; ;
Gemt

Sæt i gang!

Lad os få lagt Innovationsfonden og Markningsmodningsfonden sammen.

Nyhed

Regeringen er netop kommet med en ny forsknings- og innovationspolitisk strategi. Den er der gode iværksættertakter i. Blandt andet indeholder den styrket viden- og teknologioverførsel fra universiteter til virksomheder. Det er noget, som vi i Dansk Erhverv længe har talt for.

I den nye strategi bliver der også, forsigtigt ganske vist, taget tilløb til at få fusioneret Innovations- og Markedsmodningsfonden. Der er brug for at få ryddet op i antallet af innovationsstøtteordninger. For det vil gøre det lettere for virksomhederne at navigere i systemet, lige som en sådan oprydning vil spare staten udgifter til administration.

Ser vi på netop Innovationsfonden og Markedsmodningsfonden, så er der tale om to fonde, som i vid udstrækning arbejder ud fra enslydende formålsbeskrivelser. Det betyder, at mange virksomheder søger midler i begge fonde. Det giver mere arbejde for den enkelte virksomhed, lige som det så at sige fører til dobbeltadministration fra det offentliges side.

Bedre bliver det ikke af, at der er tilfælde, hvor en virksomhed får ”ja” til finansiering fra både Innovationsfonden og fra Markedsmodningsfonden, så frafalder den ene bevilling, fordi et projekt naturligvis ikke kan dobbeltfinansieres med offentlige støttekroner. Bøvlet og besværligt for virksomhederne.

Der er således alle gode grunde til at få fusioneret de to fonde. Sæt i gang!

Indlæg bragt i blandt andet Aarhus Stiftstidende.

Kontakt

Rådgivning, Rekruttering & Finans; Medier & Kreative Erhverv

Louise Riisgaard

Branchedirektør
Medarbejderprofil