Lad os høste it-gevinsterne

Kloge maskiner har i mange år næret menneskets fantasi. Godt hjulpet på vej af populærkultur. Faktisk blev ordet robot brugt for første gang af en tjekkisk forfatter tilbage i 1920. Robotnik betyder ganske enkelt slave, og det vækker jo unægtelig alt andet end rare følelser. For slaver holdes nede mod deres vilje, og de kan endda gøre oprør, sådan som det for eksempel ses i den populære tv-serie Westworld. Det er ikke rart at tænke på. Langs veje i USA har man endda kunnet se store skilte fra et pensionsselskab med teksten: ”Robots can’t take your job if your are already retired” eller på dansk: ”Robotter kan ikke snuppe dit arbejde, hvis er allerede er gået på pension”. Det er såmænd godt tænkt af den reklamemand, der har fundet på sloganet, men det er bare ikke sandt.

For robotter bliver vores hjælpere. Ekstremt komplicerede stykker hjælpeværktøj, som har deres store styrke i, at de er nemme at betjene. Den amerikanske gigant Google kalder endda den æra, som vi er på vej ind i for ”The Age of the Digital Assistant”. ”Den digitale assistents tidsalder”. Det handler helt enkelt om, at Google forudser, at de digitale assistenter bliver mainstream. At flere og flere for eksempel vil tale til deres ”telefon”, eller hvad man nu skal kalde iPhones og de andre smartphones, og få den til for eksempel at bestille kontorartikler eller tage et mødereferat. Det kan måske lyde i småtingsafdelingen, men lægger man det hele sammen, så bruger virksomheder faktisk bunker af timer på den slags administrative opgaver.

Tager vi et andet hjørne af robot-virksomheden, så er det allerede sådan i dag, at robotter gør rigtig meget af det grove arbejde på landets arbejdspladser. Der er for eksempel robotter på hospitaler, som kan transportere ting fra et lokale fra en etage til et lokale på en anden etage. Vi ser også i stigende grad, at robotter kan klare opgaver, som ellers ville indebære tunge løft. Det er godt for landets mange rygge og med til at sikre, at arbejdet bliver mindre hårdt og nedslidende, end det ellers ville have været. Ja, her er der virkelig potentiale for både dansk erhvervsliv og for arbejdsmiljøet som sådan.

Også inden for velfærdsteknologien går det stærkt og rummer et enormt potentiale. Det er efterhånden velkendt, at vi herhjemme heldigvis lever længere, og der bliver flere ældre. Antallet af danskere over de 80 år forventes fordoblet inden for de næste ti år. Og det forpligter, hvis vi forsat vil en værdig ældrepleje. Ikke til mere af det samme, men til mere innovation, frit valg og ikke mindst at omfavne de nye teknologiske muligheder.

Fordi teknologi kan noget nyt, men robot-teknologi, tele, sensorer og maskinkraft kan også gøre velfærden, som vi kender den, endnu bedre. Det er teknologi, der hurtigt kan alarmere hjælp til ældre i eget hjem. Det er gennem apps og skærme, at ældre trygt kan få ekstra kontakt med hjemmehjælpen eller hjemmesygeplejen, når der forståeligt kan være usikkerhed og spørgsmål. Det er tilsvarende teknologi, der letter svære løft og derved styrker arbejdsmiljøet i ældreplejen. Og det er teknologi, der som vasketoiletter kan bidrage til selvstændighed og værdighed. Vi har kun set begyndelsen på mulighederne. 

Teknologi kan ikke erstatte de varme hænder, men kan spare kørselstimer og alt det uden borgerkontakt. Håndteres de nye teknologiske muligheder klogt med inddragelse af ansatte i ældreplejen, borgere og pårørende, er teknologi en udvidelse af velfærd.

Der tales tit om en teknisk revolution, men i virkeligheden er det jo nærmere en evolution, der sker. Udviklingen af internettet var en revolution, den har grundlæggende ændret vores liv, men sådan opfatter vi det jo ikke. Nogle gange kan det være trælst at skulle omstille sig, andre gange går det så nemt og hurtigt, at man knapt nok tænker over det. Men meningen og målet med det hele er at gøre livet lettere for os mennesker. Og så er vi tilbage til, at robotterne allerede er og i stigende omfang bliver vores hjælpere. I arbejdslivet gør de tingene nemmere og sikrer, at vi får mere fra hånden hurtigere. Vi bliver simpelthen mere produktive.

Men den teknologiske udvikling stiller selvfølgelig også krav til os. Den stiller krav om omstillingsparathed. At vi løbende følger med og tager mulighederne til os. For gør vi ikke det, så er der helt sikkert andre, der gør det. Som samfund er vi også nødt til at sikre, at der er masser af it i alle vores uddannelser lige fra grundskolen og frem. Vi skal også blive bedre til at sikre, at vores lovgivning ikke halser håbløst efter den teknologiske udvikling. Det er noget af en udfordring, jeg ved det, for jeg har selv været med til at lave love, men det er vigtigt, at lovgivningen ikke er forældet, så den spænder ben for erhvervslivets digitale udvikling. Når det gælder digitalisering og it, så er udfordringer mange og store, men gevinsterne er langt, langt større. Der er ingen grund til at være bange. Lad os frygtløst tage livtag med udfordringerne og høste gevinsterne.