Gemt

Seneste nyt om Ukraine

(OPDATERET 5. MAJ KL. 09.45)

Seneste nyt

27. juli
Vinterpakken – Medlemslandene enige om obligatorisk  regulering af gasnedskæringen
EU-Kommissionen kom den 20. juli med deres vinterpakke ”Save Gas for a Safe Winter”. Lagrene skal op på 80% i oktober, og de var pr. 20. juli på 64 %, derfor stiller "Save Gas for a Safe Winter" en række anbefalinger til medlemslandene. Aftalen opstiller en mulighed for at kræve obligatoriske mål for medlemslandene om at reducere deres gasefterspørgsel med 15 % mellem 1. august 2022 og 31. marts 2023 - sammenlignet med deres gennemsnitlige forbrug i samme periode over de foregående 5 år. Læs mere her.

Landende nåede til enighed ved forhandlingerne tirsdag den 26. juli, hvor de europæiske energiministre mødtes i Bruxelles for at diskutere Europa-Kommissionens plan om at reducere gasforbruget for at forberede EU på en total afskæring af russiske gasforsyninger. På mødet deltog også Kommissionens Executive Vice-President med ansvar for Green Deal, Frans Timmermans, og Kommissæren for Energi, Kadri Simson deltog.

Landene blev enige om en obligatorisk regulering af gasnedskæringen – de væsentligste betragtninger

  • Teksten opfordrer til særligt at beskytte forbrugere, der bruger gasbaserede centrale varmesystemer i krisetider.
  • Et nyt afsnit i teksten understreger at lande "bør være i stand til midlertidigt at begrænse den obligatoriske efterspørgsel, hvis det er nødvendigt for at sikre gasforsyningssikkerheden, herunder hvis en medlemsstat står over for en elektricitetskrise."

Den obligatoriske nedskæring i gasforbruget på 15% kan kun aktiveres ved en afstemning i Rådet. Se seneste tekst her.

Samtidigt så forlænger Vestager statsstøtte-undtagelserne for grøn omstilling (State Aid Temporary Crisis Framework) – indtil 31. december 2022. Det kan ses her.

 

31. maj
Enighed om sjette sanktionspakke
EU's ledere er blevet enige om den sjette pakke af sanktioner mod Rusland, herunder et embargo mod russisk olie, i to etaper.

Dette kommer lidt mindre end en måned efter Kommissionen foreslog denne sjette pakke den 4. maj.

Om pakken oplyser præsident Charles Michel: "Der er en aftale om at forbyde russisk olieeksport til EU. Denne foranstaltning dækker øjeblikkeligt mere end to tredjedele af Ruslands olieimport, hvilket afskærer en enorm finansieringskilde til dets krigsmaskine."

Foranstaltningerne mod olie vedrører eksport ad søveje, og vil omfatte "råolie, samt olieprodukter, leveret fra Rusland til medlemsstaterne, med en midlertidig undtagelse for råolie leveret via rørledninger." Der gives således en undtagelse ift. olie importeret via rørledninger for at tilfredsstille Ungarn, som er stærkt afhængig af russisk olie via Druzhba-rørledningen.

Ifølge kilder vil fristen for udfasning af importen ad søvejen være 6 måneder. For raffinerede produkter er fristen 8 måneder. Tjekkiet, som er meget afhængig af russisk diesel, vil have en frist på 18 måneder. Med foranstaltningerne vil cirka 90 % af olieimporten fra Rusland til EU blive udfaset ved udgangen af ​​året, da både Tyskland og Polen har forpligtet sig til at stoppe importen via rørledninger inden årets udgang.

Premierminister Viktor Orbán har også modtaget en garanti for, at i tilfælde af en afbrydelse af overførslen af ​​olie ved rørledning, vil landet være sikret mulighed for import af olie på anden vis, såsom olie via søtransport. Desuden vil Det Europæiske Råd vende tilbage "så hurtigt som muligt" ift. spørgsmålet om den midlertidige undtagelse for råolie leveret via rørledninger. Der er ikke nævnt nogen bestemt dato, hverken for genbesøget af spørgsmålet eller for ikrafttrædelsen af ​​en sådan embargo. Ifølge den hollandske premierminister Mark Rutte vil lederne vende tilbage til spørgsmålet ved det næste Europæiske Råd i slutningen af ​​juni.

Den sjette sanktionspakke involverer også udelukkelse af flere banker fra SWIFT, herunder Sberbank, Ruslands største bank, tre russiske tv-kanaler og målrettede sanktioner mod Ruslands elite. Yderligere skal der indføres et forbud mod forsikring og genforsikring af russiske skibe foruden et forbud mod at levere en række øvrige forretningsydelser (business services). Præcist hvilke forretningstjenester vides ikke på nuværende tidspunkt, men tidligere var der lagt op til er forbud mod at revisorer, konsulenter og politiske rådgivere mod at stille tjenester og ydelser til rådighed for russiske virksomheder.

Den endelige tekst foreligger ikke endnu, men du kan se Det Europæiske Råds konklusioner om Ukraine her og Ursula von der Leyens bemærkninger efter mødet her.

Kim B. Olsen, som er analytiker med særligt fokus på sanktioner i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), oplyser, at sanktionspakken er den første, hvor konsekvenserne af sanktionerne også risikerer at ramme hårdt på europæisk jord:

"Oliesanktionerne er det første eksempel på et EU, der for alvor går ind på en bane, hvor man rammer kernen af den russiske økonomi, men også accepterer sanktioner, der kan ramme os selv økonomisk".

Det er således første gang, at EU frivilligt fravælger en import fra Rusland, som har en så central rolle i den europæiske økonomi. Læs mere her.

5. maj
Russiske virksomheder ansøger om brugen af vestlige varemærker
Efter vedtagelse af russisk lov, kan russiske virksomheder bruge varemærker fra virksomheder i "ikke-venlige lande" – uden kompensation til patent ejere eller rettighedshavere. Der er, ifølge Rospatent, det russiske patentsystem, nu blevet ansøgt om brugen af en række varemærker, herunder LEGO og Louis Vuitton. Der er indtil videre blevet kortlagt 49 ansøgninger om brugen af varemærker.  Rospatent har endnu ikke færdigbehandlet ansøgningerne.


27. april
Rusland lukker for gas til Polen og Bulgarien
Statskontrollede russisk energiselskab Gazprom har meddelt det polske selskab PGNiG, at der vil ske en "fuldstændig suspendering af leverancer " fra onsdag. Bulgarske selskab Bulgargaz har fået samme meddelelse.

Bulgariens energiministerium har meddelt, at selskabet har opfyldt sine forpligtelse og foretaget alle betalinger rettidigt, men at Ruslands krav om betaling i rubler ikke stemmer med selskabets kontrakt. PGNiG har tidligere meldt ud, at selskabet ikke var parat til at indfri Ruslands krav om at betale i rubler for russisk gas.

Kommissionen har opfordret, at gaskunder overholdte gaskontrakter i henhold til ordlyden, og således forsatte med at betale i kontraktvalutaen (som oftest er Euro eller dollars). Gazprom har meldt, at forsyningen til Bulgarien og Polen først vil genoptages når betalingen sker i rubler. Samtidig advarer Gazprom andre EU-lande mod at dele deres russiske gas med Polen og Bulgarien, da disse lande vil ”få reduceret deres mængder (af russisk gas, red.) med den samme mængde”, som de leverer til de to lande. (link). Siden Gazprom lukkede for gassen er Europæiske gaspriser steget med næsten 20 pct.

Som reaktion på lukningen for gassen, har Ursula von der Leyen meddelt, at EU vil komme med en koordineret reaktion. Von der Leyen mener, at lukningen er endnu et forsøg på russisk afpresning. I pressemeddelelse oplyser hun, at EU vil for det første sikre mindst mulig indvirkning på EU’s forbrugere. Både Polen og Ungarn modtager derfor nu gas fra EU naboer.

Derudover vil kommission intensivere arbejdet i regionale grupper i medlemsstater, der vil sikre samarbejdet mellem staterne og modvirke konsekvenser ved mulige gasforstyrrelser. Derudover vil kommission forsætte med at sikre gasforsyninger gennem initiativer såsom REPowerEU, som præsenteres i midten af maj.

Læs von der Leyens pressemeddelelse herom her.

EU ønsker at suspendere al told på import fra Ukraine
Europa-Kommissionen har i dag foreslået at suspendere importtolden i et år på al ukrainsk eksport til EU. Forslaget vil også betyde, at alle EU's antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger mod ukrainsk ståleksport suspenderes i et år. Forslaget afventer nu godkendelse fra Rådet og Parlamentet.

Læs kommissionens pressemeddelelse herom her.


5. april
Ukrainsk arbejdskraft og fast-track ordning
Arbejdsmarkedets parter parter og regeringen vil diskutere, hvordan man bedst får ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked til stormøde. Ifølge beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, skal vejen til arbejdsmarkedet gøres så kort som muligt for de ukrainske flygtninge.

Dansk Erhverv har foreslået en fast track ordning for Ukrainere med job på hånden. Det er Dansk Erhvervs erfaring, at flere medlemmer allerede har jobaftaler klar med ukrainere, men nødvendige tilladelser langsommeliggør processen. Uanset match mellem arbejdsgiver og arbejdstageren mangler der således ting som cpr-nummer og skattekort. Med en fast track ordning foreslås, at de pågældende personer kommer forrest i køen til at få disse ting, og derved kommer hurtigere ud på det danske arbejdsmarked.

Om forslaget siger Peter Hummelgaard "Det er vi nødt til at få vurderet juridisk og teknisk. Men vi kvitterer for forslaget og synes i udgangspunktet ikke, at det lyder tosset". I fredags vurderede regeringen, at der efter påske vil være kommet mellem 35.000 til 40.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Tidligere har regeringen vurderet, at krigen i Ukraine kan betyde, at op mod 100.000 ukrainere vil søge mod Danmark.

Læs mere her.


Bred opbakning fra medlemsstaterne til forslag til regulering om gaslagring
Medlemslandenes ambassadører i Den Europæiske Union (Coreper) udtrykte fredag ​​den 1. april bred støtte til den foreslåede EU-forordning om gaslagring. Lovgivningsinitiativet vil forpligte EU-landene til at sikre, at den underjordiske infrastruktur for lagring af fossil gas er fyldt til mindst 80 % af kapacitet inden 1. november 2022 og til 90 % i de efterfølgende år.

Medlemslandenes eksperter vil mødes i EU-rådets energiarbejdsgruppe tirsdag den 5. april for at diskutere udestående spørgsmål om reguleringen. Tidligere på ugen blev medlemmer af Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE) stort set enige om at betragte den foreslåede forordning om gaslagring som "urgent" i en udveksling med Europa-Kommissionen. Det vil betyde, at forslaget vil behandles hurtigere end den normale lovgivningsproces i EU.


23. marts
Kommissionen vedtager en midlertidig kriseramme (Temporary Crisis Framework) for at støtte økonomien i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine
Kommissionen er kommet med et nyt Temporary Crisis Framework for at støtte økonomien, særligt virksomheder, under den ukrainske krise. Rammen består af følgende aspekter:

  • Begrænset støtte: Medlemsstater kan oprette ordninger, hvor virksomheder, der er ramt af krisen, og som er aktive i landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektorerne, vil kunne få kompensation på op til 35.000 EUR. Virksomheder, der er berørt af krisen, og som er aktive i alle andre sektorer vil kunne få kompensation på op til 400.000 EUR pr. virksomhed. Denne bistand behøver ikke at være forbundet med en stigning i energipriserne, da krisen og de restriktive foranstaltninger mod Rusland påvirker økonomien på flere måder, herunder fysiske forsyningskædeforstyrrelser. Støtten kan ydes i enhver form, herunder direkte tilskud.

  • Likviditetsstøtte i form af statsgarantier og subsidierede lån: Medlemsstater vil kunne stille (i) subsidierede statsgarantier for at sikre, at banker bliver ved med at yde lån til alle virksomheder, der er berørt af den nuværende krise; og (ii) offentlige og private lån med subsidierede rentesatser.

  • Støtte til at kompensere for høje energipriser: Medlemsstater vil delvist kunne kompensere virksomheder, især "intensive energy users", grundet de ekstraordinære gas- og elprisstigninger. Denne støtte kan ydes i enhver form, herunder direkte tilskud. Den samlede støtte pr. modtager må ikke overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger, op til et maksimum på 2 mio. EUR på et givet tidspunkt. Såfremt virksomheden lider driftstab, kan yderligere støtte være nødvendig for at sikre fortsættelsen af ​​en økonomisk aktivitet. Derfor kan medlemsstaterne yde støtte, der overstiger nævnte loft. Støtten er maksimalt 25 mio. EUR til energiintensive brugere og 50 mio. EUR for virksomheder i specifikke sektorer, såsom produktion af aluminium og andre metaller, glasfibre, papirmasse , gødning eller brint og andre grundkemikalier.

Det er op til medlemsstaterne, hvordan de vil benytte kriserammen på nationalt plan. Læs mere om the Temporary Crisis Framework her.

ERA4Ukraine onlineportal gør EU-integration af forskere, der flygter fra Ukraine nemmere
Europa-Kommissionen har åbnet ERA4Ukraine online-portalen for at lette bosættelsen i EU af forskere, der flygter fra den russiske invasion af Ukraine i går. Onlineportalen samler europæiske, nationale og private initiativer, som vil hjælpe disse forskere med at finde bolig og beskæftigelsesmuligheder samt lette anerkendelsen af ​​deres eksamensbeviser. ERA4Ukraine-portalen lanceres sammen med det allerede eksisterende EURAXESS-netværk, som støtter forskere, ved at forbinde mere end 600 centre og 43 nationale portaler i EU-medlemsstater og lande, associeret med Horizon Europe Research Framework Programme.

22. marts
Links til relevante danske myndigheder og EU-hjemmesider
Udenrigsministeriet (Trade Council):

Global Response Team (Hotline):
The Trade Councils Global Response Team yder virksomhedsvejledning ved akut opståede udfordringer som følge af situationen, herunder afledte eksportrelaterede spørgsmål.

 Erhvervsstyrelsen:

EU:

Tænketank - Sanktionstracking:

 

Regeringen afviser brede hjælpepakker til ramte virksomheder
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kunne i dag afsløre, at regeringen ikke vil uddele brede hjælpepakker til de virksomheder, der er blevet ramt på økonomien som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge erhvervsministeren gik øvelsen under coronakrisen ud på, at man skulle kunne holde hånden under virksomhederne midlertidigt, men sådan kan man ikke tænke om den nuværende krise, da man ikke har overblik over hverken konsekvenser eller udløbsdato. I stedet vil man tilbyde rådgivning og vejledning til virksomheder – blandt andet i forhold til grøn omstilling og bevarelse af arbejdspladser.

”Det kan handle om cybersikkerhed, hvordan man håndterer sanktionerne, eller hvordan man tager imod de ukrainere, der kommer hertil og gerne vil have et arbejde,” lyder det fra erhvervsministeren.

Du kan læse mere om dagens pressemøde her.

17. marts
Økonomiske konsekvenser af krigen​​
Ukrainekrisen vil forstyrre handel og forsyningskæder, skære den økonomiske vækst og presse priserne kraftigt op over hele kloden. Sådan lød advarslen fra the Organization for Economic Cooperation and Development torsdag. I en ny vurdering finder OECD, at konflikten i løbet af det næste år vil reducere GDP med 1,08 % på verdensplan og med 1,4 % i de 19 europæiske lande, der deler eurovalutaen.

15. marts
Fjerde sanktionspakke og MFN-status
Kommissionen har offentliggjort den fjerde sanktionspakke i dag. Sanktionerne omfatter følgende:

  • Et forbud mod enhver transaktion med visse russiske statsejede virksomheder på tværs af forskellige sektorer.
  • Et forbud mod levering af kreditvurderingstjenester samt adgang til abonnementstjenester i forbindelse med kreditvurderingsaktiviteter til enhver russisk person eller enhed,
  • Udvidelse af listen over personer med tilknytning til Ruslands forsvars- og industribase, for hvem der pålægges strammere eksportrestriktioner, vedrørende varer med dobbelt anvendelse og teknologiske varer, som kan bidrage til Ruslands teknologiske forbedring af forsvars- og sikkerhedssektor.
  • Forbud mod nye investeringer i den russiske energisektor, samt indførelse af en omfattende eksportrestriktion for udstyr, teknologi og tjenester til energiindustrien,
  • Indførelse af yderligere handelsrestriktioner på jern og stål samt luksusvarer. EU-importforbud på stålprodukter vil være svarende til cirka 3,3 milliarder euro i mistede eksportindtægter for Rusland.
  • Ydermere besluttede rådet at sanktionere centrale oligarker, lobbyister og propagandister, såvel som nøglevirksomheder inden for luftfart, militær og dobbelt anvendelse, skibsbygning og maskinbygning.

Uafhængigt heraf, gav Rådet grønt lys til Kommissionen for at tilslutte sig erklæring om fratagelse af Ruslands "most favoured nation"-status i WTO sammen med G7-landende. EU anser også Belarus' WTO-tiltrædelsesproces som værende suspenderet på grund af Belarus' rolle i invasionen af ​​Ukraine.

Om sanktionspakken siger Le Maire følgende: "Du vil have mere end 600 russiske mennesker, der bliver ramt af de sanktioner, du vil have en stor del af det finansielle system, der bliver ramt af de sanktioner, du vil have nye forbud mod nogle eksporter som f.eks. luksusvarer". På spørgsmålet om, hvorvidt EU også skulle overveje andre sanktioner, såsom at forbyde oliekøb fra Rusland, sagde Le Maire, at "alle muligheder forbliver på bordet."

Læs Von der Leyens erklæring her.

Læs  det Europæiske Råds fremstilling her.

Russisk regeringsdekret om 0% kompensation ved brug af patenter
Den russiske regering har vedtaget et dekret om beregningen af kompensation til patentejere fra ikke-venlige stater (herunder Danmark), når patentet bruges uden patentejerens samtykke. Med dekretet får russiske virksomheder mulighed for at bruge opfindelser, brugsmodeller og industrielle design uden patenejerens godkendelse, og uden kompensation (kompensations er fastsat til 0% af indtægten ved at bruge patentet). Det er endnu uvist, hvordan og i hvilket omfang dekretet vil blive implementeret, herunder om lægemidler er inkluderet i dekretet. Dekretet har effekt siden 7. marts, hvor dekretet blev offentliggjort. 

U.K. sanktioner og afbrydelse af eksportstøtte til Rusland og Belarus
U.K har annonceret nye tiltag mod Rusland, herunder nye toldsatser og afbrydelse af al eksportstøtte til virksomheder, der håber på at kunne drive virksomhed i Rusland og Belarus. U.K. Export Finance (UKEF), en del af den britiske regering, som tilbyder forsikringer til virksomheder, der ønsker at investere eller sende varer til udlandet, meddelte, at de ikke vil støtte investeringer i russiske og belarussiske virksomheder. I alt har UKEF støttet med £191 millioner til eksport til Rusland siden 2014. Storbritannien har også afskåret Rusland og Belarus fra ”Preferential Tariffs” og har offentliggjort en liste over varer til en værdi af mere end £900 millioner - inklusive vodka, som vil pålægges en yderligere told på 35 procent. U.K har også forbudt eksport af luksusvarer til Rusland.

14. marts
Særlov om Ukrainske flygtninge vil ikke være med tilbagevirkende kraft
Den omtalte Ukraine-særlov vil ikke implementeres med tilbagevirkende kraft, fastlægges det af Mattias Tesfaye. Det fremhæves af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Siri), at det vil være et brud på Udlændingeloven at lade en ukrainsk medarbejder arbejde i Danmark, selvom personen allerede er ansat af firmaet, da særloven endnu ikke er vedtaget.

En virksomhed risikerer en bøde på 10.000-50.000 kroner per ulovlige arbejder per måned. En virksomhed kan også risikere at blive bandlyst i en periode fra fast track-ordningen, hvor udenlandske medarbejdere under de rette løn- og ansættelsesvilkår hurtigt kan få en arbejdstilladelse. Det oplyses, at man ikke ønsker at indrette særloven, så firmaer kan straffritages for allerede at have hjulpet deres ansatte til Danmark de seneste uger.

"Lovgivningen giver ikke mulighed for at arbejde, inden de har en opholdstilladelse", skriver Mattias Tesfaye i en mail.

10. marts
Udenrigsministeriet lancerer ny hjemmeside vedr. Ukraine
Udenrigsministeriet har d. 9. marts 2022 lanceret en ny hjemmeside vedr. Ukraine, der oplyser om de danske myndigheders arbejde og initiativer i forhold til konflikten. Her vil man som borger/virksomhed kunne finde Q&A om, hvad man kan/må ifht. konflikten, finde kontaktlister til relevante myndigheder/NGO’er, finde alle nyheder og pressemeddelelser relateret til den danske indsats, finde oversigt over sanktioner mv.

Link: UM kriseinformation

Humanitært Kontaktforum
Udenrigsministeriet har sammen med andre partnere oprettet et Humanitært Kontaktforum for krigen i Ukraine med deltagere fra erhvervsliv, civilsamfund, fagbevægelse, fonde og relevante FN-organisationer. Det ønskes at sikre løbende orientering om situationen i Ukraine og nabolande, herunder status for humanitære behov, mulige donationer, adgang ind i landet og generelle udfordringer. Dansk Erhverv deltager på det møde, som afholdes mandag den 14. marts kl. 14.00-15.00 i Eigtveds Pakhus – men hvis I er interesserede i selv at deltage i mødet så kan man melde sig til hos: humkfukraine@um.dk.

9. marts
Putin underskriver dekret, der forbyder eksport af varer
Vladimir Putin har underskrevet et dekret, der giver hans regering magt til at begrænse eksport og import af "produkter" og "råmaterialer" af nationale sikkerhedsmæssige årsager. Dekretet, der gælder indtil udgangen af ​​dette år, giver den russiske regering frie tøjler til at definere, hvad præcist disse produkter og råvarer skal være.

Den russiske regering skal i løbet af de næste 48 timer beslutte, hvilke varer og lande som skal være omfattet af forbuddet. Bekendtgørelsen indeholder en fritagelsesklausul for personer, der eksporterer eller importerer varer, der underlagt restriktioner, til deres personlige brug.

Mulig nationalisering af udenlandske virksomheder i Rusland og tiltag over for ”ikke-venlige stater”
4. marts blev Ruslands indstilling til udenlandske virksomheders aktiver i Rusland præciseret for første gang siden invasionen af Ukraine. Første vicepremierminister Andrei Belousov skitserede tre muligheder for virksomheder: bliv i landet, træk jer helt ud eller overdrag jeres besiddelser til lokale ledere, indtil I vender tilbage.

Blot en dag efter blev det yderligere specificeret overfor den franske bank Society General, at de russiske myndigheder kan beslaglægge virksomheders aktiver i Rusland. Det kan nu berettes, at der overvejes yderligere tiltag mod udenlandske virksomheder i Rusland.

Sekretæren for Generalrådet for regeringspartiet United Russia, Andrei Turchak udtalte i går, at partiet foreslår, at virksomheder, der forlader Rusland efter invasionen af Ukraine, skal nationaliseres.

Du kan læse mere på Helsinki Times, samt Kommersant og Gazeta, hvis I har russisktalende ansatte.

