Højt sygefravær grundet en fødselsdepression berettigede ikke til en opsigelse

Østre Landsret fandt, at det var i strid med ligebehandlingsloven at opsige en kvindelig medarbejder som følge af hendes høje sygefravær grundet en fødselsdepression, da sygefraværet fandt sted i den periode, hvor kvinden kunne have holdt barselsorlov. Virksomheden blev dømt til at betale en godtgørelse på ni måneders løn.

Det siger reglerne
Efter barselsloven kan en far indtræde i moderens barselsorlov, hvis moderen er for syg til at passe barnet.  

Udover fraværsretten gælder der i ligebehandlingsloven en beskyttelse af moderen mod, at en arbejdsgiver forskelsbehandler på grund af køn, herunder mod opsigelse. Det betyder blandt andet, at en kvindelig medarbejder er beskyttet mod opsigelse som følge af afholdelse af barselsorlov.

Sagen kort
Sagen omhandlede en receptionist, der blev graviditetsbetinget sygemeldt, indtil hun gik på graviditetsorlov. Cirka en måned efter barnets fødsel blev moderen igen syg, denne gang med en fødselsdepression, hvilket betød, at faderen overtog den resterende barselsorlov.

Da virksomheden blev gjort opmærksom på moderens sygemelding, registrerede den, at moderens barselsorlov var ophørt, og at hun efterfølgende var sygemeldt.

Efter et halvt års sygefravær blev moderen opsagt på grund af sit høje sygefravær. Virksomheden havde i sin vurdering medtaget sygefravær fra det tidspunkt, hvor faderen var indtrådt i moderens barselsorloven.

Moderen, der havde lidt under seks års anciennitet på opsigelsestidspunktet, krævede en godtgørelse på 12 måneders løn, da hun mente, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, fordi den var sket inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Hun krævede desuden løn i en del af sin opsigelsesperiode, hvor hun var blevet rask og kunne genoptage arbejdet på trods af, at hun havde indmeldt ulønnet forældreorlov.  

Landsrettens afgørelse
Landsretten kom frem til, at moderens sygefravær ikke kunne sidestilles med, at hun havde givet afkald på sin barselsorlov, da hun var sygemeldt på grund af en fødselsdepression. Landsretten lagde i den sammenhæng vægt på, at moderen ville have holdt sin barselsorlov, hvis hun ikke var blevet sygemeldt med fødselsdepressionen.

Virksomheden blev derfor dømt til at betale en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Dog fandt landsretten, at parterne havde aftalt, at moderen skulle afholde orlov uden løn fra hendes raskmelding og frem til fratrædelsestidspunktet, og virksomheden blev derfor frifundet for kravet om betaling af løn i opsigelsesvarslet.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen er konkret begrundet. Men den viser, at i en situation som den foreliggende, hvor moderen bliver fødselsbetinget sygemeldt inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, kan der være en risiko for, at moderen fortsat vil blive anset for at være beskyttet efter ligebehandlingsloven – uanset at faderen de facto har overtaget moderens barselsorlov på grund af hendes sygdom. Dette begrundet i, at moderen ikke frivilligt har givet afkald på sin barselsorlov.

Det havde været hensigtsmæssigt, hvis Højesteret havde haft mulighed for at tage stilling til dette spørgsmål, men efter Dansk Erhvervs oplysninger er dommen ikke blevet anket til Højesteret.

Dansk Erhverv anbefaler medlemsvirksomhederne at rette henvendelse, hvis man påtænker at opsige en medarbejder, der er gravid, på barsel eller sygemeldt i en periode, hvor medarbejderen havde haft ret til barsels- eller forældreorlov.

.