; ;
Gemt

Vil du beskytte din virksomhed mod kædesvig?

Kædesvig er systematisk svindel med skat og moms, og der svindles hvert år for store beløb. Blandt andet også på fødevareområdet. Skattestyrelsen har lavet en guide til, hvordan du bedst beskytter din virksomhed.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 18. DECEMBER 2018

Der foregår hvert år kædesvig i Danmark for store beløb. Det sker også på fødevareområdet. Selvom din virksomhed er i god tro, og I har fuld tillid til jeres leverandører, kan kædesvig stadig forekomme et andet sted i leverandørkæden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoen og tage sine forholdsregler.

Forekommer kædesvig i leverandørkæden, kan det nemlig betyde, at din virksomhed fx ikke kan få fradrag for moms på betaling af ydelser. Derfor er det vigtigt, at du og din virksomhed er opmærksomme på problemstillingen.

Heldigvis kan du tage en række forholdsregler. Fx kan du komme langt ved at være opmærksom på prisen, stille nogle få specifikke krav til fakturaer og tjekke identiteten på udvalgte underleverandører.

Skattestyrelsen har samlet ti råd til, hvordan din virksomhed reducerer risikoen for svindel i leverandørkæden. Besøg Skats hjemmeside og brug et par minutter på at lære mere om, hvordan du beskytter din virksomhed mod kædesvig.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Jacob Ravn

Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
Medarbejderprofil