Sanktioner mod russisk el og gas
Højtstående EU repræsentant Josep Borell har i dag gjort det klart, at EU ikke kommer til at indføre et importforbud mod russisk olie og gas, grundet EU's afhængighed af russisk energi. Meldingen fra Borell kommer efter at omkring 100 MEP’er fra de største politiske grupper fremsendte et ”open letter”, hvori de tilskynder EU til at øjeblikkeligt pålægge et forbud mod olie- og gasimport fra Rusland.  

7. marts
Erhvervsstyrelsen opdaterer Virksomhedsguiden
Set i lyset af den seneste udvikling i konflikten mellem Rusland og Ukraine har Erhvervsstyrelsen valgt at opdatere Virksomhedsguiden. Her har Erhvervsstyrelsen samlet vejledninger fra myndigheder om, hvordan situationen i Ukraine kan ramme de danske virksomheder, samt hvad man skal være særligt opmærksom på som dansk erhvervsdrivende.

Du kan læse mere og finde den opdaterede guide her.

4. marts
Enighed om ny særlov
Et politisk flertal er nået til enighed om at hjælpe de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, udenom det tunge asylsystem.

Det oplyste udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et kort pressemøde fredag eftermiddag, hvor en ny særlov blev præsenteret. Særloven er en suspendering af de normalt gældende asylregler. Loven skal dermed sikre, at ukrainerne kan komme uden om sagsbehandlingstid og asylcentre for at komme hurtigere ud og bo, arbejde og gå i skole i det danske samfund. Forslaget fremsættes mandag 14. marts og behandles for tredje og sidste gang onsdag 16. marts.

Find aftalen her.

Politiske forhandlinger om en ny forsvarsaftale
I Statsministeriet sidder partiledere fra Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i disse dage og forhandler med Regeringen om en ny forsvarspolitisk aftale, der skal styrke dansk forsvar.

På forhandlingsbordet ligger et forslag om at sætte det danske EU-forsvarsforbehold til afstemning i nær fremtid, et forslag om en principbeslutning, der skal løfte det danske forsvarsbudget til to procent af BNP samt et forslag om at give en straksbevilling til Forsvaret, som skal dække ekstraudgifterne i forbindelse med krigen i Ukraine.

Dansk Erhverv vurderer, at der kan landes en aftale indenfor de kommende dage. Dansk Erhverv bakkede tidligere i dag op om at øge det danske forsvarsbudget til to procent af BNP. Derudover støtter Dansk Erhverv også, at forsvarsforbeholdet fjernes.

Midlertidig beskyttelse af Ukrainske flygtninge (EU – dansk forbehold)

I går blev EU’s 27 medlemslande enige om at genaktivere rådsdirektivet ’Temporary Protection Directive’ fra 2001. Det sikrer, at fordrevne ukrainske borgere kan komme hurtigt til EU uden hindringer. Direktivet betyder konkret, at ukrainere opnår retten til at blive i et EU-medlemsland og indebærer adgang til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsenet, bolig, professionel assistance og sociale velfærdsydelser.

Den personlige beskyttelse betyder ikke, at personen automatisk har fået asyl, men personer under denne særlige ordning kan indgive en asylansøgning til ethvert tidspunkt under deres ophold. Du kan læse mere her.

Danmark har forbehold på dette område (Retsforbeholdet) og indgår derfor ikke i denne ordning. Regeringen er dog med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere blevet enige om at lave en særlov, der skal give ukrainere adgang til det danske arbejdsmarked. Læs mere her.

3. marts
Mulig økonomisk kompensationspakke grundet energikrise
Kommissionen undersøger på nuværende tidspunkt muligheden for at beskytte den europæiske økonomi mod tilbageslag efter sanktioner mod Rusland, herunder stigende energipriser og potentielle gengældelsesforanstaltninger fra Kreml, fortæller fem EU-embedsmænd.

