; ;
Gemt

Fremtidens droner – til forretning og leg

Droner bruges til flere og flere ting. Private flyver rundt med dem som hobby, der forskes i udviklingen af teknologien, og virksomheder tænker dem i stigende grad ind i deres forretningsmodel.

Nyhed

Flyvende kameraer eller legetøj
Da de første droner for alvor kom ud på det danske marked, blev de af mange set som flyvende legetøj, der eventuelt kunne tage billeder i dårlig opløsning og kun kunne flyve i kort tid på en opladning. Hvad man derimod ikke så, var den omfattende forskning på området, interessen på læreanstalter og fra private virksomheder, der så en forretningsmodel for dronerne.

I takt med at dronerne kunne bære et større og bedre kamera, der kunne filme i høj kvalitet, og kunne flyve i længere tid af gangen kom der gang i den professionelle anvendelse. Det har man kunne se på det store antal udstedte dronetegn, der er lovpligtig for de dronepiloter, der vil flyve i landets byzoner.

Kommercialiseringen af branchen
Ejendomsmæglere, reklamebranchen og professionelle fotografer har fået en nemmere hverdag med dronerne og fået adgang til en billig og nem måde at udføre en del af deres arbejde på. En godt optaget luftpanorering i HD kvalitet af en parcelhusgrund giver alt andet lige et bedre indtryk end et fotografi i jordhøjde.

Det er stadig disse områder, som de fleste flyvninger servicerer, men der er også interesse fra byggebranchen, der kan overvåge deres pladser og hurtigt opdage defekter i byggematerialer, landbruget, der kan få hjælp til at styre vanding og gødning af afgrøder og hver dag vokser listen af områder, hvor droner giver god mening.

Alt dette er gjort muligt ved fremsynet forskning og udvikling af avancerede kameraer og måleinstrumenter, der kan alt fra at tage billeder, måle termografering og se et materiales almindelige stand, f.eks. ved sonar eller ultralyd.

Droner kan gavne miljøet
Et område, hvor dronerne har vist sig at have stor anvendelighed, er indenfor inspektioner af store eller svært tilgængelige steder, som f.eks. vores fjernvarmenet, hvilket HOFOR så potentialet i og startede op i vinteren 2016.

”HOFORs arbejde med droner gør blandt andet, at vi finder lækager, som vi ellers ikke ville have fundet. Disse lækager medfører dels et tab af fint fjernvarmevand, som er renset og behandlet, og dels et energitab idet vandet er varmet op. Når vi får udbedret disse lækager, vil vi ikke skulle bruge energi på at varme disse vandmængder op for derefter at tabe dem ud i jorden. Vi reducerer dermed CO2 udslippet og medvirker til lavere varmepriser,” forklarer Bo Jensen Møller, Sektionsleder, Drift- fjernvarme, HOFOR.

Den praktiske udførelse, samt det store udviklingsarbejde, der ligger bag systemet og udstyret, stod det århusianske firma Drone Systems ApS for.

”Dronerne anvendes til termografering af fjernvarmeledningerne, som finder lækager, skader, brud, og som sikrer en målrettet indsats mod slitage på fjernvarmeledningerne. Alt sammen til gavn for forbrugerne og miljøet,” fortæller Michael Noer-Hvarre, CMO, Drone Systems ApS.

Dronerne har indtil videre fløjet 2500 km og lavet optagelser af over 3500 km fjernvarmerør.

”Det er kun begyndelsen. Vores droner er med til at skabe et overblik, som var umuligt at få for bare få år siden. Når man tidligere skulle vedligeholde ledningerne, gravede man på formodninger, nu graver man på baggrund af faktisk data,” fortsætter Michael Noer-Hvarre.

Fremtiden for droner
Fjernvarmemålinger en er en solstrålehistorie, og der er mange flere af den slags på vej.

”Dronerne kan på verdensplan være med til at give et detaljeret overblik over jordens tilstand. Der er stadig mange, der tvivler på omfanget af den menneskeskabte forurening. Med dronernes hjælp får vi hårde fakta til at besvare spørgsmålet og bedre modeller til at forudse den fremtidige udvikling”, siger Michael Thorsen, formand for brancheforeningen DroneDanmark.

Der er sket meget, men vi har kun set en lille brøkdel af mulighederne. Måske bliver den næste store ting, at nethandelskøb kommer flyvende direkte til ens hoveddør.

Historien er også bragt i Berlingske Business - læs historien her

Kontakt

Transport

Christoffer Greenfort

Chefkonsulent