; ;
Gemt

Plejehjemsoversigt: De mindre gode velfærdstilbud, skal lære af de bedre

Der er brug for langt mere gennemsigtighed i kvalitet og indhold af vores velfærdsinstitutioner – særligt på ældreområdet, hvor vi inden for ti år har udsigt til 150.000 flere danskere over de firs år. Derfor er en ny plejehjemsportal vigtig, mener Dansk Erhverv.

Nyhed

DANSK ERHVERV | SUNDHED OG VELFÆRD - 19. DECEMBER 2018

De mindre gode velfærdstilbud, skal lære af de bedre
Der er brug for langt mere gennemsigtighed i kvalitet og indhold af vores velfærdsinstitutioner – særligt på ældreområdet, hvor vi inden for ti år har udsigt til 150.000 flere danskere over de firs år. Derfor er en ny plejehjemsportal vigtig, mener Dansk Erhverv.

I dag bor cirka 43.000 mennesker på et af landets cirka 1.000 plejehjem, og det tal kommer alt andet lige til at stige. Fremtidskyndige behøver ikke længere et kig i krystalkuglen, men kan allerede nu se stigningen i antallet af ældre, og at stadig flere ældre forventes at flytte fra landsdel til landsdel. Tæt på børn og børnebørn.

Dansk Erhverv er erhvervsorganisationen for størstedelen af de ikke-offentlige plejehjem – privat såvel som selvejende. At pårørende nu får langt bedre mulighed for sammenligne fx kvalitetsindikatorer, tilsynsrapporter og værdisæt er afgørende for en bedre konkurrence på kvalitet.