Pakken kan potentielt blive vedtaget allerede næste uge, forud et EU-topledermøde i Paris, d. 10. og 11. marts. Pakken er dog stadig under diskussion, men det tyder på, at dets elementer kan omfatte genbrug af eksisterende lån, ny gæld til lån i tilfælde af energiprisstigninger og ny vejledning om hurtig godkendelse af statsstøtte. Ift. Statsstøtte vil en række tiltag fortages på kort sigt, som man har arbejdet med i EU kommission tidligere. Særligt Magrethe Vestager har været fremme omkring sådanne tiltag, som potentielt kan vedrøre enten statsstøtte eller særlige lån til virksomheder.

Tiltagene vil hovedsageligt prioritere de mest ”skrøbelige” virksomheder, såsom virksomheder, der er gasintensive, og virksomheder, der udsat for international konkurrence. Det er en ramme, som kommissionen vil definere. 

Beskyttelsesdirektivet
Et midlertidigt beskyttelsesdirektiv blev i går foreslået af kommissionen, som vil beskytte og hjælpe flygtninge fra Ukraine. Loven vil som udgangspunkt vil som udgangspunkt gælde i et år med mulighed for forlængelse hver 6 mdr. EU-ambassadører har holdt endnu et ekstraordinært møde klokken 14.00 torsdag for at diskutere teksten til et direktiv om at give midlertidig beskyttelse i hele EU til ukrainske krigsflygtninge, ifølge flere diplomater.

Forsøget er at få teksten vedtaget i dag. Et af punkterne i diskussionen er, hvorvidt man skal udvide direktivet om midlertidig beskyttelse til at omfatte borgere fra tredjelande, der flygter fra krigen. Ifølge to diplomater beder Polen om kun at vedtage EU's beskyttelsesmekanisme for ukrainere og lade nationale regler være ansvarlige for tredjelandsborgere.

Danmark har retsforbehold ift. EU-asyllovgivning, og er derfor ikke bundet af direktivet. Regeringen har dog allerede oplyst, at der vil gøres plads til 20.000 ukrainske flygtninge.

Mattias Tesfaye har tillige oplyst, at ”vi kommer til at tage afsæt i det, man diskuterer her i Bruxelles. Jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at justere lidt hist og pist, så det bliver en særlig dansk model. Men vi kommer ikke til at lave noget, der er dårligere, end det, man vedtager i resten af Europa.”Han skal fredag mødes med Folketingets partier om særloven. Tesfaye håber, at Folketinget vil være med til at hastebehandle den danske særlov, så den kan være på plads inden for ”et par uger”.

Ud over at hjælpe de ukrainere, der selv kommer til Danmark, gør Tesfaye det klart, at regeringen ikke vil melde sig ud af en eventuel frivillig fordelingsordning mellem EU-landene.

28. februar

Rusland lukker sit luftrum for Danmark og mange andre lande
Rusland har mandag forbudt luftfartsselskaber fra 36 lande og områder, herunder Danmark, at benytte russisk luftrum. Det sker, efter at EU søndag forbød Rusland at benytte dets luftrum. Lukningen af russisk luftrum vil få konsekvenser for danske virksomheder med aktiviteter i Fjernøsten som Kina, Japan og Korea.

Rejser til Rusland og Ukraine
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Ukraine. Udenrigsministeriet har hævet sikkerhedsniveauet i rejsevejledningen for Ukraine til rød. Alle danskere i Ukraine opfordres til at forlade landet omgående. Følg med her.

Samtidig fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til Rusland og opfordrer danskere i landet til at arrangere hjemrejse, mens det stadig er muligt. Udenrigsministeriet har hævet sikkerhedsniveauet i rejsevejledningen for Rusland til til orange (vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser) for hele landet med undtagelse af områder i rød, hvortil alle rejser fortsat frarådes. Følg med her.

Læs Udenrigsministeriets pressemeddelelse om EU's 1. sanktionspakke mod Rusland

Kontakt

EU og International

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for international handel
Medarbejderprofil
EU og International

Lasse Hamilton Heidemann

EU- og International Chef
Medarbejderprofil