; ;
Gemt

Fratrædelsesaftaler tilsidesættes

Virksomheder indgår fratrædelsesaftaler ”til fuld og endelig afgørelse”, men tendensen er, at medarbejderne forsøger at få dem tilsidesat ved domstolene eller Ligebehandlingsnævnet.

Nyhed

DANSK ERHVERV | PERSONALE - 31. JANUAR 2019

Med en fratrædelsesaftale kan man fravige visse regler i lovgivningen. Vilkårene i en fratrædelsesaftale må dog ikke være urimelige . En fratrædelsesaftale bør derfor være afbalanceret i forhold til de konkrete omstændigheder og de risici, der er forbundet med en eventuel sag om eksempelvis overtrædelse af ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven. Fratrædelsesaftaler, der stiller medarbejderen urimeligt ringe, risikerer at blive tilsidesat helt eller delvist.

Ved prøvelse af fratrædelsesaftalens gyldighed lægger domstolene typisk vægt på, om det pågældende krav har været drøftet mellem parterne i forbindelse med aftaleindgåelsen, og om aftalen ud fra en helhedsvurdering er ”gunstig” for medarbejderen.

Der er en stigende tendens til at indgåede fratrædelsesaftaler med endelighedsklausuler ”til fuld og endelig afgørelse” søges tilsidesat.

Fratrædelsesaftale bindende for medarbejderen
Ligebehandlingsnævnet har for nyligt behandlet to sager , hvor klager ville have endelighedsklausulen tilsidesat.

En sygeplejerske indgik en fratrædelsesaftale foranlediget af hans egne forhold. Sygeplejersken fik hjælp af sin fagforening, hvorefter fratrædelsesaftalen blev forhandlet til fordel for sygeplejersken sammenlignet med en almindelig opsigelse.

Efterfølgende rejste medarbejderen en sag ved Ligebehandlingsnævnet, hvor han påstod sig opsagt grundet aldersdiskrimination i henhold til forskelsbehandlingsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviste sagen. Fratrædelsesaftalen var indgået sammen med klagers faglige organisation og forudsætningen for aftalen var, at han ikke efterfølgende kunne rejse krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Fratrædelsesaftale tilsidesat
Modsat ovenstående afgørelse havde medarbejderen i en anden afgørelse ikke haft en bisidder eller juridisk rådgiver i forbindelse med indgåelse af en fratrædelsesaftale.

Sagens konkrete omstændigheder og indholdet af aftalen medførte ikke, at medarbejderen havde fortabt retten til at gøre krav gældende efter forskelsbehandlingsloven. Dette til trods for, at krav efter forskelsbehandlingsloven var fremhævet, som værende afsluttet med fratrædelsesaftalen. Medarbejdernes hjernerystelse, og deraf følgende potentielle handicap, havde ikke været til genstand for reelle drøftelser i forbindelse med fratrædelsesaftalen.

Dansk Erhverv anbefaler
Dansk Erhverv anbefaler, at fratrædelsesaftaler indgås i behørig tid, så medarbejderen har en reel mulighed for at søge juridisk bistand inden aftalen underskrives. Dansk Erhverv anbefaler, at rækkevidden af endelighedsklausuler præciseres i forhold til parternes reelle drøftelser forud for fratrædelsesaftalen – eksempelvis om forskelsbehandling har været drøftet.