Transportens nye Danmarkskort er ikke på forkant - men på efterslæb

Mere kapacitet på motorvejen mellem Sjælland og Jylland, en ny motorvej op igennem Jylland, bedre forhold for pendlerne på Sjælland og kortere rejsetid med toget mellem Ringsted og Odense.

Nye og forbedrede transportmuligheder er altid populære. Ovennævnte er blandt projekterne i regeringspartiernes og Dansk Folkepartis nye infrastrukturplan.

Planen svarer i meget høj grad til de projekter, Dansk Erhverv har foreslået.

”Generelt er vi overordentligt godt tilfredse,” siger fagchef for transport og infrastruktur, Jesper Højte Stenbæk.

Transportnettet kommer til at hænge bedre sammen
Hvilke projekter prioriterer Dansk Erhverv højest?
”Først og fremmest at motorvejen E45 bliver udvidet til gavn for især strækningen mellem Kolding og Randers og på sigt aflastet med en ny midtjysk motorvej. Den 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg er også hårdt tiltrængt, ligesom en udvidelse af motorvejen ved Odense er helt nødvendig, samtidig med at pendlerne til hovedstaden får det noget nemmere. Imidlertid skal vi ikke overse planens mange øvrige små og mellemstore projekter. De udfylder mange ”huller” i det overordnede vejnet og bidrager dermed til et mere sammenhængende transportsystem.”

Kattegatforbindelsen skal i gang hurtigt
Hvilke projekter mangler?
”Der er allerede i finansloven for 2019 afsat penge til forundersøgelser af en fast forbindelse over Kattegat, og det er glædeligt. Nu forsøger vi at gøde jorden for et bredt politisk forlig, så selve arbejdet med at etablere forbindelsen hurtigt kan komme i gang,” siger Jesper Højte Stenbæk, der repræsenterer Dansk Erhverv i Kattegatkomitéen.

OPP er en af vejene frem
I den nye infrastrukturplan er Kattegatforbindelsen nævnt som et brugerfinansieret projekt, og der står ikke noget om størrelsen på byggesummen. De projekter i planen, som politikerne vil finansiere, løber op i cirka 112 milliarder kr. inklusive allerede besluttede projekter.

Dansk Erhverv kræver da heller ikke ubetinget, at det offentlige skal finansiere al infrastruktur. Og det er ifølge Jesper Højte Stenbæk også værd at overveje en tredje finansieringsmulighed som OPP - Offentlig Privat Partnerskab. Det er ganske vist ikke på papiret den billigste byggeløsning, fordi det offentlige oftest kan låne penge billigere end private.

”Til gengæld kan OPP bidrage til at fremskynde projekterne, fordi det offentlige ikke skal have skatteydernes penge op af lommen på én gang. Dermed vil den samfundsøkonomiske gevinst - den såkaldte interne rente - blive større. Ofte vil vedligeholdelse også indgå i et OPP-projekt, og det er en stor gevinst på lang sigt. Det offentlige forsømmer desværre i mange tilfælde at vedligeholde infrastruktur.”

Venstres transportordfører kan tage en meget stor del af æren
En meget stor del af æren for det politiske rugbrødsarbejde, der ligger bag regeringspartiernes og Dansk Folkepartis udspil til en infrastrukturplan, tilhører ifølge Jesper Højte Stenbæk Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

”Kristian er garant for seriøsiteten i planen. Han har udført det grundlæggende fodarbejde ved at rejse rundt i hele landet og på tæt hold sætte sig ind i behovene, problemerne og mulighederne,” siger Jesper Højte Stenbæk.

Han pointerer desuden, at det i høj grad er samarbejdet mellem Kristian Pihl Lorentzen og Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, der har banet vejen for den politiske enighed.

Planen består af initiativer, der skulle have været taget for længe siden
Infrastrukturplanen skal løbe fra 2021-2030, og Jesper Højte Stenbæk håber, at der hurtigt bliver indgået et bredt forlig herom. Men han mener ikke, at den langsigtede infrastrukturplan vil gøre politikerne arbejdsløse de næste 10 år.

”Den skitserede plan, som altså ikke er vedtaget endnu, er ikke en plan for fremtiden. Det er et efterslæb fra initiativer, der skulle have været taget for længe siden. Der er behov for yderligere investeringer i infrastruktur. Når en 10 års plan er vedtaget, skal politikerne straks i gang med at tage stilling til konturerne af de infrastrukturprojekter, der bliver behov for efter 2030. Med en rullende forpligtende plan skal vi løbende beslutte, hvad vi skal bygge 10 år frem. Kun på den måde kan vi forebygge fremtidens trafikale udfordringer i stedet for som nu at skulle løse problemerne længe efter, at de er opstået.”

Der er ingen vej uden om Intelligente Transport Systemer
Foruden engagementet i Kattegatkomitéen er Dansk Erhverv blandt andet involveret i HH-Gruppen, der arbejder for en fast forbindelse over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg, og i Havnetunnelgruppen. Den ønsker en vejtunnel fra Nordhavn i København til Refshaleøen og Amager. Dansk Erhverv samarbejder i og uden for disse fora med vejtransportorganisationer og andre interesserede.

Jesper Højte Stenbæk understreger, at investeringer i vejtransport ikke udelukkende handler om flere og bedre strækninger:

”Udbygningen af transportnettet skal ske i større samspil med digitale løsninger, blandt andet ITS - Intelligente Transport Systemer. De skal sikre, at kapaciteten udnyttes optimalt, og færrest mulige holder i kø.”