Teknologisk Institut:

Læs mere om kostrådenes videnskabelige baggrund her:

Råd om bæredygtig sund kost (DTU Fødevareinstituttet)

pdf

Download