; ;
Gemt

Positivt budskab fra vismændene i en mørk tid - store underskud kan håndteres

Det økonomiske råd har mandag offentliggjort prognose, hvor de sætter fokus på de mulige økonomiske konsekvenser af virusudbruddet. Det er dyster læsning, der viser, at virusudbruddet kan skubbe dansk økonomi ud i en historisk dyb krise med store offentlige underskud til følge.

Nyhed

06. april 2020

Det økonomiske råd har mandag offentliggjort prognose, hvor de sætter fokus på de mulige økonomiske konsekvenser af virusudbruddet. Det er dyster læsning, der viser, at virusudbruddet kan skubbe dansk økonomi ud i en historisk dyb krise med store offentlige underskud til følge.

Beregningerne viser, at nedlukningen af dansk økonomi har betydelige omkostninger. Vismændene vurderer, at hver uges nedlukning af produktionen vil reducere den årlige BNP-vækst med 0,25%. Det ligger fint i tråd med Nationalbankens beregninger fra sidste uge. Det betyder, at nedlukningen koster ca. 5-5,5 mia. kr. i tabt produktion, hver eneste uge. Faldet kan teknisk set oversættes til et fald på 500.000 beskæftigede i de uger med fuld nedlukning. Det svarer til knag 25% af den samlede private beskæftigelse. Det er enorme tal, der viser, at nedlukningen af dansk økonomi har meget store økonomiske omkostninger, og at blot en ekstra uges nedlukning vil få meget stor betydning for den samlede BNP-vækst i år.

De økonomiske råd har regnet på to scenarier. Et optimistisk og et pessimistisk scenarie. I det optimistiske scenarier forventer vismændene, at dansk økonomi gradvist vil blive genåbnet efter påsken og frem til sommerferien. BNP-væksten for året samlet set vil ende på -3,5%, og ledigheden vil stige ca. til 140.000 personer. I vismændenes seneste prognose var det forventningen, at BNP-væksten ville ende på knap 1,5% i år, og at der ville være ca. 90.000 ledige. I vismændenes optimistiske scenarie er ledigheden altså blevet opjusteret med 50.000 personer, mens BNP-væksten er nedjusteret med 5 procentpoint, svarende til 107 mia. kr. Det er selvsagt en enorm nedjustering.

I det optimistisk scenarie forventer vismændene, at underskuddet på de offentlige finanser vil stige til 6,5% af BNP. Det er en forværring på ca. 7 procentpoint i forhold til deres seneste efterårsprognose. Det vil i så fald være det største underskud siden starten 1984, hvor underskuddet i kølvandet på den anden oliekrise i 1982 kortvarigt rundede knap 10% af BNP.

I det pessimistiske scenarier forventer vismændene en negativ BNP-vækst på ca. 5,5% i år og ledighed på 160.000 personer. Underskuddet vil her stige til ca. 9% af BNP. Det negative scenarie følger samme udvikling som det positive scenarie frem til oktober, hvor vismændene så forudsætter, at Danmark og Europa rammes af en anden runde af corona-epidemi. Det pessimistiske scenarie vil resultere i det største økonomiske til-bageslag siden anden verdenskrig, og den offentlige gæld vil nærme sig niveauet fra 1984.

Hvorvidt vi ender i de optimistiske eller pessimistiske scenarier, eller et helt tredje for den sags skyld, er enormt usikkert og afhænger af udviklingen i virusudbruddet. Vismændene gør derfor også klart, at beregningerne er illustrative.

Dansk økonomi er godt rustet
Selv om der er udsigt til en meget voldsom nedgang i aktiviteten og en kraftig stigning i det offentlige budgetunderskud, så er dansk økonomi godt rustet. I starten af firserne og under finanskrisen kæmpede dansk økonomi med meget store ubalancer. Det er på ingen måder tilfældet nu. Tværtimod gør vismændene det klart, at den danske økonomi i udgangspunktet er meget stærk. Som konsekvens heraf er både de optimistiske og pessimistiske scenarier håndterbare for den danske stat.

Det er et super positivt budskab fra vismændene i en ellers svær tid. Dansk økonomi er stærk, og vi har de nødvendige finanspolitiske muskler til rådighed. Politikerne skal derfor på ingen måde være gældsforskrækkede. Vi bakker derfor også til fulde op om, at det på kort sigt er afgørende at holde hånden under økonomien, så Danmark kommer godt gennem krisen.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil