; ;
Gemt

Møde i Kulturnetværket d. 25.11

25. november 2020

Den årlige Vækst med Kultur konference blev i år erstattet med et møde for det nye Kulturnetværk i Dansk Erhverv.

Den 25. november samledes Kulturnetværket for anden gang på Børsen, hvor Brian Mikkelsen bød velkommen og gav et indblik i Dansk Erhvervs ambitioner for netværket.

Programmet for dagen indeholdt en status for arbejdet med rammerne for Kulturnetværket, og som inspiration til dagens drøftelser var der et oplæg af Kira West, formand i Civilsamfundets Brancheforening, der gav en præsentation af erfaringerne med at samle civilsamfundet i en brancheforening.

Mødet afsluttede med en dialog om ønsker til rammer, indhold og aktiviteter i Kulturnetværket. Der var bred opbakning fra deltagerne til arbejdet, og der kører nu en proces med at fastlægge kommissioriet for netværket. Dette naturligvis i samarbejde med brancheforeningerne på området.

Næste år forventes Vækst med Kultur konferencen at vende stærkt tilbage som vi kender den. Sæt kryds allerede nu i kalenderen d. 25. november 2021.

Om Dansk Erhvervs Kulturnetværk
Dansk Erhverv er i gang med at etablere et netværk for medlemmer, der arbejder inden for kulturområdet, og som har interesse i erhvervspolitiske rammevilkår, særligt ift. kommercielle aktiviteter.

Oprettelsen af netværket sker som en naturlig forlængelse af Dansk Erhvervs mangeårige aktivitet i krydsfeltet mellem kultur og erhverv, og efter ønske fra toneangivende medlemmer på området.

Netværket har blandt andet til formål at bidrage til at styrke og fremme kulturlivets rammevilkår, samt at sætte tværgående problemstillinger i kulturerhvervet på den politiske agenda.