{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Medarbejdere, hvis forudbestemte og/eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger, har ret til en ansættelseskontrakt. Hvis en medarbejder i en periode på fire uger arbejder mere end tre timer i gennemsnit om ugen, har medarbejderen således krav på en ansættelseskontrakt, uanset hvad der måtte være aftalt på forhånd vedrørende arbejdstiden.
Ved beregning af tretimersgennemsnittet medregnes arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme virksomhed, koncern eller enhed.
Medarbejdere, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse, har under alle omstændigheder ret til at få en ansættelseskontrakt.
Kravene til ansættelseskontrakten (oplysningspligten) fremgår af lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Oplysningspligten i loven gælder for medarbejdere, som har tiltrådt deres stilling den 1. juli 2023 eller senere.
Det er ikke obligatorisk at give medarbejdere, der er ansat inden den 1. juli 2023, en ny ansættelseskontrakt eller et tillæg hertil, selvom deres ansættelseskontrakt ikke opfylder betingelserne efter den nye lov. Det er alene nødvendigt at give yderligere oplysninger, hvis en medarbejder anmoder om det. Arbejdsgiveren skal i så fald efterkomme en sådan anmodning senest otte uger efter, at den er fremsat. Dette kan fx ske ved at udstede et tillæg til en eksisterende ansættelseskontrakt.
Mindstevilkårene vil være gældende for alle medarbejdere, som er omfattet af loven, uanset om medarbejderen er tiltrådt før eller efter den 1. juli 2023.
Arbejdsgiveren bør derfor sikre sig, at de relevante ansættelseskontrakter, der er indgået både før og efter den 1. juli 2023, ikke indeholder vilkår, som er uforenelige med mindstevilkårene.
Ansættelseskontrakten skal indeholde følgende 15 punkter:
Derudover skal ansættelseskontrakten indeholde en beskrivelse af andre væsentlige vilkår for ansættelsen, fx:
Arbejdsgivere skal være opmærksomme på, at der gælder to forskellige frister afhængig af kategorien af oplysninger.
For så vidt angår oplysningerne under ovennævnte punkt 1-5, 7 og 10-12 gælder der en frist på syv kalenderdage efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. De resterende oplysninger skal gives til medarbejderen senest én måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Ansættelsesforholdet anses senest for påbegyndt ved den faktiske start for medarbejderens udførelse af arbejde i ansættelsesforholdet.
Dansk Erhverv har udarbejdet en række kontraktskabeloner, som virksomheden kan finde her: Ansættelseskontrakt (danskerhverv.dk).
Hvis ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal du være opmærksom på, at der kan gælde særlige regler for ansættelseskontrakten, fx at der skal anvendes en bestemt skabelon.
Hvis virksomheden ikke har udleveret ansættelseskontrakten til medarbejderen i rette tid, eller hvis der er fejl og mangler i kontrakten, kan medarbejderen kræve en godtgørelse. Godtgørelsen ligger typisk i mellem 1.000 og 10.000 kr. I særlige tilfælde kan godtgørelsen stige til op til 13 eller 20 ugers løn.
Godtgørelsens størrelse afhænger af den konkrete fejl, og af hvilken betydning fejlen har haft for medarbejderen.
Godtgørelsen er skattefri for medarbejderen og ikke- fradragsberettiget for virksomheden.
Hovedparten af Dansk Erhvervs kollektive overenskomster indeholder en såkaldt nachfrist, der giver virksomheden en kort frist til at rette eventuelle fejl og mangler i ansættelseskontrakten eller til at udlevere en ansættelseskontrakt til medarbejderen. Hvis virksomheden overholder denne frist, kan medarbejderen ikke kræve en godtgørelse.
Dansk Erhverv anbefaler, at du kontakter os straks, hvis en medarbejder mener, at ansættelseskontrakten er mangelfuld.
Foruden kravene til ansættelseskontrakten, har medarbejdere ligeledes en række materielle minimumsrettigheder i ansættelsesforholdet. Det drejer sig om følgende:
Minimumsrettighederne finder ikke anvendelse i forhold til medarbejdere, der er omfattet af kollektive overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som dækker hele det danske område, og som sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende medarbejdere.
Læs mere herom i pkt. 6.1 og 6.8 i Dansk Erhvervs notat om lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår for så vidt angår medarbejdere omfattet af en overenskomst.
I modsætning til godtgørelserne for overtrædelse af oplysningspligten er godtgørelsesniveauet for krænkelse af mindsterettighederne ikke reguleret i loven.
Godtgørelsens størrelse skal fastsættes af domstolene på baggrund af de konkrete omstændigheder og ud fra praksis vedrørende tilkendelse af godtgørelse efter anden ansættelsesretlig lovgivning, eksempelvis lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.
Beskyttelse mod ugunstig behandling og bevisbyrde
Hvis en medarbejder er blevet udsat for ugunstig behandling (fx en afskedigelse), som følge af, at der rejses en sag om arbejdsgiverens manglende overholdelse af medarbejderens rettigheder, kan medarbejderen få en godtgørelse. Medarbejderen kan i øvrigt anmode om at få en skriftlig begrundelse for den eventuelle afskedigelse.
Dansk Erhverv har udarbejdet en uddybende vejledning om de nye regler. Vejledningen, der opdateres løbende, kan findes her: