Udlandsformuen i ny rekord, 278.000 kr. pr. dansker!

Nationalbanken har her til morgen offentliggjort tal for udenlandsformuen. Det er svimlende høje tal, der viser at udlandsformuen udgjorde 1615,8 mia. kr. i andet kvartal, svarende til 73% af BNP. I runde tal svarer udlandsformuen til 278.000 kr. pr. indbygger. Det er et rekordhøjt niveau. For at sætte tallet i yderligere perspektiv, så er udlandsformuen nu steget med hele 1.800 mia. kr. siden 2008. Der er vildt og uden fortilfælde i dansk økonomi.

Det er især overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som har bidraget til stigningen i udlandsformuen. Der har således generelt været overskud på betalingsbalancens løbende poster siden 1990 på nær ét enkelt år i 1998. Siden 2010 har betalingsbalanceoverskuddet endog været ekstraordinært stort med overskud på mellem 6% og 9%. Det skyldes primært, at både virksomhederne og husholdningerne har konsolideret sig igennem en årrække. Husholdningernes forbrugskvote, der angiver hvor stor en andel af deres disponible indkomst der omsættes til forbrug, er således faldet til det laveste niveau siden man påbegyndte den statistiske opgørelse i 1963.

Dertil spiller det også en væsentlig rolle at de danske virksomheder har opbygget store formuer i udlandet gennem direkte investeringer, fx i udenlandske datterselskaber. Således var værdien af direkte investeringer i udlandet 1.795 mia. kr. i 2. kvartal 2019.

Udlandsformuen løfter velstanden i dansk økonomi
Den store udlandsformue bidrager til at øge velstanden herhjemme. Konkret modtog Danmark et afkast på udlandsformuen i 2018 på hele 3% af BNP. Det er et meget højt niveau i en international og historisk sammenhæng. Til sammenligning betalte danskerne 4% af
BNP i renter og udbytter mv. til udlandet i 1988, da udlandsgælden toppede. Det er en supervigtigt udvikling da afkastet på udlandsformuen har sikret en pæn fremgang i velstanden herhjemme i årerne siden finanskrisen. Afkastet på udlandsformuen har således drevet godt 25% af den samlede velstandsfremgang (målt ved BNI) siden 2007.

Nettoafkastet på udlandsformuen fremkommer ved at danske aktiver i udlandet i høj grad består af direkte investeringer, der giver et højt afkast, mens passiverne i højere grad er udenlandsk ejede danske obligationer, realkredit og statsobligationer, hvor renten aktuelt er historisk lav.

Den almindelige dansker får del af udlandsformuen lidt hen af vejen
Den bredere del af husholdningerne vil på den korte bane kun i begrænset omfang få direkte del i afkastet på udlandsformuen. Det skyldes, at det er de færreste danskere, der har en stor privat beholdning af aktier. Dertil kommer, at en stor andel af de største danske virksomheder herhjemme er enten familie- eller fondsejede. Afkastet på udlandsformuen lander dermed også i første omgang hovedsageligt hos de store virksomheder, pensionskasser og investeringsforeninger samt privatpersoner med store aktiebeholdninger. Her kanaliseres en del af afkastet med en hvis forsinkelse videre ud til befolkningen i form af løn, udbyttebetalinger og højere pensionsudbetalinger.

Dertil kommer, at en del af nettoindtægterne fra udlandsformuen tilfalder den offentlige sektor via bl.a. skatter, hvilket trækker i retning af at mindske den offentlige gæld og dermed renteudgifterne. Det forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser.

Udlandsformuen sikrer os ekstra lave renter
Den store udlandsformue er rigtig godt nyt for dansk økonomi nu og her. Den svimlende høje udlandsformue betyder, at dansk økonomi fremstår bundsolid. Det bemærkes bestemt også hos kreditvurderingsbureauerne, der direkte benytter udlandsformuen i deres kreditvurdering af lande. Det skal vi naturligvis være rigtig tilfredse med da den høje udlandsformue dermed sikrer dansk økonomi en rigtig høj stjerne på de finansielle markeder. Det har bidraget til at boligrenterne herhjemme nu er faldet til det laveste niveau nogensinde og tilmed tilbyder danskerne den billigste boligfinansiering i verden.