Gemt
Presse og Nyheder

Iværksættere og covid-19

17. marts 2020

Corona-epidemien raser over hele verden og rammer dansk erhvervsliv hårdt. Danmark er sat på pause, ordrerne udebliver, og likviditeten er i bund. Det mærkes også blandt de danske selvstændige, iværksættere og SMV´er, som er spændt hårdt for.

Dansk Erhverv er i løbende dialog med regeringen omkring, hvordan vi kan holde hånden under de små virksomheder. For selv om at det er et stort skridt i den rigtige retning, at regeringen udskyder skattebetalinger og kompenserer for løn, så er der behov for tiltag, der virker her og nu for de små selvstændige og iværksætterne.

Derfor har Dansk Erhverv sammen med SMVdanmark foreslået:

  • Tilbageførsel af kvartals- og halvårsafregnet moms
  • Mulighed for at selvstændige midlertidigt kan modtage dagpenge
  • Stop for indbetaling af A-skat og AM-bidrag
  • B-skat, punktafgifter og lønsum udskydes
  • Straksbetaling af offentlige fakturaer til private leverandører

Pas på hinanden, så passer vi på dansk erhvervsliv.

Få svar på de 10 hyppigste spørgsmål om virksomheder og coronavirus i vores Q&A her:
Coronavirus - spørgsmål og svar.

Læs virksomhedsguiden om coronavirus fra Erhvervsministeriet her:
Coronavirus og din virksomhed.

Kontakt os

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.